Kulturfolk på Kulturmødet Mors: Sådan kan man skrive salmer efter Kingo

Dy Plambecks bøger og salmer er inspireret af Bibelens saligprisninger. På Kulturmødet Mors talte hun om inspiration fra gamle salmedigtere og tro med journalisten Gertrud Højlund

Journalisten Gertrud Højlund (tv.) og forfatteren og salmedigteren Dy Plambeck talte i går på Kulturmødet Mors om tro og salmeinspiration fra Bibelen og Thomas Kingo. Samtalen var arrangeret af folkekirken.dk.
Journalisten Gertrud Højlund (tv.) og forfatteren og salmedigteren Dy Plambeck talte i går på Kulturmødet Mors om tro og salmeinspiration fra Bibelen og Thomas Kingo. Samtalen var arrangeret af folkekirken.dk. . Foto: Iben Gad.

Forfatteren Dy Plambeck blev i 2014 spurgt, om hun ville bidrage til en kirkesangbog med nye salmer. Hun var oplagt at spørge. Tro har været et tema i flere af hendes romaner, hun er selv troende, og hun har været optaget af salmer, siden hun var helt lille og sang i kirkekor.

Alligevel kæmpede hun længe med, om hun virkelig ville skrive en selv. Og det var salmedigteren Thomas Kingos skyld, sagde hun i går på Kulturmødet Mors under en samtale med journalisten Gertrud Højlund.

”Min yndlingssalme er uden tvivl Kingos ’Sorrig og glæde’. Salmen har en helt fantastisk dualitet med sorgen og glæden, der går hånd i hånd. Det har påvirket min livsanskuelse. Jeg synes, at det er en salme, der kan bruges ved mange forskellige lejligheder, fordi den netop siger noget meget grundlæggende sandt om, at sorgen og glæden hele tiden hænger sammen,” sagde hun.

Så hvorfor var det overhovedet nødvendigt, og hvordan var det muligt at skrive en salme efter denne, tænkte Dy Plambeck i lang tid. Indtil hun blev inviteret på et seminar med andre forfattere, der var blevet opfordret til også at skrive salmer.

”Og der kunne jeg se på deltagerlisten, at hverken Kingo, Brorson, Grundtvig eller nogen af de andre store ville møde op. At de andre også bare var sådan nogle halvforvirrede forfattere med samme udgangspunkt som mig,” sagde hun.

Dy Plambeck skrev fire salmer til Kirkesangbogen, der udkom sidste år. For ordstyreren og de fremmødte ved samtalen, der var arrangeret af folkekirken.dk, læste hun én af dem op. ”Salig er den”, hedder salmen, der har taget udgangspunkt i Saligprisningerne fra Matthæusevangeliet:

”Salig er den der rejser sig,

der vasker et brandsår i lunkent vand.

Salig er den der sætter sig,

der kæntrer i båden og svømmer i land.

Du er én af mange,

du er én som ingen andre.”

Dy Plambeck havde svært ved at forklare, hvorfor netop Saligprisningerne var blandt hendes favorit-tekster fra Bibelen.

”Jeg har altid været optaget af, hvad ordet ’salig’ betyder. Det er svært at oversætte, og hvis nogen bad mig forklare det, ville jeg nok få svært ved at gøre det. Men jeg har en stærk fornemmelse af, hvad det betyder, og når jeg siger ordet, kan jeg mærke det inden i mig,” sagde hun.

Forfatteren satte sig for at skrive en moderne version af Saligprisningerne. Det indebar flere teologiske overvejelser, for eksempel om, hvorvidt salmen skulle indeholde et håb om evig frelse.

”Jeg tænkte meget på at undgå at beskrive én bestemt måde at være kristen på. I de gamle salmer, som jeg holder meget af, er der tit et stort fokus på et himmerige. Ikke mindst i min yndlingssalme fra Kingo. Men som et kristent menneske i nutiden ved jeg ikke, om Himlen findes. Det kan være, den gør, og jeg vil ikke afskrive muligheden. Men jeg vil heller ikke række ud efter den nu og her. Jeg vil ikke være skråsikker på, hvad der sker, når vi dør.”

Gertrud Højlund bemærkede hertil, at de gamle salmer med evighedshåb trods det har en stor appel, også for moderne mennesker. Dy Plambeck var enig.

”Ja, og det er, fordi det ligger til os at håbe på den gode slutning. Sådan har jeg det også. Og uanset hvor kynisk, man kan være, er der altid noget i dig, der ønsker, at filmen skal slutte godt, og at de forelskede må finde hinanden til sidst. Det er nok af samme grund, at den slags salmer er populære.”