Allerførst en advarsel: Nedenstående er skrevet af en sur gammel mand! Det handler om en af verdens smukkeste boghandler, Livraria Lello, der ligger i Porto i Nordportugal. Engang var boghandlen et både arkitektonisk og åndfuldt mesterværk, i dag er forretningen en intellektuel falliterklæring.
De interesserede rejsende til Portugal i 1980’erne eller tidligere vil huske Livraria Lello for den gennemførte neo-gotiske arkitektur, der præger både boghandlens facade og interiør. Den rige udsmykning, der også rummer elementer af slynget ”art nouveau” med den skønneste ornamentik og filigran løftede rummet mod en stor glasmosaik i loftet, der lod et illumineret lys dale ned over de to etager med bøger.
I sandhed en katedral for litteraturen centreret omkring den snoede trappe, der forbinder etagerne med mørke reoler i ædeltræ og bøger fra gulv til loft. Boghandlen, der blev indviet i 1906, er et barn af en epoke, hvor Gud blev erklæret død, mens litteraturen til gengæld var særdeles levende, og skønheden deklameret som et evangelium i sig selv.
Selvom den besøgende ikke kunne portugisisk, var der et væld af bøger at orientere sig i, og man kunne synke ned i dybe lænestole med bøger om kunst og arkitektur, samt klassikere på engelsk i smukkeste aftapning. Boghandlen havde – som gotisk arkitektur har det – noget labyrintisk over sig, ikke mindst på grund af den Piranesi-lignende dobbelte vindeltrappe, der, som man bevægede sig op ad den, fungerede som en slags erkendelsesmæssig spiral, hvor man – på vej op i bygningen – i hvert fald illusorisk kunne føle sig på vej mod stadier af ny indsigt.
Boghandlen har givetvis inspireret den italienske forfatter Umberto Eco til visionen om det hemmelige bibliotek i romanen ”Rosens navn”, men han er langtfra den eneste, der er blevet inspireret af de magiske rumligheder i Livraria Lello.
I årene 1991 til 1993 boede og underviste den engelske forfatter J. K. Rowling i Porto og blev som alle andre fascineret af Livraria Lellos labyrint og gav sig til at udforske den. Det i en sådan grad, at boghandlens interiør kom til at indgå i romanserien ”Harry Potter”. I første bind erhverver Harry sig viden om magiens og filosofiens grundstene på stedet, der da også danner location i filmatiseringen af Rowlings romanserie.
Med den eksponering startede så at sige et nyt eventyr for Livraria Lello. I dag er der i princippet stadig tale om en boghandel, men i realiteten er stedet transformeret til et oplevelsescenter. Den besøgende kan ikke længere gå direkte ind i boghandlen, men skal stå i en lang kø som ved check-in i en charterlufthavn for at købe en billet til templet. Det sker i det, der tidligere må have været en lagerbygning, hvor man omgivet af alskens elektronisk merchandise erhverver adgangstegnet. Det koster 5,50 euro, som ganske vist refunderes, hvis man køber noget inde i bogtemplet. Men først skal man igen stå i kø ude på gaden og passere en dørmand, der ville passe bedre til en natklub af den dubiøse slags.
Indenfor er der ikke noget, der er værd at købe. Bortset fra et lille, afskærmet lokale på overetagen for sjældne antikvariske bøger er reolerne fyldt op af internationale bestsellere og klassikere i nuttede indbindinger.
Og så er rummet fyldt op af mennesker. Mellem 4000 og 5000 defilerer igennem Livraria Lello om dagen, hvor de er vidner til den seriøse bogkulturs lit de parade og deres egen genopstandelse som en slags digitale kopier. For stort set alle tilstedeværende albuer sig rundt forsynet med selfie-stænger og mobiler. Ja, de er netop ikke tilstedeværende, men midt i en kollektiv transponering som dele af et ”Harry Potter”-univers.
Livraria Lello fungerer i dag ikke længere som en boghandel, men som et sært ingenmandsland mellem de virkelige medier og de sociale medier. Alle tager billeder af sig selv i rummet, for at de hver især kan indgå i et virtuelt rum blandt diverse følgere og venner. En pseudoverden.
Havde J. K. Rowling ikke selv været en passioneret bogelsker, der lagde vejen forbi og lod sig inspirere til ”Harry Potter”-mytologien, var Livraria Lello forblevet en traditionel boghandel og måske lukket som følge af tidernes ugunst. Så er det ikke bedre, at forretningen overlever og endda har en succes hinsides al forstand? Måske. Men litteratur er noget, vi deler. Med forfatteren og med hinanden. Litteraturen er et åbent rum for oplevelse, indlevelse, følelse, intimitet og diskussion.
Livraria Lello er derimod forvandlet til en narcissistfælde.
I klummen Liv&Litteratur skriver kulturkritikerne Mai Misfeldt, Henrik Wivel og Lars Handesten på skift hver lørdag om forbindelserne mellem eksistens og litteratur – både historisk og aktuelt.