Pigen Helle er en outsider, der kun har en enkelt ven. Drengen Tommy er hendes modsætning på mange måder; en lidt forkælet, køn og forsigtig dreng med ganske almindelige forældre og en sædvanlig opvækst. Helle, derimod, bliver kaldt rotten i skolen, er fattig og usoigneret og lever i den mandsbrede skygge fra sin far.
Faderen Bengt er det, man i dag kalder ”prepper” – altså en person, der forbereder sig på en forestående katastrofe på alle tænkelige måder. I hans katalog over katastrofer, der hænger i den lille families køkken, terpes Helle i alverdens nødsituationer, og hver dag har hun alenlange lister over dagens praktiske gøremål, så familien kan være selvforsynende. Det er en lille verden, hun bevæger sig i, og selv forsøger hun også at overleve følelsesmæssigt. Hun går ud i skoven og suger naturen i sig, hun drømmer om Nørgaard-tørklæder og blød flødehavarti eller hægter sig på de få positive lysglimt, der findes i hendes hverdag.
Samtidig står Helle på tærsklen til at blive en ung kvinde. Ikke bare udvikler hendes krop sig, hun udvikler også forvirrende begærfølelser, der minder mere om et vildt dyrs end om en ung piges, og hun forsøger at navigere i faderens ekstremt hårde og kærlighedsløse opdragelse. Når han igen og igen tager kvælertag på hende for at lære hende at forsvare sig selv, må hun retfærdiggøre hans handlinger ud fra et overlevelsesperspektiv: at han gør det for at forberede hende. At han dybest set gør det af kærlighed, selvom han påstår, at Helle ikke er vigtigere end en mælkebøtte. Også derfor lyser Helles respekt og kærlighed for sin far ud af siderne i Stine Askovs bog, og den udmarvede pige klamrer sig desperat til sin stewardesse-mor, når hun en sjælden gang kommer på visit med nymalede negle og kæreste Mogens på slæb.
Dybest set er Helle alene og kæmper for sit liv, mens hun i ren overlevelsesstrategi udvikler et sygeligt stockholmsyndrom. Det skriver Stine Askov rigtig flot frem i den stramme og replikrige ”Katalog over katastrofer”. Ligesom Helle og Bengt venter man som læser på, at katastrofen indtræffer, og da den endelig sker med nedsmeltningen på Tjernobyl, falder hele korthuset sammen. Bengt bliver lammet af angst og begraver derefter dem begge i en komplet paranoid tilstand, som nok var forventet.
Stine Askovs nøgterne beskrivelser af Helles gøremål, den daglige fysiske træning og hendes sværmen omkring både barndomsvennen og den oprørske dreng Troels rammer meget hurtigt plet. Også derfor føles ventetiden op til de forskellige dramatiske højdepunkter lidt lang til tider. Som pointe giver det god mening, for ventetiden er netop en stillestående og lammende fornemmelse, men fra et læserperspektiv er der lidt megen røren rundt i samme grød. Det ændrer imidlertid ikke på, at ”Katalog over katastrofer” er en utroligt velskrevet bog, et detaljeret og beskidt portræt af eklatant svigt i en familie – og en gribende afbildning af den svære balancegang mellem at forberede børn på de udfordringer, der står foran dem, og så placere en uhensigtsmæssig angst i dem.
Læs interview med Stine Askov på