Ulrik Nissen, der er dr.theol. ved afdeling for teologi på Aarhus Universitet, har begået en både grundig, og tankevækkende bog om kristen etik. Emnet kræver et vist mod og vil givetvis afføde kritik. Forhåbentligt vil den også vække til debat om etikkens plads i den kristne tro.
Siden K.E. Løgstrup udgav ”Den etiske fordring” i 1950'erne og viste, at næstekærlighed ikke er noget specifikt kristent, men udspringer af livet selv, og afviste at der findes en særlig kristen etik, har det været en nærmest enstemmig tilgang til etikken i en dansk teologisk sammenhæng. Udgangspunktet for bogen her er ikke om, der findes en kristen etik, men at den kristne etik er en central del af en kristen teologi.
Første del af bogen har lærebogskarakter. Læseren introduceres til de klassiske problemstillinger i etik og teologi, og Nissen refererer loyalt (og lidt kedeligt) de forskellige teologiske positioner og diskussioner. Udover de to førnævnte aarhusteologer, læser han primært Bonhoeffer, Kierkegaard og Luther. Han gennemgår den kristne etiks fire kilder: Det almene kommer til udtryk i fornuften og erfaringen. Det specifikt kristne findes i Bibelen og traditionen. De fire kilder er ikke prioriterede, men forholder sig til hinanden i et hermeneutisk cirkulært forhold. Kristen etik er altså, ifølge Nissen, hverken almen eller specifik, men både og. Han foreslår ansvaret som en tredje vej.
Ansvar er i det hele taget et nøglebegreb hos Nissen. Han har tidligere skrevet en af de små populære tænkepauser fra Aarhus Universitets Forlag om emnet. Ansvaret sætter det kristne menneske (og alle andre mennesker) ind i forpligtende sammenhænge, hvor der umiddelbart rejser sig en fordring. Men samtidig, siger Nissen, er ”det kristne menneske præget af den kristne kærlighed og udviser i sin etiske dømmekraft et særligt kærlighedens ansvar”.
Kærlighedens ansvar er det i os, der bærer vidnesbyrd om Kristus. Om hans liv, død og opstandelse. Nissen fremhæver ansvaret som et responsbegreb. For at anskueliggøre hvad han mener, bruger han lignelsen om de betroede talenter, som en fortælling om det vi en dag skal stå til ansvar for, og for det kristne menneske, siger han, er det ”forbundet med troens overbevisning om, at vi lever vores liv i et vedvarende forhold til vores medmennesker og -skabning (i bred forstand), men i lige så høj grad i forhold til den Herre, som har skænket og betroet os livet”.
Anden del af bogen er så afgjort den mest interessante, for her vover Nissen at blive helt konkret i nogle af de etiske dilemmaer, vi står lige midt i, i forhold til bioetik, medicinsk etik, økonomi, migration, klima og dyrevelfærd. Han giver (heldigvis) ikke konkrete anvisninger på, hvad der er rigtigt at gøre, men han giver (forfriskende) etiske refleksioner over normative implikationer af kristendommen. For eksempel problematiserer han vores store tillid til og afhængighed af teknologien, når vi ser den som middel til at løse os fra ulykke, modgang og lidelse i en grad, så vi næsten befries fra de menneskelige grundvilkår. Så er der teologisk set tale om, at teknologien er blevet vores afgud. Eller når han i diskussionen om aktiv dødshjælp og tanken om, at det enkelte menneske er Herre i sit eget liv, fremhæver, at det er teologisk problematisk, da det kristne menneske først og fremmest har Kristus som Herre i sit liv. For det kristne menneske må der altså være noget, der er vigtigere end at afslutte livet på et tidspunkt, hvor man er er myndig, nemlig at afslutte livet på en måde der peger hen mod Kristus.
Nissens bog fortjener at blive læst af alle, der er optaget af, hvordan kristen tro taler sammen med alle de etiske spørgsmål, der rejser sig i vores tid om klima, flygtninge, fosterdiagnostik, aktiv dødshjælp og meget andet. Den er helt oplagt til studiekredse, i kirker og på højskoler, og skal nok vække både debat og eftertanke.
Ulrik Nissen: Kærlighedens ansvar. Grundlag og områder for kristen etik. 256 sider. 249,95 kroner. Eksistensen Akademisk.