”Jeg drømmer om en hvid sandstrand”.
Sådan lyder en af de sidste strofer i Mc Einars berømte diatribe af en julerap ”Det’ jul det cool” fra 1988. En linje, der står i skarp ironisk kontrast til det, mange – og måske særligt børn – drømmer og taler om i disse uger, nemlig en hvid jul.
Alverdens kataloger og skabeloner med julepynt og gaver er fulde af iskolde motiver, snemænd med nissehuer, julemænd i kaner og julekugler med iskrystaller. I fjernsynet vil vejrværter op mod juledagene henholde seerne i spænding, mens årets snebarometer bølger frem og tilbage. I radioen synger Søs Fenger om, at ”sneen falder”, nu hvor det er jul igen, mens Bing Crosby drømmer om, at den snart vil gøre det i Irving Berlins utrættelige julehit ”White Christmas”. Julefilmene ender også først lykkeligt, når store tunge snefnug er dalet ned over skærmen. Den perfekte jul er fuld af sne og kulde, må man forstå.
Men hvorfor er den egentlig det, når hele årsagen til at fejre jul har sit arnested i Mellemøsten, hvor palmer er langt mere udbredte end istapper? Hvorfor drømmer de fleste – fra badegæster på australske sandstrande til julegæster på de danske pløjemarker – om en hvid jul, selvom alle statistikker viser, at det i dag er mere sjældent end sædvane?
Mens mange andre velkendte julesymboler, som for eksempel engle eller hjerter, er hentet i evangeliet og i julens budskaber, er der ikke snevejr at spore i historien om julen og Jesu fødsel.
Sneen kommer med julemanden
Anna Wowk Vestergaard, museumsinspektør i Den Gamle By i Aarhus og specialist i juletraditioner, har ikke noget eksakt svar på, hvorfor eller hvornår sneen for alvor gjorde sit indtog i julekulturen. At sne er ensbetydende med jul, hænger selvfølgeligt sammen med vintervejret, sådan som det for eksempel er beskrevet i eventyret om den lille pige med svovlstikkerne, der er fra 1848, og som foregår nytårsaften eller i Peter Fabers (1810-1877) julesang "Sikken voldsom trængsel og alarm" fra 1848.
Et andet spor peger i retningen af den sidste halvdel af det 19. århundrede, hvor julemanden bliver en selvstændig figur i julen. Det sker først i USA, hvor man begynder at digte historier rundt om den i dag ikoniske julefigur med de røde gevandter og det lange, hvide skæg. En af de historier er, at han bor på den kolde, snefulde Nordpol.
"Den første historiske omtale af, at julemanden bor på Nordpolen, er en tegning fra 1879 af den amerikanske bladtegner Thomas Nast (1840-1902 red.). På det tidspunkt har han allerede tegnet julemanden flere gange, men denne gang laver han en illustration af en lille dreng, der poster et brev til julemanden, der tydeligt er adresseret til Nordpolen. Derfor vil der fra da af naturligt optræde sne og is i fortællinger om julemanden og dermed også i fortællingen om julen," siger museumsinspektøren, som også hæfter sig ved, at julemandens kane er et køretøj knyttet til sne, selvom kanen flyver og ikke kører.
Med julemanden på Nordpolen kobler amerikanerne sne og is med jul i mere populærkulturel forstand, og det påvirker også resten af verden.
"På det tidspunkt bliver der også sendt en del julekort på tværs af Atlanten – også til Danmark, og efterhånden begynder julemanden og ikke mindst is og sne at optræde på disse. På den måde bliver fortællingen om julemanden også en del af fortællingen om den danske jul," forklarer Anna Wowk Vestergaard.
Herhjemme blev fortællingen ikke, at julemanden bor på Nordpolen, men i Grønland, mens finnerne for eksempel mener, at han bor i det nordlige Finland. Fælles for alle tre steder er dog som bekendt, at der er masser af sne om vinteren og i julemåneden, så selvom den eksakte adresse er omdiskuteret, er der ingen tvivl om, at julemanden trives bedst i et ægte vinterlandskab.
Juleromantikeren Grundtvig
I den nordlige del af verden, som her i Danmark, er det, som nævnt i begyndelsen, dog ikke nok at kreditere julemanden for at bringe sneen ind i julefejringen. Fortællingen om den hvide jul har også været hjulpet godt på vej af vejret uden for vinduerne, som historisk set har været koldt og snefyldt i december.
Herhjemme findes en af de mest berømte koblinger mellem jul og sne i Johan Krohns julefortælling "Peters jul" fra 1866.
"Jeg glæder mig i denne tid, nu falder julesneen hvid", indleder fortællerstemmen, Peter, i juleklassikeren, der er skrevet mere end et årti før, julemanden fik adresse på Nordpolen.
Og Johan Krohn er ikke den eneste digter, der har haft sans for december-vejrets karakteristika, og som givetvis har haft betydning for den hvide juls udbredelse. Det har N.F.S. Grundtvig også.
Ifølge Erik A. Nielsen, historiker og professor emeritus ved Københavns Universitet, er Grundtvig den første kendte salmedigter, der knytter årstidernes skiften til kirkeårets gang. Det betyder, at sneen kommer til at spille en rolle i Grundtvigs julesalmer.
"Der er en dansk naturfølelse hos Grundtvig, som kommer til udtryk i hans salmer. På nogenlunde samme tid opstår også det, vi i dag kalder 'danske juletraditioner'. Og for Grundtvig indgår sneen altså som en romantisk del af julen," siger Erik A. Nielsen.
Sammenlignet med andre store salmedigtere som H.A. Brorson og Thomas Kingo er Grundtvig faktisk en slags juleromantiker, der dyrker den hvide jul, og han bærer næsten ene og alene ansvaret for, at der også synges om den i kirken.
"Brorson kaldes ofte for julens digter, men jeg er selv blevet forbavset over, at der ikke er et eneste snefnug i nogen af hans julesalmer. Det samme gælder for Kingo. For de to er sneen og kulden noget, der knytter sig til kyndelmisse og januar og februars venten på varmere tider. Men for Grundtvig er det meget vigtigt at markere, at julen ligger på et tidspunkt, hvor der også er is og sne," understreger historikeren.
Julens sne smelter langsomt
Men hvor sneklædte marker og tage kan have syntes som en selvfølgelighed i juledagene på Grundtvigs tid, er det som regel anderledes i dag. I disse år taler man om klimaforandringer, hvor mange eksperter spår, at klimaet vil blive varmere år for år. Det er muligt, at kommende danske generationer ikke vil kunne opleve den samme hvide jul som Grundtvig.
Hvordan kommer julens symboler så til at se ud i fremtiden? Vil de ændre sig, hvis klimaet ændrer sig?
Muligvis. Men der er ingen grund til at kassere den sneinspirerede julepynt lige foreløbigt. Anna Wowk Vestergaard vurderer, at fortællingen om den hvide jule vil vare ved i lang tid endnu – også selvom vejret er gråt og vådt og måske endda varmt, frem for hvidt og koldt.
"Det vil gå rigtig, rigtig langsomt og sandsynligvis ske i det små. Vi har en fælles forestilling om, hvordan den rigtige jul ser ud, og den er altså hvid," understreger hun.