Prøv avisen
Voxpop

Hvorfor er islandsk litteratur en global succes?

Den islandske natur med vulkaner og varme kilder er ikke det eneste ved Island, der er særligt. Det er også den islandske litteratur. – Foto: Simon Knudsen/Ritzau Scanpix.

Islands litteratur er over 800 år gammel og fornyer sig til stadighed. Vi har spurgt en række fremtrædende danskere og islændinge, der har et nært forhold til den islandske litteratur, om årsagen til succesen

Uffe Ellemann-Jensen, tidligere udenrigsminister (V)

”Jeg holder uendelig meget af Island, som jeg indtil for nogle år siden besøgte hvert eneste år gennem 20 år for at fiske laks. Det kan jeg desværre ikke mere, men nu sætter litteraturen mig i forbindelse med de islandske landskaber og de mennesker, der har betydet meget for mig. Det var også min fiskekammerat gennem mange år, Vigdis Finnbogadottir (Islands tidligere præsident, red.), der rådede mig til at læse Halldor Laxness’ roman ’Frie mænd’. Jeg skrev selv forordet til den, da jeg fik Gyldendal til at genudgive den på dansk i 2002. For mig står Laxness for den ypperste form for litteratur, der findes, og den indkapsler også den islandske sjæl. I ’Frie mænd’ udbryder en islandsk bonde, der har bygget en kirke på sin grund: ’Vi er nu i Guds og mit hus.’ Det fortæller noget om den islandske selvfølelse, for selvfølgelig er der selvfølelse i Island, men de har også en rigdom at hente i de islandske sagaer. Dem elsker jeg at genlæse, ligesom jeg kan blive ved at vende tilbage til Laxness og Mar Gudmundssons forfatterskaber. På det seneste er jeg også begyndt at læse en del islandske krimier, der er kommet med på nordic noir-bølgen på en særlig islandsk, til tider lidt dyster måde. Dem sluger jeg også.”

Gauti Kristmannsson, kritiker og litteraturprofessor ved Islands Universitet

”Succesen for islandsk litteratur i Island og udlandet kan formentlig forklares ved, at litteraturen sammen med det islandske sprog er vores største kulturkapital. Litteraturen er en grundsten i vores identitet. Vi har siden romantikken set litteratur som retfærdiggørelse af vores status som en nation. I en småstat som Island er forfatterne vigtige og har stor status. De er stjerner, og man lytter til deres stemmer, både i deres eget medium, bogen, men også udenfor. Den status tilskynder også flere talentfulde unge mennesker til at skrive romaner og digte. Staten støtter litteraturen og forfatterne, så det bliver muligt for en del forfattere at leve af at skrive bøger. Selvom befolkningsantallet er begrænset, er bogsalget relativt stort i Island. Bøger er en traditionel julegave i Island, og mange bøger sælges i ’julebogsfloden’ hver jul. Til sidst skal den store arv fra middelalderen nævnes, eddadigte og sagaer er levende litteratur i Island, og nutidens islandske digtere og forfattere næres direkte og indirekte af den arv som en selvfølge.”

Sjon, islandsk forfatter og tidligere modtager af Nordisk Råds Litteraturpris

”En af fordelene ved at skrive på islandsk er, at sproget er blevet brugt og anerkendt litterært siden vores litterære guldalder fra 1200-1400-tallet, hvor sagaerne blev nedskrevet. Og som nutidig islandsk forfatter står man også på skuldrene af store forfattere som nobelprismodtageren Halldor Laxness. Det giver selvtillid og gåpåmod til nye generationer af forfattere. For vi ved, at islandsk litteratur har præget hele verden fra metafysiske historier af argentinske Jorge Luis Borges til amerikanske Dashiell Hammetts hårdkogte romaner, ligesom Karen Blixen såvel som den kenyanske forfatter Ngugi wa Thiong’o var islandsk inspirerede. Islandsk litteratur er en naturlig del af verdenskanonen, så vi er vant til at blive lyttet til, og vi bliver stadig hørt. Da vi lever med et begrænset antal læsere i Island, giver det islandske forfattere mandatet til at skrive til hele verden for at fortælle vores historier – selv når de foregår i vores egen lille glaskugle, der sner, når vi ryster den.”

Jon Kalman Stefansson, islandsk forfatter og tre gange nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris

”Jeg tror, at andre end de islandske forfattere selv er bedre til at fremhæve kvaliteten og særkendet i vores egen litteratur. Men jeg kan dog sige, at en af grundene til succesen for Islands litteratur er Statens Kunstfond, som landets forfattere kan søge hvert år. Omkring 50 forfattere i Island får løn fra seks måneder op til et år. Det er ikke et kæmpestort beløb. Det svarer til 21.000 danske kroner om måneden, men det hjælper meget og er en af hovedårsagerne til, at vi har ret mange professionelle forfattere, der enten på fuldtid eller deltid kan dedikere sig arbejdet som forfatter fuldstændigt og fokusere på skrivegerningen. Det er samme princip som i professionel fodbold; man bliver simpelthen bedre, hvis man ikke laver andet end at spille og træne. Sådan bliver forfattere også bedre af at skrive og skrive. Fonden har været stærk de sidste 20 år, og det har man kunnet mærke på antallet af udgivne bøger.”

Doris Ottesen, forfatter, teolog og anmelder

”Jeg har haft fantastisk gode oplevelser med islandsk litteratur. Lige fra sagaerne, som jeg har genfortalt, og til Audur Ava Olafsdottirs to romaner ’Ar’ og ’Stiklingen’, som er det seneste, jeg har læst. Hun lader sine romaner foregå inde i hovedet på én person, og alt foregår på en stilfærdig og underspillet måde, hvor hun ligesom sidelæns får rørt ved livets helt store spørgsmål. Det er karakteristisk ved islandsk litteratur, at det næsten altid handler om voldsomme, eksistentielle problemer, om liv og død simpelthen. Når hele verden læser bøger fra Island, er det, fordi vi godt kan lide, når noget er lidenskabeligt og ekstremt. På en måde er det som at læse kriminalromaner, hvor vi bliver trukket ind i nogle specielle miljøer, som bliver grundigt endevendt. Eksempelvis er der ingen, der som Jon Kalman Stefansson kan beskrive en snestorm, så man bliver fuldkommen opslugt. Jeg tror, det er ret typisk, at læseværdig litteratur fra bestemte lande kommer i bølger. Der skal en god underskov til, for at de store træer kan vokse, og sådan har det været i Island nu i en lang årrække.”

Elisabeth Friis, lektor på Lunds Universitet, medlem af Nordisk Råds Litteraturpris-komité

”Islandsk litteratur er virkelig meget sig selv. Tag nu bare de to islandske forfattere, der er indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris i år, Kristin Eiriksdottir og Kristin Omarsdottir. Begges romaner foregår i et univers, som jeg ikke tror, kunne været skrevet et andet sted. Det er noget med tankestrømme, der ikke nødvendigvis er uvirkelige, men som heller ikke er realistiske. Også sidste års prismodtager Audur Ava Olafsdottirs roman ’Ar’ var fuld af den særlige form for urealistiske/realistiske indslag. Menneskene i den islandske litteratur er generelt meget følsomt registrerende over for deres omgivelser. Der er en dejlig taktilitet. Og så er humoren i islandske samtidsromaner helt speciel. Den står på skuldrene af den underspillede og lidt brutale saga-humor. En ræv bag øret og en vældig oplagthed over for det absurde. Som dansker fornemmer jeg, at der stiger noget humor op af teksterne, som går tabt i oversættelsen. Jeg tror, det er endnu sjovere, hvis man kunne komme helt ind i teksten, Men det er jo desværre et vilkår, alle, der ikke kan islandsk, er underlagt.”

Hanne Højgaard Viemose, dansk forfatter, bosiddende i Island

Naturens beskaffenhed her er så stor, vild og voldsom. Det smitter af på menneskene og dermed på litteraturen – også den litteratur, hvor naturen ikke spiller nogen særlig rolle. På Island er der mere plads til galskab. De har ikke så stærkt et normalitetsbegreb som andre steder. Samtidig er der en mere ydmyg tilgang til omgivelserne. De tænker: Når vi alligevel ikke kan kontrollere så meget, så kan vi lige så godt lade tingene og menneskene udfolde sig voldsomt. De er ikke så optagede af at regulere. Islændingene er helt fantastiske fortællere. Jeg sætter meget stor pris på deres store menneskelige dramaer og kan ikke huske, at jeg en eneste gang har kedet mig over en islandsk roman. Livskraften ligger både i karaktererne og i sproget. Især er jeg begejstret for den afdøde forfatter Thorbergur Thordarsons værker, men også yngre forfattere som Kristin Eiriksdottir og Audur Ava Olafsdottir holder jeg meget af at læse. Jeg øver mig for tiden i at læse romanerne på originalsproget. Det er en stor fornøjelse, for islandsk er et meget lydligt og kraftfuldt sprog, og der ligger mange litterære referencer gemt i sproget, som man går glip af i oversættelsen.

Foto: Leif Tuxen
Foto: Privat
Foto: Leif Tuxen
Foto: Leif Tuxen
Foto: Leif Tuxen
Foto: Privat
Foto: Tobias Selnæs Markussen/Ritzau Scanpix