Hvorfor er Murakamis bøger så populære?

Den japanske forfatter skriver om genkendelige, ensomme mennesker, hvilket medvirker til hans universelle appel, siger forsker. Læs eller genlæs artiklen her

Noget af det, der gør den japanske forfatter Haruki Murakami atypisk, er, at hans bøger bliver rost af anmelderne, samtidig med at den bredere befolkning også er begejstret for hans bøger.
Noget af det, der gør den japanske forfatter Haruki Murakami atypisk, er, at hans bøger bliver rost af anmelderne, samtidig med at den bredere befolkning også er begejstret for hans bøger. . Foto: Per Folkver/polfoto/ritzau.

Et svimlende antal vesterlændinge og herunder også mange danske læsere har nærmest flået japanske Haruki Murakamis romaner ned fra hylderne og taget dem med hjem til læsestolen. I Danmark udgiver forlaget Klim hans bøger, og selvom forfatterskabet ikke var en succeshistorie fra start, har forlagets loyalitet over for den fantasifulde mand fra Tokyo båret frugt.

Mette Holm har med stort engagement oversat mange af Haruki Murakamis bøger til dansk. Hun er begejstret for, at folk har lyst til at læse dem.

LÆS OGSÅ: Bjarne Reuter laver ny bibel

Han er utroligt populær i hele verden, og det er mærkeligt, at han i så udpræget grad taler både til øst og til vest. Det er svært at forklare hvorfor, og det er der nok mange, der gerne vil vide. Ligesom man taler om, at noget kan være kafkask, siger man jo allerede, at noget er murakamisk, siger Mette Holm.

Gitte Marianne Hansen, ph.d-kandidat i japansk ved University of Cambridge og associate ph.d.-studerende ved Nordisk Institut for Asienstudier i København, har studeret Murakamis forfatterskab længe og holdt foredrag om samme. Hun giver gerne et bud på, hvorfor så mange læsere er ramt af en Murakami-feber:

Først og fremmest har der været enormt meget marketing bag ham. Murakami har været på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Han er blevet oversat og masseproduceret. Det er naturligvis ikke altid nok i sig selv, der er selvfølgelig også andre grunde. Han skriver om individer, og hvad der foregår følelsesmæssigt inden i karaktererne. Den måde, han skriver på, kan forstås på tværs af kulturer. Selvom figurerne spiser japansk mad og har japanske navne, er de følelser, som figurerne er udtryk for, så menneskelige, at de ikke har noget at gøre med kultur. Det er ikke kun de positive sider af sig selv, man kan genkende. Det er især ensomhed og de mere mørke sider af sindet, man bliver præsenteret for, siger hun.

Noget af det, der gør Murakami atypisk, er, at hans bøger bliver rost af anmelderne, samtidig med at den bredere befolkning også er begejstret for Murakami.

Sådan forholder det sig ikke altid. Andre favoritter blandt danske læsere eksempelvis 50 Shades of Grey har modtaget benhård kritik fra næsten alle anmeldere. Murakami var heller ikke populær blandt japanske anmeldere, da hans karriere først fik vind i sejlene.

Da han brød igennem i slutningen af 1970erne, og især da Norwegian Wood kom i 1987, blev han meget udskældt i Japan. Man sagde, at han ødelagde japansk litteratur. I dag er man begyndt at se anderledes på det. Han havde til at starte med et meget negativt image blandt litteraturkritikerne i Japan. Man anklagede ham blandt andet for at være for uengageret. På det tidspunkt forholdt de store forfattere i Japan sig til omverdenen på en mere udtalt måde. I Norwegian Wood er der en mandlig figur, der står uden for samfundet. Han drikker sig fuld med den ene og går i seng med den anden. Man undrede sig over, hvor moralen var. De traditionelle japanske kritikere brød sig ikke om det, siger Gitte Marianne Hansen.

Langsomt er han blevet mere typisk for japansk litteratur. Det er svært at skrive i Japan i dag uden at forholde sig til Murakami på en eller anden måde, forklarer hun yderligere.

Måske skyldes den vestlige interesse også, at der er noget lidt eksotisk over at sidde med en japansk bog.

Folk, der har taget en japansk bog i hånden, er parate til at synes, det er spændende, at der er navne og ting, man ikke kender. Der er nok få, som samler hans bog op uden at vide, at han er fra Japan. På den måde er det sjovt, at Murakami opfattes som lidt for vestlig blandt mange japanere. For nogle japanske læsere tilbyder han et frirum. Han giver adgang til en verden, der ikke er traditionelt japansk. Hvorimod det i Vesten kan være, at det er en bonus, at man også får læst noget fra Japan, siger Gitte Marianne Hansen, som ikke kan identificere, hvem det er, der læser hans bøger. Det kan lige så godt være pensionisten, som det kan være teenageren, har hun erfaret.

Den danske oversætter Mette Holm genkender, at Murakamis bøger har favnet meget bredt. Det ses blandt andet på publikum, når hun er ude at holde foredrag om Murakami.

Mette Holm mener, at Murakami har udviklet sig meget i løbet af sit forfatterskab.

Murakamis forfatterskab har ændret sig gennem tiden, men han er stadig sig selv. Det er måske netop, fordi han skriver så varieret, at han har så mange forskellige læsere. Og så er han forholdsvis let tilgængelig, selvom hans historier har mange lag. Som et typisk træk ved forfatterskabet gentager han ofte sine temaer og genbruger personer fra tidligere værker. Man møder noget, man genkender, og samtidig færdes man i et mystisk og helt ukendt univers. Han beskriver almindelige menneskers hverdag, hvor der pludselig sker noget mystisk han gør det almindelige til noget spændende. siger hun.

Det aarhusianske forlag Klim har været tro mod Murakami. Den loyalitet har endelig båret frugt, nu hvor danskerne for alvor har taget de japanske læsebriller på.

Klim blev præsenteret for En vild fårejagt, som er en fantastisk, fabulerende og anderledes bog. De troede på hans forfatterskab. Det var først, da Trækopfuglens krønike udkom, at han begyndte at sælge nogenlunde godt i Danmark. Det er en stor roman, og den betragtes som et af hans hovedværker. Han fik overraskende mange læsere og megen omtale netop på grund af den bog. Siden er de andre romaner fulgt efter, og med Kafka på stranden steg hans popularitet, og nu med IQ84 topper han bestsellerlisterne, hvilket er noget helt nyt, siger Mette Holm.

Inger Kristensen, forlægger ved forlaget Klim, siger, at selvom Murakami i første omgang ikke var en god forretning, var det alligevel god litteratur. De to første bøger solgte beskedent, inden gennembruddet kom i form af Trækopfuglens krønike, der har solgt omkring 40.000 eksemplarer i Danmark.

De to første romaner, vi udgav, solgte dårligt, men de fik fremragende anmeldelser. De, vi udgav senere, har ligget fint i forhold til salg. Så kom rygterne om storværket i tre bind, IQ84. Forventningerne var store, derfor solgte den godt lige med det samme. Vi trykte for lidt af første bind og måtte hurtigt trykke et meget større oplag. Inden bog tre udkom, blev vi kimet ned, fordi folk var ivrige efter at se, hvordan historien endte. Det har betydet, at den blev revet ned af hylderne, i det sekund den udkom, siger Inger Kristensen.

Hun tror også, at Murakamis succes til dels kan forklares ud fra, at han pludselig gik hen og blev trendy.

Omkring 2005 oplevede vi, at Trækopfuglens krønike dukkede op mange steder. Man så den i indretningsarkitekters magasiner, hvor den lå på natbordet. Damebladene skriver ofte artikler med overskriften Hvad skal du have med i din feriekuffert?, og Murakami dukkede gerne op i den sammenhæng. Kendisser begyndte at nævne Murakamis bøger, når de blev spurgt, hvad de var i gang med at læse. Pludselig blev han trendy. Der var en livstilsekspert, som skrev en artikel til Information, hvor hun analyserede og vurderede Murakami-fænomenet ud fra et trendhedsbarometer. Hvis man er medlem af den urbane kreative klasse, skal man helst have mindst en af Murakamis bøger stående på reolen, skrev hun, siger Inger Kristensen.

Mette Holm går snart i gang med at oversætte bogen Hardboiled Wonderland, som hun synes rigtig godt om. Danske Murakami-fans har med andre ord mere at glæde sig til.