Forbindelsen mellem et lands religiøsitet og dets økonomiske succes har været et hedt diskussionsemne, lige siden at den tyske sociolog Max Weber i begyndelsen af det 20. århundrede hævdede, at kapitalismens opkomst var et utilsigtet biprodukt af den protestantiske etik, arbejdsmoral og ånd. Økonomer og andre eksperter har fremsat teorier om, hvordan sekularisering indvirker på denne positive korrelation mellem tro og vækst, og nu bidrager en ny amerikansk bog til debatten. Bogen ”The Wealth of Religions” (Religioners velstand) af moralfilosoffen Rachel McCleary og økonomen Robert Barro, der begge er tilknyttet Harvard Universitet i USA, ser nærmere på omkostningerne og fordelene forbundet med religioner såsom kristendommen, islam og buddhismen. De to forfattere bruger Max Webers idéer til at granske, i hvilken udstrækning religion motiverer mennesker i det 21. århundrede til at være økonomisk produktive, og til det formål har de indsamlet data om befolkningernes gudstro og deltagelse i religiøse aktiviteter såsom gudstjenester i knap 100 lande verden over.
På baggrund af dette konkluderer McCleary og Barro blandt andet, at et højt niveau af deltagelse i formelle religiøse beskæftigelser ikke nødvendigvis fører til velstand, men at der til gengæld er en klar sammenhæng mellem en stærk tro på efterlivet og økonomisk succes. Forklaringen er, skriver forfatterne, at en tro på himmel og helvede og muligheden for sjælelig frelse motiverer folk til at leve produktive liv og dermed bidrage til deres lands økonomiske vækst.
En af årsagerne til, at en tro på efterlivet er en vigtigere markør for økonomisk succes end religiøs deltagelse, kan ifølge McCleary og Barro have at gøre med udbredelsen af statsreligion i det 21. århundrede. Mens religiøs tro kan fremme velstand, så bruges statsstøttede religioner, hvadenten der er tale om kristendom eller islam, typisk af et lands sociale og politiske eliter til sekulære formål, hvilket udvander det åndelige budskab og de vækstfremmende værdier, som disse fremmer.
De fleste organiserede religioner i dag udfordres af konkurrencen om medlemmer i en stadig mere verdslig verden, og religiøse ledere har brugt metoder såsom modernerisering af liturgien og en udvanding af krav til menigheden til at forsøge at dæmme op for medlemsflugten. Ifølge et af de mest omtalte kapitler i ”The Wealth of Religions” har den katolske kirke taget særlige metoder i brug ved at bruge helgenkåringer som en metode til at fastholde og tiltrække medlemmer. McCleary og Barro studerede den katolske kirkes helgenkåringer og konkluderer, at der i den moderne tidsalder har været en skarp stigning især i de lande og områder, hvor kirken har oplevet størst konkurrence fra andre trosretninger. Kort sagt er teorien, at helgener er populære blandt religiøse ”forbrugere”, og jo flere af disse, jo mindre er sandsynligheden for, at katolikker vender kirken ryggen til fordel for eksempelvis protestantiske trosretninger.
Rachel McCleary og Robert Barro ser også nærmere på, hvorfor muslimske lande økonomisk set er haltet så meget efter kristne lande igennem de seneste århundreder. Ifølge forfatterne kan religiøst betingede regler om ejendomsret, kontrakter, kredit og økonomiske transaktioner med ikke-muslimer have begrænset muslimske landes mulighed for at opnå samme økonomiske vækst, som kristne lande i den vestlige verden har nydt godt af.
”The Wealth of Religions” er blevet modtaget blandet i den engelsksprogede verden, hvor nogle kritikere indvender, at flere af forfatternes teorier er præget af en tendens til forenkling. Bogmediet Publishers Weekly skriver eksempelvis i en anmeldelse, at forfatterne udviser et manglende kendskab til de religioner, de beskriver, og påpeger, at de bruger Bernard Lewis’ ”forældede” og ”islamfjendske” bog ”Islam in History” fra 1993 som en kilde. I den britiske avis The Catholic Herald er anmelderen Jonathan Wright mere positiv og skriver, at bogen ”vil få dig til at skule, smile og skrige”.
”Men den er værd at tage et kig på,” skriver han.
I ”læst udefra” omtaler vi en aktuel bog fra udlandet, der handler om tro og værdidebat.