Hvornår er man et godt menneske?

Statens Museum for Kunst dedikerer i ny præsentation af egne værker to sale til temaet Det gode Menneske - Nordeuropa 1400 1600 og viser, hvordan kunsten i denne periode portrætterer et godt og fromt menneske. Men udstillingen spørger også publikum, hvad det vil sige at være et godt menneske i dag

Joseph Smiths 200 årsdag bliver blandt andet fejret i det danske mormontempel, der blev indviet på Frederiksberg i København i 2004. ? Foto: Scanpix.
Joseph Smiths 200 årsdag bliver blandt andet fejret i det danske mormontempel, der blev indviet på Frederiksberg i København i 2004. ? Foto: Scanpix.

En ung mand ligger omtumlet på jorden, mens en kvinde foran ham blotter sit bryst og sprøjter en hvid mælkestråle mod hans mund. To grinende mænd klædt i vinrødt med druer om håret og en gammel mand med en le kaster sig frem mod ham. Den muskuløse yngling synes prisgivet de vilde skikkelser, men en kvinde i gylden rustning bøjer sig ind over ham og forhindrer mælkestrålen i at nå hans mund. Bag hende står to små englelignende væsener vagt.

Maleriet hedder Allegori på ungdommens fristelser og er skabt i den nederlandske maler Otto Van Veens værksted kort efter 1597. Det er centralt placeret i et af de to rum, som museumsinspektør Eva de la Fuente Pedersen som en del af Statens Museum for Kunsts nye præsentation af egne værker, Europæisk kunst 1300- 1800 har dedikeret til Det gode Menneske:

Ligesom flere af de øvrige malerier i disse rum illustrerer Ungdommens fristelser et etisk dilemma med en billedlig allegori: Fra højre side kan den unge mand vælge et ærefuldt liv sammen med Athene, den græske gudinde for videnskab. Til venstre prøver kærlighedsgudinden Venus at få ham til at drikke sin mælk og mærke den jordiske lyst, men med den kommer også druk, fattigdom og døden symboliseret ved de omkringstående figurer, forklarer Eva de la Fuente.

Salenes farvestrålende malerier er fra Nordeuropa, primært Nederlandene, og er malet i årene 1400-1600.

Artiklen fortsætter under annoncen

Malerierne illustrerer, at i den periode var den kristne kirkes forestilling om gudfrygtig fromhed udgangspunktet for at karakterisere et godt menneske. Men for Eva de la Fuente er det vigtigt, at udstillingen også trækker spørgsmålet om, hvad et godt menneske er, op til år 2011:

Selvom udstillingen er kunsthistorisk funderet, kan stilhistoriske termer som renæssance virke tomme på mange. Så vi forsøger at tage udgangspunkt i noget, man kan forholde sig til i hverdagen. Og spørgsmålet om, hvornår man er et godt menneske, er stadig aktuelt, siger hun.

I den ene sal kan man derfor deltage i en elektronisk afstemning om, hvem man anser for at være det bedste menneske i dag. Afstemningen er knyttet til museets facebook-side, hvor diskussionen kan fortsætte, og publikum kan kommentere hinandens valg.

"Det kan være svært at forstå i dag, men dengang handlede det at være et godt menneske jo om, at man skulle frelses på dommens dag," siger Eva de la Fuente.

Hun peger på et maleri, der har snuppet en allegori over frelsen direkte fra Bibelen. De kloge og de ukloge jomfruer. En allegori, malet af Hans Ewouts i 1570, gengiver Jesu fortælling om de syv kloge jomfruer, der gjorde sig rede til Jesu komme ved at fylde olie på deres lamper, og de syv tåbelige, der løb tør for olie inden dommedag og ikke blev lukket ind i himmeriget.

I øverste del af maleriet blæser en engel i trompet for at varsle, at nu skal bukkene skilles fra fårene. Og ved foden af de dydigt broderende piger hviler et får, mens de syndige jomfruer sidder i et kaos af backgammon-spil, vin, et blottet bryst og en buk med lurende blik. Der er ikke overladt meget til beskuerens egen fantasi:

Malerierne i salen har haft en opdragende effekt på betragteren. Og derfor har det været væsentligt ikke at portrættere de bibelske personer som ikoner, men som fromme mennesker i en virkelig verden. Det her maleri viser fortællingen fra Bibelen, men også samtidens Holland med broderi og backgammonspil som dagligdagssysler, forklarer Eva de la Fuente.

Et par af malerierne bringer Bibelen helt ind i samtiden ved at portrættere billedets stifter (den rige borger, der har bestilt maleriet) sammen med Jomfru Maria og barnet.

Så udstillingen viser, at forestillingen om from godhed har forandret sig siden 1600-tallet. Ydmyghed var tilsyneladende ikke i så høj kurs, som vi sætter det i dag.

"Det kan måske virke blasfemisk på os i dag, men dengang var det anderledes. At få malet et religiøst billede var en god gerning. Og det gode menneske kunne godt skilte med sin fromhed, som vi ser på disse malerier, siger Eva de la Fuente.

Statens Museum for Kunst: Europæisk Kunst 1300-1400. Sal 202-203: Det gode Menneske. Nordeuropa 1400-1600.