Hvad er et begreb? Et ord, som sammenfatter ting, vi ser, opfatter eller har som forestillinger. Begrebet lægger en linje rundt om en fællesmængde (for eksempel andre ord for det samme), holder den sammen under sit overordnede udsagn. Hund: for køter, tæve, gøende væsen med flere.
Begreber er tænkningens værktøjer, alt det vi tager ind i bevidstheden uden at kunne have det konkret inde i hovedet.
Begreber er en transformation af det konkrete til en erstatningsforestilling i bevidstheden, i sproget, hvor ordene igen er udtryk for bevidstheden. Et begreb syntetiserer, bringer sammen, etablerer ligheder, så det umiddelbart forskellige lader sig behandle, som det, der ligner hinanden, og som derfor kan bære samme handling, uagtet forskelligheden.
Det lægger op til den store metafysik at tænke over begrebet som begreb. Det findes i os og mellem os, men kan dog ikke udpeges. Og dog. For alle de ord, der indgår i et begreb, lader sig jo skrive ned.
Det har de nu gjort på Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og udgiver en tre kilo tung bog med alle de ord, der danner begreber og begrebers indhold i dansk.
Her bør jubles: Det er stort! En dansk begrebsbibel, intet mindre.
Indledningen til bogen er ellers meget fornuftig og kaster sig ikke ud i at forsøge at sige, hvad et begreb er. Den går, som hele bogen, fornuftigt, filologisk og jordbundet til sagen. Forklarer, hvordan alle ordene er skrevet op og ordnede systematisk. Peger endelig på en uendelig brain-storm på dansk sprogs begreber, nemlig det indeks, hvor man fra det enkelte ord kommer hen til de begreber, det indgår i.
Sådan kan man gå på jagt i de 112.000 forskellige ord og udtryk og disses forbindelse til ”andre grupper af betydningsmæssigt beslægtede ord”, som det formuleres. Der er 22 hovedgrupper i systemet, for eksempel ”Sanseindtryk”, ”Tænkning”, ”Samfund”, ”Religion”. Under den sidste findes undergrupper som for eksempel ”Religiøsitet”, ”Tro”, ”Guddom”, ”Bøn”, ”Astrologi”.
En begrebsordbog ligner meget en synonymordbog (der er andre ord for det samme), men går længere i beskrivelsen af det samlede ordforråd til et emne. Dens tradition løber fra renæssancen og frem til vores tid med stadigt stigende ordmængder og forbedrede indeks til at finde rundt i værkerne.
Men hvad kan man bruge et sådant værk til? Som skrivende kan man få nye indfald til udtryk og dermed tankegange, når man sidder og overvejer om dette eller hint dog ikke kunne siges anderledes og bedre? Men man kan også sidde ganske stille og glæde sig over sprogets mangfoldighed og dets associationsretninger, nærmest som at se på et udstillingsvindue med blomster: ”synlighed, tydelighed, tilsynekomst, materialisering, synligt lys, synligt bevis, fodspor, spor, fodaftryk, fingeraftryk ...” og så videre.
Blader man rundt i dette kæmpe værk bliver man nærmest brorsonsk i hovedet. Sproget i dets magt og vælde. Og netop i et bogværk og ikke en e-bog, en rigtig tung bog, hvor man mærker sprogets ”masse” og forvilder sig fra ord i fokus til nabo-ord. Man styres netop ikke af digitaliseringstyranniets ene og eneste retning. Hele verden indskrevet i ord, alt det endnu ubenyttede ligger der på siderne.
”Danmark. Dansk, altså!!”, som Gitte hos Per Højholt i ”Gittes monologer” kunne have sagt.
kultur@k.dk