Hyldest til et album: Joni Mitchells musik er poesi og tristesse i samme åndedrag

Joni Mitchells ikoniske album ”Blue” fylder 50 år i denne uge. Den på alle måder skelsættende plade er balsam til den mest rå hjertesorg og et soundtrack til tusindvis af menneskers liv

Joni Mitchells skæve populærmusik har en umiddelbarhed over sig, en folkemusikalsk nerve, som minder om en indiemusikers. Hun kan svinge et sted mellem imagistisk Ezra Pound-poesi og moderne indiekunst.
Joni Mitchells skæve populærmusik har en umiddelbarhed over sig, en folkemusikalsk nerve, som minder om en indiemusikers. Hun kan svinge et sted mellem imagistisk Ezra Pound-poesi og moderne indiekunst. Foto: Polfoto /Ritzau Scanpix

Det siges, at hvert menneske har sit eget soundtrack til deres liv. Forfatterne Suzanne Brøgger og Nick Hornby har skrevet om den slags. Men hvordan kan det være, at så mange mennesker har Joni Mitchell på deres soundtrack, og så mange lyttere føler, at hun synger til ingen andre end netop dem?