Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Hyldest til hverdagen

"Mit kvarter" er en let og til tider triviel kærlighedserklæring til bykvarteret Christianshavn i København. --

Laila Ingrid Rasmussen skriver let og kærligt om det bykvarter, hun bor i, Christianshavn

Man skal nok ikke tage bogen for mere end, hvad den er. En kærlighedserklæring til et bykvarter i København skrevet af en forfatter, der har boet der hele sit liv. Og som sådan kan man næsten ikke lade være med at nynne med på melodien, der i al sin enkelhed siger Christianshavn, jeg elsker dig.

Man skal derimod ikke forvente at finde en ny potentiel klassiker inden for genren som for eksempel Søren Ulrik Thomsens "Det værste og det bedste" (2001) om København i almindelighed eller Dan Turèlls langtidsholdbare besyngelser af sit elskede Vesterbro. Dertil er bogens tekster ikke bevidste nok om deres sproglige gevandter og ikke særegne nok i deres iagttagelser og refleksioner.

Laila Ingrid Rasmussen fortæller kun lidt om sig selv og næsten ingenting om sin mand. I fokus for hendes små, lette historier om hverdagslivet på Christianshavn er børnene, kaldet drengen og pigen, venner og bekendte eller helt fremmede mennesker, som tilfældigvis også bor i bydelen.

Der er historier om hendes teenagerdatter, der står over for at skulle flytte hjemmefra til en anden lejlighed på Christianshavn, selvfølgelig, og som har sagt farvel til den kæreste, hun holder så meget af, og som holder så meget af hende. Og der er historier om hendes lidt yngre søn, der fejrer sidste skoledag sammen med de ældste elever på skolen, og som begynder at blive mere bevidst om, hvad der er "cool" påklædning.

Overordnet set er det historier om, at tiden går, børn bliver ikke ved med at være børn, og den sang har man hørt før, endda mange gange. Den udsiges oftest uden for litteraturens verden, i den daglige snak, men her får den lov til at slippe med ind, idet forfatteren så at sige skriver i mellemrummet mellem genrerne erindring og dagbog.

Det er ikke nogen fornærmelse at kalde disse små, søde og indimellem bittersøde erindringer for selvbiografiske billeder fra familiealbummet. For det er alt sammen oprigtige forsøg på at fastholde og udtrykke en taknemmelighed for at opleve og tage del i livet på Christianshavn. Kærligheden til kvarteret er altomfattende og inkluderer også optøjer i forbindelse med politiaktioner på Christiania og afbrænding af biler, måske fordi forfatteren ikke selv bliver direkte berørt. Men det er sikkert ikke hele forklaringen.

Sympatien er overalt hos de svageste, den ukuelige Johnny, der har mistet en finger og ender med at få sat hele armen af, og grandkusinen Tina, som er altid har været lidt klodset og lidt for langsom, og som nu står afdanket på torvet og har mistet glæden i øjnene.

I en hymne til lyden af flyvemaskiner kan Laila Ingrid Rasmussen skrive følgende om dagens små gøremål: "Er på vej i bad, er ude at rode efter noget i en skoletaske eller i jakken. I inderlommen måske. Leder efter noget, på reolen, rasler med Anders And-blade, aviser, penge, nøgler og lånerkort. Stiller stole ind under bordet ..."

Hvis det er poesi, så er det hverdagens poesi eller i hvert fald en skrift, som ikke holder sig for god til at gå helt ned i trivialiteterne. Læs den, hvem som skulle være fristet.

kultur@kristeligt-dagblad.dk

Laila Ingrid Ras-mussen: Mit kvarter. 143 sider. 250 kroner. Rosinante.