Rusland kan bryste sig af en rig tradition for avantgardekunst, som tog sin begyndelse i det 19. århundrede og blomstrede frem til 1960’erne. Alligevel er den eksperimentelle kunstart blevet genstand for en strid mellem liberale og konservative russere, som har ført til beskyldninger om blasfemi og trusler om blodsudgydelser.
Striden tog sin begyndelse, da den russiske gadekunstner kendt som Pokras Lampas malede et gigantisk kunstværk på asfalten på en plads i Ruslands fjerdestørste by, Jekaterinburg. Værket viser et sort kors på en rød baggrund med kalligrafisk tekst i korsets felter og blev skabt i forbindelse med en festival for gadekunst. Korset, som tog 20 frivillige tre dage at male, er en hyldest til avantgardemaleren Kazimir Malevitjs suprematistiske fase og billedsprog fra 1910’erne.
Værket blev dog delvist ødelagt kort tid efter, da lokale vejarbejdere mødte op og begyndte at hælde cement ud over det. Det skete ifølge russiske medier ved en fejl, men forargelsen var højlydt.
”Jekaterinburg er stolt af sin gadekunst, og denne hændelse er skandaløs,” skrev guvernør i regionen Sverdlovsk Yevgeny Kuyvashev på Instagram.
Lokale politikere skred ind for at hindre ødelæggelsen, men lokale ortodokse aktivister fandt anledning til at melde sig i debatten og støttede ødelæggelsen af værket.
”Overmal venligst dette ’Suprematistiske Kors’,” skrev direktøren for det lokale helgen-museum, Oksana Ivanova, på Facebook og opfordrede myndighederne til at hindre det, mange troende betragter som helligbrøde.
”Det er foruroligende for de troende at træde på et kors, også selvom det er graffiti,” skrev Oksana Ivanova og arrangerede en demonstration på pladsen, hvor kirkelige aktivister sang og svingede med bannere.
”Med post-modernismen er det hele bare en leg, intet betyder noget,” sagde Oksana Ivanova ifølge The Economist og tilføjede, at ”enhver blander deres egen salat af det, de vil, fra enhver sfære, også den religiøse”.
En video, som er blevet delt på sociale medier, viser, at situationen eskalerede.
”Jeg kan også lave et kunstværk,” lød det truende fra en af de demonstrerende.
”Jeg vil smøre [torvet] med blodet fra disse satanister, så har I jeres kunstværk.”
Russiske myndigheder tager ofte de mere konservative gruppers parti, men i denne sammenhæng trådte sikkerhedsstyrker til for at beskytte festivalholdet mod trusler, skriver The Economist.
Det er så langtfra første gang, at konservative kirkelige kredse støder sammen med mere liberale grupper. Den russiske kulturkamp er spidset til, i takt med at den russisk-ortodokse kirke er rykket tæt på den politiske magt og har sørget for et åndeligt grundlag for præsident Vladimir Putins forsvar for ”traditionelle russiske værdier” mod det påståede dekadente Vesten.
Mest spektakulær er sagen om det feministiske punkkollektiv Pussy Riot, som i 2012 blev verdenskendt for at afbryde en gudstjeneste i Frelserkirken i Moskva og efterfølgende modtog fængselsdomme. Sagen førte til en ny lov, som kriminaliserer ”krænkelsen af religiøse følelser”. Men allerede i 2003 blev arrangørerne af en udstilling under titlen ”Forsigtig: Religion” dømt for at opildne til had, efter at udstillingen havde ført til protester fra troende. Andre udstillinger og teatre er ligeledes blevet angrebet og udskældt.
For to år siden kørte en aktivist en minibus fyldt med gasbeholdere ind i en af Jekaterinburgs biografer, der viste den omdiskuterede film ”Mathilde” om en kærlighedsaffære mellem en ballerina og Nikolai II – den sidste tsar, der blev dræbt sammen med sin familie i byen og i dag er en ortodoks helgen. Og så sent som i foråret skabte byen overskrifter, da lokale protesterede mod byggeriet af en katedral i en af byens populære parker. Efter protesterne fandt myndighederne et andet sted til kirkebyggeriet.
Jekaterinburg er et spejlbillede af den russiske historie, som er fuld af brud og modsatrettede tendenser, og den seneste strid viser, at spørgsmålet om russisk identitet langtfra er afgjort, påpeger den udenrigspolitiske amerikanske tænketank The Wilson Center.
”Det russiske samfund har stadig et stort arbejde foran sig i forhold til, hvad Rusland er, og hvad det repræsenterer. Er Rusland det tredje Rom, centrum for avantgardekunst, højborg for traditionelle værdier eller et helt andet Rusland?”, skriver tænketanken.
Der lader dog til at være en vis forsoning i sagen om graffiti-korset. Efter at have talt med kritikerne er kunstneren Pokras Lampas gået med til at bryde korset op i tre rektangler. Han afviser kritik fra andre kunstnere om, at han dermed undergraver integriteten af sit eget værk.
”Hvis jeg kan bringe mennesker sammen ved at tilføje to streger, betyder det mere for mig end at fastholde en pointe,” siger han ifølge The Economist.