Håbets kræfter er ikke blevet mindre nødvendige

Ebbe Kløvedal Reich erindrer sin tid og sætter den ind i den store fortælling. Udkommer i dag

Bjørn Nørgaard har lavet omslaget til Ebbe Kløvedal Reichs bogversion af de 12 »Mands-Minde-foredrag«.
Bjørn Nørgaard har lavet omslaget til Ebbe Kløvedal Reichs bogversion af de 12 »Mands-Minde-foredrag«.

med inspiration af Grundtvigs Mands Minde-foredrag at lade en næsten lige så vidtspændende person erindre sin tid ved lade den store fortælling om verden, landet og menneskene reflekteres af den lille historie om ham selv. Og valget af fortæller er lige så oplagt.

Det må Ebbe Kløvedal Reich også selv have ment, for han fører sig veloplagt frem i rollen som krønikefortæller. Aldeles uimponeret men med skyldig reverens for mester Grundtvig påtager han sig rollen som læserens guide gennem de seneste 60 år. Foredragene er oprindelig holdt i Vartov fra januar til april i år. På ægte højskolevis indledte man hver gang med en sang fra Højskolesangbogen, som er angivet i forbindelse med hvert kapitel bag i bogen.

Og så er der kun for læseren tilbage at sætte sig i sin bedste stol og lade sig underholde og belære. Når man som anmelderen er nogenlunde jævnaldrende med forfatteren, har man en yderligere nydelse i at kunne nikke mederindrende - også i de afsnit, hvor man må konstatere, at forfatter og læser befandt sig på hver sin fløj. Grundtvig indledte sine foredrag med at fortælle om bondereformerne og den franske revolution. Reich begynder med besættelsen, som for ham ikke bare handler om krigens gang, men billedet af Disneys Fedtmule over sengen, rationeringsmærker og "BBC kalder Danmark" - og så på ægte reichsk vis en pludselig vel nærmest mystisk oplevelse af evighed foranlediget af en kamilleblomst i vejkanten.

Og så fører Reich os gennem retsopgøret, som ikke var "særlig kønt eller konsekvent. Af den simple grund, at danskerne aldrig blev enige med sig selv om, hvem det egentlig var, der skulle gøre op med hvem". Man mærker nok, at Reich ikke blot er en fremragende fortæller. Han er også professionel historiker. Når det gælder periodens store begivenheder får han uden store armsving det vigtigste med. Gang på gang må man som læser nikke: Det er rigtigt, sådan var det!

Og hver gang fremstillingen er lige ved at blive lige krønike-agtig nok, kommer der et af de små glimt fra den Reichs personlige verden, som anmelderen såmænd også kan spejle sig i. Således bliver den store dreng konfirmeret, fordi det gjorde man. Han kalder afsnittet "Den høflige religiøsitet", og det spejles fint nok i faderens bemærkning, da han bliver spurgt om sin tro: "Nej, der er ingen Gud. Og det ville også være for meget forlangt." Anmelderen nikker huldsaligt til beskrivelsen af tidens jazzdille, som indtraf lige før rocken kom på banen. Og midt i Suez-krise og Ungarnopstand bliver der også plads til kunsten som "en sprække til en større verden". Jep!

1960'ernes protestbevægelser, hvor den unge Reich træder i karakter, kampen mod EF og genopdagelsen af det grundtvigske - og folkebogen om Frederik. Revolutionen i Iran og energikrisen herhjemme. Et smukt portræt af Anker Jørgensen - og egentlig en smuk omtale af Schlüter, Berlinmurens fald - og indimellem Reichs eget forfatterskab og lige så stille hans egen besindelse på den kristne tro, hvor hans intention er en noget anden end f.eks. Søren Krarups. For Reich betyder den kristne tro en mulighed "for at skabe er sprogligt landskab og en fordomsfri atmosfære, hvor vi kan finde hinanden i et ligeværdigt og frisindet fællesskab som den samme Guds skabninger." Han citerer Gandhi med tilslutning: "Den, der når til hjertet af sin egen religion, når også til hjertet af de andre".

Og hvad så? Han er velgørende skeptisk over for it-revolutionen, som betyder ,"at verden oversvømmes af nytteløs, overflødig kommunikation". Og vi slutter med den eneste supermagt, USA - og den eneste folkekirke. Nutiden er en krisetid. Alligevel runder Reich af med et afsnit om "håbets kræfter", der får en efterskrift dateret Skt Hans 2004, hvor han i anledning af Grosbøll-sagen skriver om folkekirken: "Hvis åndfriheden og rummeligheden i den er så begrænsede, at den ikke kan diskutere sit gudsbegreb uden at ty til domstolene, er den vel heller ikke bedre værd. Men sørgeligt er det. Håbets kræfter er ikke blevet mindre nødvendige i denne sommer."

Anmelderen kan kun sige: læs "Efter krigen - før freden"! For mange af os er det en munter og tankevækkende genoplevelse. Men jeg vil uden tøven lade husets teenagere læse den. Så får de mulighed for at forstå nutiden lidt bedre.

Ebbe Kløvedal Reich: Efter krigen - før freden. 248 kr. 238 sider. Illustreret. Forlaget Vartov.

kultur@kristeligt-dagblad.dk