August er den udendørs operas måned, og i år er ingen undtagelse. Tusinder er valfartet til naturparken i Hedeland for at overvære Verdis ”Aida” i det fri, mens Det Kongelige Teater har turneret land og rige rundt med kanoniserede arier for op imod 20.000 gæster.
Danmark er i det hele taget som besat af opera for tiden. Nye operafestivaler er skudt op i både Herning og Svendborg, mens Copenhagen Opera Festival har annonceret sit vel nok mest ambitiøse program hidtil med intet mindre end fem helt nye værker. Et af dem, Niels Rønsholdts ”Den sidste olie” om koloniseringen af Grønland i 1721, skal sågar opføres i Østerbro Skøjtehal i København.
I Aalborg kan man også være med. Siden 2001 har landets fjerdestørste by troligt holdt en årlig operafestival, der i år bød på koncerter med danske sopranstjerner som Elsa Dreisig og Frederikke Kampmann, fint besøg fra den engelske baryton Roderick Williams og børneopera om en standhaftig prinsesse.
Den svenske dirigent Jakob Hultberg havde medbragt et rigt udvalg af musik hjemmefra Sverige, da DR Vokalensemblet sang koncert i Aalborg Klosters 600 år gamle, brostensbelagte indergård.
Foto: RICKY-ZENFOTO
Da jeg besøgte Aalborg Operafestival fredag den 12. august, viste arrangørerne imidlertid, at de gerne vil rumme mere og andet end opera, hvilket egentlig er ganske godt for variationen. Aftenen begyndte således med en ekstremt delikat sommerkoncert med DR Vokalensemblet i Aalborg Klosters 600 år gamle, brostensbelagte indergård.
Den svenske dirigent Jakob Hultberg havde medbragt et rigt udvalg af musik hjemmefra, og de 18 sangere sprang fjedrende let rundt mellem perlende sopran-ostinater og legato sammenfletninger i Gunnar Erikssons lykkeligt afstemte arrangement af svenske folkeviser.
Vemodigt aflagde de siden besøg i Wilhelm Stenhammars slankt optegnede ødeskove, opløste spændingerne i Hugo Alfvéns krydrede nynnekor med kærligt tålmod og brød pludselig ud i løssluppen carol-stil med sylespids staccato og bratte, men virtuose omslag i temperament. Blændende ensemble.
Helt ud til et lufthavnshotel måtte man for at fortsætte aftenen i selskab med sopran Signe Sneh Durholm og pianist Leif Greibe. Til gengæld var der så også opera – og flyankomster – i sigte.
”Det er det mærkeligste sted, jeg har givet koncert,” konstaterede Greibe med tør humor.
Tør var også akustikken på tagterrassen, men Durholm kompenserede ved at skrue op for dramaet i et uddrag fra Bernsteins ”Candide”. Med sin vekslen mellem grådkvalt fortvivlelsesteater og manisk munterhed – tilsat akutte, men effektive toptoner – viste hun fin sans for operaens store følelsesregister.
Intenst indlevende foredrog hun også Mimis ømhed og drillesyge i uddrag fra Puccinis ”La bohème”. Fyldig vokal, stor værdighed og et indsigtsfuldt portræt af den tragiske, men forførende syerske – alt sammen veloplagt akkompagneret af Greibe og, ikke mindst, båret af humørfydlte introduktioner til de forskellige uddrag.
Som et interessant, men også lovlig gådefuldt punktum for aftenen havde kunstner Ulrik Vincent og elektronisk musiker Matt Nørgaard omdannet Vor Frelser Kirke i byen til en dronende lyd- og videoinstallation.
Fra en rotunde i kirkens midte strømmede udstrakte frekvenser og dumpe, metalliske gongslag. En slags industriel buddhisme. Installationen lignede en rumsonde, og på det gennemsigtige net, der omgav den, lyste en levende stjernetåge op.
Trådte man indenfor i cirklen, begyndte en 10 minutter lang musikalsk meditation tegnet op af dyb bas, metalliske overtoner og, noget bemærkelsesværdigt, 80’er-synthlyde i stil med rumpistoler.
Siden fulgte en kakofoni af forkyndende stemmer: en præst, en imam, en rabbiner, en buddhist og en hinduist. Ulrik Vincents hensigt var efter sigende at advokere for synkretismens ophævelse af religiøs forskellighed ved at lade de mange trosretninger mødes i et saliggørende øjeblik.
Men mødet mellem de utydelige stemmer virkede mere som en slørende censurering af uenighed end som en utopisk forening. Tilsat lyden af tidlig synthesizer og fuglefløjt fik værket et præg af en svunden drøm, en naiv ønsketænkning fra verden af i går.
Som krydderi på en festival dedikeret til opera var Vincents operafri forsøg til gengæld forfriskende. Det viste, at Aalborg Operafestival har højt til loftet. Hvad finder de mon på næste gang?
Aalborg Operafestival. Fandt sted fra den 11.-14. august på forskellige lokaliteter i byen.