I begyndelsen var troen

I en næsten udtømmende tour de force ud-forsker sociologen Robert N. Bellah den religiøse tros biologiske og kulturelle rødder

Robert N. Bellah: "Religion in Human Evolution: From the Paleolithic to the Axial Age", The Belknap Press/Harvard University Press. 746 sider. 39.95 dollar.
Robert N. Bellah: "Religion in Human Evolution: From the Paleolithic to the Axial Age", The Belknap Press/Harvard University Press. 746 sider. 39.95 dollar. Foto: Bogforside.

Bogen kunne have været mange gange længere, forsikrer den amerikanske sociolog Robert N. Bellah i forordet til sit nye magnum opus, Religion in Human Evolution (Religion i den menneskelige evolution). I bogen, der er endt på kun 746 sider, tager Bellah livtag med to uudtømmelige emner, videnskab og gudstro, og gransker med stor entusiasme religion som del af det allerstørste større billede livet, universet og stort set alt derimellem.

Robert N. Bellah, der er blandt USAs mest lærde specialister i krydsfeltet mellem sociologi og religion, fyldte 84 tidligere i år, og Religion in Human Evolution er et resultat af 13 års arbejde og et langt livs overordentligt omfattende læsning og forskning. Som anmelder og religionsekspert Alan Wolfe skriver i avisen New York Times: Den rene og skære mængde, som denne mand ved om religion, er uden for nummer.

I Religion in Human Evolution tager Bellah den nyeste forskning inden for biologi, zoologi, antropologi evolutionær psykologi og neurovidenskab i brug til at forsøge at udskille en fælles oprindelse for al religion. Som led i denne bestræbelse søger han tilbage til den såkaldte aksiale tidsalder (cirka 800-200 år før vor tid), hvor den globale menneskehed, så godt som synkront, udviklede kapaciteten til at stille spørgsmål ved al menneskelig aktivitet og tillægge den ny mening.

Det var i denne tidsalder, at fire store religiøse civilisationer blomstrede: det antikke Israel, det klassiske Grækenland, det buddhistiske Indien og konfucianismens Kina. Bellah afsætter et kapitel til at granske hver af disse betydningsfulde religiøse traditioner og deres særlige filosofiske og kulturelle karakteristika.

Alle fire kendetegnes af, at grupper og personer blandt dem figurer såsom Sokrates, Konfucius og Buddha udfordrede etablerede normer og overbevisninger, hvilket såede frøene til kritisk tænkning. Vores kulturelle verden og de store traditioner, som stadig definerer os, har alle deres oprindelse i den aksiale tidsalder, konstaterer han.

For at nå til bunds i, hvordan noget er blevet til, er det ifølge Robert N. Bellah imidlertid nødvendigt at finde den tidligst mulige indgangsvinkel til emnet, så han søger også endnu længere tilbage i tidsaldrene.

Som moderne mennesker, der forsøger at forstå denne menneskelige praksis, som vi kalder religion, er vi nødt til at placere os i den bredest mulige kontekst, og vi må begynde med videnskabelig kosmologi, forklarer han.

Derfor inkluderer han et kapitel om universets fødsel, som han med henvisning til big bang-teorien tidsfæster til cirka 13,5 milliarder år siden. Selvom både mennesket og religionskonceptet først kom til langt senere, vil de store historier om tilværelsens indretning og om udviklingen af livet på Jorden altid have religiøse implikationer, også selvom de som udgangspunkt er videnskabelige historier, fremfører Bellah.

I sin søgen efter det tidspunkt, hvor mennesket som den første og eneste dyreart begyndte at dyrke religion, gransker han en række arter fra aber og ulve til fugle og leguaner for at finde fællestræk. Det, som han når frem til, er, at de alle holder af at lege. Det er en aktivitet, som finder sted udelukkende for sin egen skyld uden at hjælpe dyrenes overlevelse på kort sigt, og ifølge Bellah lader leg deltagerne ane eksistensen af forskellige, parallelle virkeligheder én, hvor success måles på overlevelse, og én, hvor en helt anden logik gælder.

De iagttagelser bruger Bellah til at konkludere, at leg, groft sagt, førte til religion. Leg, forklarer han, udvikler forestillingsevnen og evnen til at tænke i teoretiske termer, og med tiden førte dette til, at mennesket begyndte at forklare eksistensen og meningen med livet ved at tro på noget guddommeligt.

Robert N. Bellahs måske vigtigste pointe synes i sidste ende at være, at en kritisk religionshistorie er nødt til at omfatte det fulde spektrum af menneskelig kultur og traditioner. Og i Religion in Human Evolution fremgår det tydeligt, at fortiden er en bundløs brønd.

nyholm@k.dk

Robert N. Bellah: Religion in Human Evolution: From the Paleolithic to the Axial Age, The Belknap Press/Harvard University Press. 746 sider. 39.95 dollar.

Hver onsdag skriver vi på denne plads om nye bøger fra udlandet, der handler om trosmæssige forhold.