Prøv avisen

Frivillige sørger for, at du kan gå i biografen i Bjerringbro: "Vi giver andre en oplevelse"

­0Benthe Padkjær er ikke i tvivl om, hvilket biografsæde hun gerne vil købe billet til. På første række, foran sæde nummer fem stiller de frivillige nemlig en lille taburet frem til hendes ben, når hun ­besøger biografen. Bodil Vendelev tjekker her, om hendes ”faste plads” er ledig. – Alle Foto: Leif Tuxen

Efter 20 år uden lokal biograf etablerede en række frivillige borgere Bjerringbro Biograf. I dag er biografen et sted, hvor man ud over at se film kan hygge sig, møde folk, man kender – og måske endda slå benene op

”Der er næppe noget, der swinger som Bjerringbro by night,” konstaterede rockmusikeren C.V. Jørgensen for snart 25 år siden.

Træder man indenfor i Gudenåhuset, er her da også både bibliotek, kunstforening, folkeuniversitet og borgerservice. Og lige oppe ad trappen finder man Bjerringbro Biograf. Den er ikke ”udbrændt”, som det ellers lyder i en TV 2-sang fra 1990, men med blot én sal og 63 sæder er den én af landets mindste biografer.

I et lille lokale med røde murstensvægge er biografforeningens formand, Jørn Kjærgaard, sammen med tre frivillige ved at gøre klar til aftenens visning af den historiske film ”Tysktime”.

”Vi håber, der kommer nogle gæster i aften,” siger han.

For eftersom folkeuniversitetet nedenunder i samme tidsrum holder foredrag om Genforeningen, kunne der nok være rift om målgruppen til netop den film, vurderer de frivillige i fællesskab. ”Tysktime” er også en lidt smallere film end for eksempel Thomas Vinterbergs film ”Druk”, der de seneste par uger har trukket mange Bjerringbro-borgere ind i biografmørket.

I alt er der omtrent 80 frivillige, som sørger for, at man kan gå i biografen i Bjerringbro. Men sådan har det ikke altid været. Som VHS’en vandt frem, og den gamle ”Kinografen” måtte lukke i 1987, gik der 20 år, hvor Bjerringbro ingen biograf havde.

Efter en målrettet indsats fra en gruppe Bjerringbro-borgere lykkedes det at stifte Bjerringbro Biografforening i 2003, og efter økonomiske bidrag fra fonde, virksomheder, kommunen og privatpersoner kunne biografen i 2007 vise ”Die Hard 4” som den første film nogensinde. Bodil Vendelev, der er på vagt i aften, var en af dem, som dengang var med til at samle penge ind.

”Min mand bestyrede den gamle biograf, ’Kinoen’, i 1980’erne. Så nu syntes han, at det var min tur til at blive frivillig i den nye,” siger hun omme bag disken i kiosken, hvor man kan købe billetter, popcorn og sodavand.

I kiosken har hun to til tre vagter om måneden. Helst tre. Det er lysten til at komme ned og møde nogle vidt forskellige mennesker, der driver hende til at være frivillig, fortæller hun:

”Biografen er et samlingssted. Dem er der jo ikke for mange af her i Bjerringbro. Før covid-19 kom folk for at hygge sig og sidde og snakke. Og så møder man nogen, man kender. Biografen er bestemt et aktiv for byen.”

Og så skader det da heller ikke, at man som frivillig kan se masser af gratis film, tilføjer Bodil Vendelev:

”For der er mange film, hvor jeg tænker: ’Nå, den kunne jeg egentlig godt tænke mig at se, men jeg vil ikke til at køre til Viborg.’ Så kan jeg lige cykle herned og springe ind og se den. Det er jo så fantastisk.”

På grund af coronarestriktioner må biografen kun sælge billetter til halvdelen af sæderne. Derfor er det nødvendigt med lidt flere forestillinger. Men biografen har et fornuftigt økonomisk fundament, så coronakrisen bliver ikke dens undergang, forsikrer Jørn Kjærgaard.

Som gelænderne sprittes af, kasseapparatet klargøres, og det dæmpede loftlys i den lille biografsal tændes, dukker en ung kvinde op. Det er imidlertid ikke for at købe en billet, for Gertrud Fischer Nielsen, der er stor filmfan, vil gerne melde sig som frivillig operatør i Bjerringbro Biograf. Som 16-årig er hun en del yngre end de fleste andre frivillige, for som aftenens operatør Morten Steffensen konkluderer: ”Vores gennemsnitsalder er nok lidt høj.” Men det er fint nok, siger Gertrud Fischer Nielsen. ”Det gør egentlig ikke så meget. Når det handler om film og biografen, så går det nok, håber jeg.”

Ikke desto mindre skal hun læres op et par gange. Operatør Morten Steffensen viser vejen op ad trappen til operatørrummet. Det er et lille rum med fuldt digitaliseret udstyr. I 2011 skilte biografen sig nemlig af med de analoge apparater, og Jørn Kjærgaard regner bestemt ikke med, at analoge filmvisninger nogensinde vender tilbage til Bjerringbro Biograf. I stedet holder man øje med nye teknikker såsom laserbaserede projektorer – men det er ikke sikkert, siger Jørn Kjærgaard, at lige netop Bjerringbro Biograf behøver at være den første, der går med på den bølge.

Morten Steffensen viser Gertrud Fischer Nielsen, hvilke knapper der skal trykkes på. Foran computeren lyder det fra Morten Steffensen:

”Så siger man egentlig bare, at den skal spille. Og så sætter vi somme tider musik på, men det er ikke et must.”

Lige nu flyder tonerne af Johnny Cash’ ”Jackson” dog ud over den lille biografsals 63 sæder. Så er der kunder i butikken, og Bodil Vendelev må om bag disken. Med omtrent et kvarter til filmens start dukker Benthe Padkjær op som aftenens første gæst. Hun har ikke købt billet på forhånd, oplyser hun til de frivillige, der dernæst spørger hende, hvor hun vil sidde.

”Jeg vil gerne sidde på første række nummer fem. Sådan så jeg kan få benene op,” siger Benthe Padkjær, og Bodil Vendelev svarer:

”Du skal efterhånden bare sige, det er din faste plads.”

”Det er det nemlig,” griner Benthe Padkjær og forklarer bagefter til Kristeligt Dagblads journalist:

”Nu har de fundet ud af, hvor jeg plejer at sidde. Fordi de har lagt sådan nogle taburetter ind, så når du sidder på første række, kan du få benene op, så os med lidt ondt i ryggen ikke får nogen problemer,” siger hun og bevæger sig ind mod de plyssede røde sæder.

Bagefter kommer to gæster, der ved en fejl har købt billet til dagen efter. Det volder lidt postyr, og Jørn Kjærgaard må tilkaldes, for at der kan annulleres, returneres og eksekveres. Efterhånden har i alt cirka 12 biografgængere, de frivillige inklusive, taget plads i salen. Som lyden af forfilmene begynder, bliver operatøren, Morten Steffensen, stående lidt i døråbningen. Han er først og fremmest frivillig, fordi han godt kan lide film, fortæller han.

”Og så giver det mig en følelse af, at jeg gør noget, ikke for egen vinding, men for at andre skal få en god oplevelse. Kulturlivet har det jo svært i små byer. Så er det også altid rart at komme ud og blive luftet lidt.”

Morten Steffensen kigger på sit ur og må så skynde sig op ad trapperne til operatørrummet. Også aftenens to kioskmedarbejdere slukker for lyset over disken og går ind for at se ”Tysktime”.

Jørn Kjærgaard bliver tilbage og fortæller om nogle af de udfordringer, der er ved at drive en lille, frivillig biograf. Adgangen til film er en af dem. I coronatiden bliver mange film udskudt eller solgt til streamingtjenester. I det hele taget er konkurrencen fra streaming nok den største udfordring, vurderer Jørn Kjærgaard:

”Mange gange bliver folk jo bare hjemme foran fjernsynet. Det skal vi forsøge at konkurrere imod – at det er en totaloplevelse at komme herned. Vores popcorn smager altså noget bedre end dem, man selv kan lave, trods alt. Og selvom folk efterhånden investerer i 80-tommers-tv derhjemme, er lyden og billedet hernede altså 10 gange bedre.”

Nu har Jørn Kjærgaard misset de første 10 minutter af ”Tysktime”, men hans kone er allerede inde i mørket, og han stoler på, at hun leverer et referat, når han slutter sig til.

Vores popcorn smager altså noget bedre end dem, man selv kan lave, trods alt.

Jørn Kjærgaard
16-årige Gertrud Fischer Nielsen vil gerne begynde som ­frivillig operatør. Det kræver et par ganges op­læring i operatørrummet, hvor Morten Steffensen viser, hvilke knapper der skal trykkes på. Foto: Leif Tuxen
Gudenåhuset er en af de markante bygninger i Bjerringbro. Den er bygget sammen med byens tidligere rådhus, og i dag fungerer bygningen som kulturhus med blandt andet bibliotek, kunstforening, borgerservice og ikke mindst biograf. Foto: Leif Tuxen
Jørn Kjærgaard, der er formand for biografforeningen i Bjerringbro, har altid dyrket at gå i biografen og se film. Helt tilbage fra gymnasietiden har han været medlem af filmklubber. ”Så det, at der skal være en biograf i Bjerringbro, synes jeg, er en ganske naturlig ting,” siger han. Foto: Leif Tuxen. Foto: Leif Tuxen