I dag er det ikke nok at frede en bygning. Omgivelserne skal også fredes

Tidens byggeiver kan let gå ud over fredede bygningers omgivelser. Derfor vil Slots- og Kulturstyrelsen nu frede pladser og anlæg foran allerede fredede bygninger

Med fredningsudvidelsen, der blev gennemført sidste år, er det nu ikke kun de to bygninger på Frisegade i Nykøbing Falster, der er fredede, men også den stenbelagte gårdsplads mellem bygningerne.
Med fredningsudvidelsen, der blev gennemført sidste år, er det nu ikke kun de to bygninger på Frisegade i Nykøbing Falster, der er fredede, men også den stenbelagte gårdsplads mellem bygningerne. Foto: Slots- og Kulturstyrelsen.

I 1945 blev et bindingsværksforhus fra 1761, beliggende i Nykøbing Falster, og et dertilhørende pakhus fra 1845-1846 fredet. Det blev stenbelægningen mellem de to bygninger, som tidligere indgik i en større købmandsgård, til gengæld ikke. Men det har Slots- og Kulturstyrelsen nu lavet om på.

Sidste år gennemførte styrelsen en såkaldt fredningsudvidelse, så fredningen nu også indbefatter ”den pikstensbelagte gårdsplads inklusive bordursten” mellem bygningerne på Frisegade 43, som i dag hører under Museum Lolland-Falster. For ligesom bygningerne fortæller også gårdrummet en vigtig historie om stedets oprinde-lige funktion, og derfor er stenbelægningen nødvendig at frede, siger Merete Lind Mikkelsen, der er enheds-chef for Center for Kulturarv under Slots-og Kulturstyrelsen.

”Da man begyndte med at frede bygninger i 1918, var udviklingsiveren langsommere end i dag. Derfor tænkte man ikke på, at når man fredede en hovedbygning, burde man egentlig også frede gårdspladsen, fordi man gik ud fra, at den selvfølgelig ville forblive uberørt. Men det har ændret sig, og i dag ville man godt kunne finde på at bygge, så derfor er det nødvendigt, at vi går ind og freder omgivelserne til de allerede fredede bygninger, så der ikke pludselig lægges en vej,” siger Merete Lind Mikkelsen.

Bygningerne i Nykøbing Falster er derfor heller ikke de eneste fredningsudvidelser, som styrelsen har gennemført de senere år. For eksempel blev omgivelserne til den allerede fredede Viborg Katedralskole, som Hack Kampmann (1856-1920) er arkitekten bag, men som ikke nåede at stå færdig før hans død, også fredet sidste år.

Her gælder fredningsudvidelsen alléer, indkørsler, stier, den indre gård med belægninger, skolegårdene mellem udløberfløjene, trapper, stensætninger og volde, der ifølge Slots- og Kulturstyrelsens begrundelse for fredningsudvidelsen ”indgår som væsentlige rumskabende elementer i det strengt symmetriske anlæg”.

Fredningsudvidelserne begejstrer Karen Margrethe Olsen, der er formand for Landsforeningen for bygnings- og landskabskultur.

”Jeg synes, det er rigtig godt og rigtig vigtigt, at man nu laver fredningsudvidelser. Hidtil er der lavet det, man kan kalde sokkelfredninger, hvor bygninger på matriklens sokkel er blevet fredet, men i virkeligheden burde man lave flere helhedsfredninger, så for eksempel et gårdrum mellem bygninger også kommer med i fredningen,” siger Karen Margrethe Olsen, der ønsker, at man i fremtiden går endnu længere.

”Fredningsudvidelserne er et rigtig godt skridt på vejen, men vi vil gerne have det udvidet til, at man kan lave områdefredninger, hvor man freder et helt miljø, for eksempel en hel række af bygninger, fordi de tilsammen fortæller historien,” siger hun.

Ud over fredningsudvidelserne i Nykøbing Falster og Viborg besluttede Slots- og Kulturstyrelsen sidste år også at gennemføre en fredningsudvidelse af den middelalderlige processionsgang, der ligger i forlængelse af Ribe Domkirke. Men som beskrevet i avisen i mandags har fredningsudvidelsen mødt protester fra Ribe Stift og Ribe Domsogns menighedsråd, som har klaget til kulturminister Joy Mogensen (S) over fredningen, som blandt andet spænder ben for menighedsrådets ønsker om at udskifte vinduerne i processionsgangen.

Hos Museum Lolland Falster, der har til huse i bygningerne på Frisegade i Nykøbing Falster, har den nye fredningsudvidelse derimod ikke skabt protester. Det fortæller museumsinspektør Alexandra Andersen Damgaard.

”Vi bifalder generelt fredninger, for det er en måde at bevare historien på. Man skal selvfølgelig ikke frede for enhver pris, men man skal gøre det, når det giver mening, og det gør det i det her tilfælde, hvor bygningerne på hver sin side af gården allerede er fredet. Vi er egentlig bare glade for, at der passes på kulturmiljøet,” siger Alexandra Andersen Damgaard, som også blev hørt i forbindelse med fredningsudvidelsen.

Ved høringen gjorde museet opmærksom på, at pikstensbelægningen ikke er original, men det ændrede ikke på Slots- og Kulturstyrelsens ønske om at frede gårdspladsen mellem de to bygninger på Frisegade.