Underholdningslitteratur for børn og unge er litterært set voldsomt undervurderet. Det er ikke den slags bøger, der kommer på skolens pensum eller bliver en del af den kanon, som kulturministeriet kontinuerligt insisterer på at definere. Ikke desto mindre er det de bøger, som flertallet af børn og unge allerhelst vil læse. En spændende udvikling kan iagttages i den slags bøger, hvor det onde langsomt forsvinder for i stedet at blive til en mere grålig både og-eksistens.
Ligesom i de vel efterhånden mere bekendte tv-serier tager det tid at bygge karakterer, universer og spænding op, hvorfor de allerbedste spændingsbøger tit er alenlange trilogier eller serier. Det gælder for eksempel vores hjemlige John Kenn Mortensens ”Troldmanden i træet”, hvoraf første bind i en planlagt trilogi, ”Midnatssolens rige”, udkom i november.
Mortensen, der for snart længe siden blev berømt for sine uhyggelige ”Post-it-monstre”, har skrevet flere bøger, den ene mere makaber end den anden. ”Midnatssolens rige” er befolket med de mange uhyrer, som han har tegnet i årevis. Den begynder meget forunderligt med et hus, som ligger midt i en sø, og hvor kun tårnet er synligt over vandet, men som af uforklarlige årsager ikke er fyldt med vand indvendigt. Et barn bliver bortført, og storesøster må derfor af sted med to venner for at redde ham. Måske er den troldmand, der har taget ham, ond og farlig, måske ikke. I alt fald kommer de fire venner til et helt nyt rige, hvor man ikke kan regne med noget som helst, ikke engang at man overlever til den næste morgen.
Mortensens fantasi fejler ikke noget, blandt andet har en af drengene i begyndelsen af romanen drukket en væske, som han ikke burde have smagt på og er derfor blevet vægtløs. Så må de andre romanen igennem gå med ham, som var han en ballon. Mere besynderlig er måske det talende fjernsyn, der ganske vist opfører sig som en hund, men som viser alarmerende serier på sin skærm, når der er fare på færde. Det er en noget uhyggelig, ualmindelig overraskende og mærkelig historie, som man straks farer vild i på den gode måde, og som egner sig særdeles godt til at læse op af i de lange vinternætter.
Total ondskab er gået af mode
Det er kendetegnende for meget af den moderne ungdomslitteratur, at der altid er en ubestridelig helt, som er i tvivl om, hvad det rigtige er, og som er dybt afhængig af støtten fra sine venner. Helten kan vælge det onde og få en enorm magt, men kan også vælge det gode i stedet, selv om chancerne for at vinde i så fald bliver endnu mindre. I amerikanske B.B. Alstons ”Amari og det magiske spil” er det lillesøsteren, der skal redde sin storebror fra en forbandelse. Historien er kompleks og udspiller sig med udgangspunkt i en kostskole for overnaturlige væsner og magikere.
Den fattige, sorte Amari er til sin egen store forbløffelse blevet optaget på kostskolen og er i besiddelse af enorme magiske kræfter, som hun ikke har været klar over før nu. Bindet er det andet i serien, der fik stor succes i USA og sidenhen er blevet oversat til 30 sprog. Bøgerne er medrivende og fokuserer på kampen mellem det gode og det onde, men har fattigdom og de sociale skel som en bund, der påvirker alle personerne i romanerne. Magien spiller en stor rolle i romanen, ganske som den gør i Mortensens romantrilogi.
Men hvor det gode og det onde hos Mortensen er langt mere uklart, er det hos Alston mere sort-hvidt. En udvikling i de fantastiske romaner er dog en erkendelse af, at der altid er noget godt i de onde, noget som Amari er klar over. Dermed er den totale ondskab, som man for eksempel ser hos Sauron i ”Ringenes Herre” ikke så moderne længere. Ja, selv Voldemort har hos "Harry Potter" en menneskelig side, som på et tidspunkt blev mere end forkrøblet. Det vigtigste er, at ondskaben kan forklares og dermed til en vis grad rettes.
Opslugende børnelitteratur
Det er måske tydeligst i amerikanske Jennifer Lynn Barnes' ”The Hawthorne Legacy”-trilogi, hvoraf de første to bind er udkommet. Også denne kom på New York Times bestsellerliste og er ved at blive filmatiseret. Den forældreløse og umanerligt fattige, men vildt intelligente pige, Avery Gramb, får på uforklarlig vist tildelt hele arven efter milliardæren Tobias Hawthorne. Hun har ingen som helst forbindelse til ham, og det er en mild underdrivelse at sige, at Hawthornes familie ikke er begejstret for situationen. For at få arven skal hun flytte ind hos familien i et år, og her bliver hun udsat for mordforsøg og bortførelse, alt imens hun skal lære at passe ind i et milliardærliv og komme ud af det med de fire brødre, som er farlige, charmerende og lige så intelligente som hun.
Tobias Hawthorne har desuden efterladt en masse skjulte beskeder og hemmeligheder, der måske, måske ikke, kan føre til en afklaring af, hvorfor det netop er Avery, der er blevet udvalgt. Det er en bog for unge, og derfor er det ikke så overraskende, at der også er et kærligheds-trekantsdrama, hvor to af Hawthorne-brødrene både er forelsket i hende og samtidig ønsker hende hen, hvor peberet gror. Der er ingen reel ondskab i romanerne, blot en utrolig grådighed, der æder alle op, og i den forstand fungerer Avery som den tiltrængte indsprøjtning, der skal til for at forbedre Hawthorne-familiens karakter. Historien er velskrevet, den formår at få vores virkelighed til at stråle af mystik helt uden overnaturlige elementer, og så er den så spændende, at den stjal lidt af min nattesøvn.
Indrømmet, det er næppe ovenstående trilogier, der kommer til at forandre verden, eller som tematiserer samfundsmæssige problemer som anoreksi, angst eller dysleksi. Men det er til gengæld historier som disse, som kan få børn og unge til at blive helt opslugte og bevirke, at de oplever, hvor magisk læsning kan være. Og det er til gengæld virkelig noget, der kan forandre folk.
John Kenn Mortensen: Midnatssolens rige 1: Troldmanden i træet. 320 sider. 249,95 kroner. Alvilda. 4 ud af 6 stjerner.
B.B. Alston: Amari og nattens brødre og Amari og det magiske spil. Hhv. 384 sider og 416 sider. Oversat af Elisabeth Kiertzner. 199,95 kroner pr. styk. Carlsen. 4 ud af 6 stjerner.
Jennifer Lynn Barnes: The Inheritance Games – Arvingerne & The Hawthorn legacy – Testamentet. Oversat af Amalie Harder Hesel. Hhv. 400 og 384 sider. 199,95 kroner pr. styk. Gutkind. 5 ud af 6 stjerner.