Sidste efterår gik Anne Linnet rundt i Dublin, hvor hendes hustru, Kathrine Kjær Linnet, var på udveksling med sit jurastudium, og så på mennesker. Bladene var begyndt at falde af træerne, og lyset tog af – det blev koldere i luften, og menneskene i den irske hovedstads gader gik og skuttede sig. I Dublin begynder de tidligt med juleudsmykningen, og det fik hende også til at gå og glæde sig lidt til jul. Men hvad nu, tænkte hun, hvis man ikke var så heldig at have en familie at holde jul med?
”Ham dér, tænkte jeg, når jeg så én, der gik lidt for sig selv. Hvordan er det at være ham?”
Hun gik hjem i parrets lejlighed og konsulterede sit keyboard, og pludselig var tankerne udkrystalliseret i fire julesange. Sangene er netop er udkommet på ep’en ”Vi synger julen ind” og vil også følge med Anne Linnet rundt i landets kirker, når hun her i november og december giver julekoncerter, præcis som hun har gjort hvert år i snart 25 år. Men i år er det lidt anderledes, for der vil måske sidde lidt flere derude og føle netop dét, hun synger om.
”Ensomhedens ånde/ er et enligt stjerneskud,” lyder en linje i sangen ”Alle vender glade hjem”. Den handler, forklarer Linnet, om et menneske, der står uden for al den juleglæde, andre føler.
”Mange har det nok ret svært med julen, tror jeg. Nogle har svært ved at holde familietraditionerne i hævd, fordi man er blevet uvenner. Men det sværeste må alligevel være at have mistet dén, man elsker, og ikke føle, at man kan komme igennem sorgen,” siger hun og uddyber:
”Det menneske, jeg skriver om, er et, der ikke kan vende hjem, fordi den elskede er væk. Hjem er ikke et sted, men en følelse, og har man et menneske, man elsker højt, så har man også et hjem. Men mennesket hér har mistet det menneske og skal finde ud af at komme fremad i livet igen. Og der er mange, der vil sige til én, at man skal prøve at se nogle andre, prøve at finde håb andre steder. Men hvis man ikke kan rumme at se lyset, faktisk, det er dér, folk bliver ensomme,” siger hun.
De fire nye sange er skrevet i et blødt og hverdagsagtigt sprog, som på mange måder er Anne Linnet’sk: ”De sår, vi har givet hinanden/ de renses i lysets skær,” synger hun et sted, og et andet: ”Vi vil gå hånd i hånd/ under lyskæders bånd”.
”Mange af de julesange, vi har, er skrevet på et sprog, som er lidt gammelt i det. Mine julesange skulle være talesprog a la det, vi taler i dag, for jeg synes, det er vigtigt, at man kan identificere sig med det, man synger. Det, jeg kan mærke, når jeg synger sangene, er, at det går op for folk, at de ikke er alene, at andre kan føle som dem. Og det kan være en ret stor ting at blive mødt i det, man føler,” siger hun.
Anne Linnet er glad i disse dage, for hun har netop fået optaget fire sange i den nye udgave af Højskolesangbogen, sange som mange danskere har spejlet sig i gennem årene: ”Forårsdag” og ”Tusind stykker” er to af dem. I det hele taget har flere kvindelige sangskrivere fået optaget sange denne gang.
”Ja, og er det ikke ærligt talt også på tide?”, siger hun med et skævt smil.
Coronaepidemien har sat en stopper for noget, hun ellers havde glædet sig til, nemlig at tage på turné med sangene fra pladen ”Kvindesind”, der udkom i 1978 med Anne Linnets fortolkninger af Tove Ditlevsens tekster fra digtsamlingen af samme navn, der udkom i 1955. Dengang pladen udkom, begyndte Anne Linnet på en turné rundt i landet med sangene, men da hendes elskede far pludseligt døde i 1979, stoppede turnéen brat. Siden har hun ikke haft mod til at synge sangene med titler som ”Sorg” og ”Der bor en ung pige”. Det skulle så endelig ske i maj 2020, hvor publikum for første gang ville kunne høre sangene live, men igen blev det bremset.
Turnéen med ”Kvindesind” er udskudt til foråret 2021, og hun tror på, at det vil lykkes, siger hun. Tidligere på ugen var hun på Det Kongelige Teater og se prøver til en stor musikforestilling med hendes sange, ”Jeg er jo lige her”, der får premiere til maj. Og sidst, men ikke mindst, er det i 2021 planen, at hun vil udgive et projekt, hun har arbejdet på i mange år. Det er 50 nyskrevne salmer, som er indspillet dels i et studie, dels i en kirke. Nu venter arbejdet med at finpudse dem, så publikum kan få glæde af dem.
”Vi har 2000 kirker her i landet, og jeg har efterhånden givet koncert i de fleste af dem. Kirken er jo det sted, hvor vi samles til store begivenheder, når vi løber over af glæde, eller sorgen er så voldsom, at vi må dele den op mellem os. Vi har gjort det i hundreder af år, og det er noget af det, mine salmer tager udgangspunkt i. Det følelsesmæssige, kirken er rum for,” forklarer hun.
Anne Linnet glæder sig til 2021, 21 er i øvrigt hendes lykketal, fortæller hun. Hun blev gift med sin Kathrine i Sankt Pauls Kirke i København den 21. december sidste år, og de har ingen børn sammen, endnu, men Linnet har gennem årene skabt sig en stor familie af både børn og børnebørn. De plejer at være mange sammen, når det er jul, men i år bliver det anderledes. Familien holder på grund af coronarestriktionerne jul i mindre grupper hen over juledagene.
”Det vigtigste er, at vi har tid til hinanden og til gode samtaler. Traditioner er vigtige, ting, man ikke viger fra. Det giver tryghed, og det er sjovt at se den umiddelbare glæde, der fylder børn og voksne. Forhåbentlig kan vi alle samles igen næste år,” siger hun og smiler.
”Mange mener, at gaverne er det vigtigste ved julen. Men den virkelige gave er, at vi i den mørke tid har en tradition for at samles og tænde lys. Et år slutter, og man begynder at se fremad. Det begynder allerede på årets korteste dag – som i øvrigt er den 21. –, når den er gået, samler vi os i en fortættet samhørighed, vi putter os om hinanden og har gode samtaler. Det er julen for mig,” siger hun.
Anne Linnets datter Petra, der er i midten af 20’erne, påpegede for nylig over for sin mor, at der i slutningen af hendes sange altid er et håb. Sådan er det også i tre sidste linjer af ”Alle vender hjem”, der lyder sådan her: ”Nye lyse stemmer/ der befrier det håb som barnet i mig/ aldrig glemmer”.
”Børn har så meget tro på livet, som voksne godt kan gå hen og glemme, fordi man støder på modstand. Den der barnetro kan godt blegne lidt hen ad landevejen. Og der er der et fantastisk håb i, at der kommer nye, lyse stemmer til hele tiden,” siger hun.
De er også helt bogstaveligt med i sangene, blandt andet medvirker Linnets 10-årige datter Isolde på ep’en.
Når man påpeger, at Bibelens juleevangelium ikke fylder meget i de nye sange, som det for eksempel er tilfældet med ”Lille Messias”, der har tekst af Johannes Møllehave, rækker Anne Linnet ud efter arket med sangtekster.
”Det er nu ikke helt sandt,” siger hun og finder hurtigt en linje i sangen ”Vi synger julen ind”, hvor der rigtignok står: ”Vi synger om barnet, der fødtes”.
”Det lille Jesusbarn er i mine sange, men jeg synes, det er vigtigt ikke at tage det så bogstaveligt. Barnet er også billedet på, at noget nyt sker, at der fødes et håb ’så menneskers tro kunne fornyes’, som jeg synger. Det er også tiltroen til andre. Der er mange, der har svært ved at tro på andre mennesker, men når de så får et barn, så oplever de, at de ikke kan lade være med at tro på et andet menneske. Barnet vækker noget i os, der er større end os selv. Og det er dét, der er julens kerne!”