I denne del af dansk kultur tænker man i socialt ansvar og ikke målgrupper

Den danske foreningskultur bærer historisk set et stort socialt ansvar. I idrætsforeningen Aarhus 1900 Atletik og Løb kommer det aktuelt til udtryk i nyt projekt, hvor sårbare unge kan blive træningsassistenter i foreningen. Det handler om mangfoldighed, ligeværd og ikke mindst om at gøre en forskel ved at udføre et reelt stykke arbejde, siger projektansvarlig

"Det er godt at komme i gang igen efter corona. Det giver energi at være sammen med børnene og lave noget andet end at sidde derhjemme og læse eller gå en tur med hunden,” siger Laura Bonnerup Jæger (bagerst), der er STU-elev og uddannet træningsassistent.
"Det er godt at komme i gang igen efter corona. Det giver energi at være sammen med børnene og lave noget andet end at sidde derhjemme og læse eller gå en tur med hunden,” siger Laura Bonnerup Jæger (bagerst), der er STU-elev og uddannet træningsassistent. Foto: Liv Høybye Jeppesen.

På Fredens Torv i Aarhus ligger STU-uddannelsen Springbræt Aarhus. Det er en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse for de unge, der af forskellige årsager ikke kan gennemføre en ordinær uddannelse. Fælles for mange af eleverne er en sårbarhed og en ensomhed, som kan gøre rejsen ud i voksenlivet ekstra besværlig.

På Springbræt Aarhus har de særligt fokus på bevægelse og idræt. Derfor var skolen en oplagt samarbejdspartner, da idrætsforening Aarhus 1900 Atletik og Løb forrige efterår igangsatte projekt BRO for at åbne foreningen mod en ny målgruppe, fortæller bestyrelsesformand Ulla Kolding.

Over for hende i den tomme spisesal i idrætsforeningens nybyggede hovedkvarter, idyllisk beliggende i skovbrynet mellem Tivoli Friheden og Aarhus Idrætspark, sidder Ditte Sofie Søndergaard. Som cand.scient. i idræt og med en baggrund ved Børnehjælpsfonden blev hun udset til at føre visionen ud i livet og arbejder nu på projektets andet år.

”Jeg har en interesse i unge mennesker, der ikke har haft det nemt i deres skolegang. Mange af dem har en form for diagnose – nogle har flere. De kan have svært ved at begå sig, og fælles for dem er, at de ofte føler sig udenfor. Undersøgelser viser, at mange af dem mangler fællesskaber, at de ikke har samme fritidsliv som andre unge og generelt har svært for få job. Kunne man bygge bro fra foreningslivet og til disse unge mennesker?”.

Projektansvarlig Ditte Sofie Søndergaard.
Projektansvarlig Ditte Sofie Søndergaard. Foto: Liv Høybye Jeppesen

Ditte Sofie Søndergaard var ikke i tvivl om, at de unge ved at engagere sig i foreningsarbejdet ville opnå en bedre livskvalitet og opnå stærkere afsæt efter endt uddannelse. Men hvordan det konkret skulle udmønte sig stod tilbage som det helt store spørgsmål. I starten deltog eleverne i nogle af foreningens idrætsaktiviteter, men det stod hurtigt klart, at det ikke var her, selvværd, fællesskab og succesoplevelserne ville indfinde sig. Tværtimod. Åbenbaringen opstod i sommeren 2019, hvor STU-eleverne var frivillige under folkeskolernes OL, der bliver afviklet i samarbejde med Aarhus 1900 Atletik og Løb. I løbet af de dage, arrangementet varede, udførte eleverne opgaver på lige fod med andre frivillige.

Netop frivillighedsaspektet er tæt knyttet til det sociale ansvar, idrætsforeningerne løfter, siger lektor ved forskningscenter for idræt, sundhed og civilsamfund under Syddansk Universitet, Karsten Elmose-Østerlund. Frivillige har traditionelt altid været en del af foreningskulturen og med dem følger en øget social bevågenhed og mangfoldighed.

”Idrætsforeninger har historisk set altid løftet et socialt ansvar. I de flestes tilfælde er det en sidegevinst til det primære formål – at mødes om en aktivitet. Det er typisk for foreningslivet, at der tænkes i aktivitet og ikke i målgrupper. Det er et særkende for de danske idrætsforeninger, at de er åbne for alle, der har en interesse for de aktiviteter, der udbydes. En åbenhed, der virkelig gælder alle, velvidende, at det kan være svært for nogle,” fastslår lektoren.

Under Skole OL-finalen varetog STU-eleverne forskellige opgaver som at rive sandgraven, fordele madpakker, agere vejvisere og var forinden blevet uddannet til atletikdommere. De var iført ens T-shirts, der signalerede, at her var én, der havde styr på det. Én, man som deltager kunne spørge til råds.

”Jeg har en interesse i unge mennesker, der ikke har haft det nemt i deres skolegang,” fortæller projektansvarlig Ditte Sofie Søndergaard (forrest til venstre) om de elever fra den særligt tilrettelagte uddannelse, der gennem projekt BRO kan blive træningsassistenter i idrætsforeningen Aarhus 1900 Atletik og Løb.
”Jeg har en interesse i unge mennesker, der ikke har haft det nemt i deres skolegang,” fortæller projektansvarlig Ditte Sofie Søndergaard (forrest til venstre) om de elever fra den særligt tilrettelagte uddannelse, der gennem projekt BRO kan blive træningsassistenter i idrætsforeningen Aarhus 1900 Atletik og Løb. Foto: Liv Høybye Jeppesen

”Det var godt at få uddelt nogle opgaver, som vi hver især kunne stå for,” siger 23-årige Laura Bonnerup Jæger, der er andetårselev på Springbræt Aarhus. Hun blev sammen med de andre elever efter erfaringen fra Skole OL uddannet til at være træningsassistenter og varetager nu et arbejde på et børneatletikhold hver torsdag eftermiddag. Her hjælper den unge STU-elev holdets træner og indgår i et meningsfyldt fællesskab, hvor hendes assistance gør en forskel. Den ugentlige træning er en begivenhed, som Laura Bonnerup Jæger ser frem til og samtidig et fast holdepunkt i hverdagen, som skaber struktur.

”Det er godt at komme i gang igen efter corona. Det giver energi at være sammen med børnene og lave noget andet end at sidde derhjemme og læse eller gå en tur med hunden,” fortsætter Laura Bonnerup Jæger.

”Eleverne følte, at de gjorde en kæmpe forskel under Skole OL. Og det gjorde de også, for vi havde brug for frivillige. STU-eleverne udførte opgaven til perfektion, og de gik hjem med armene over hovedet. Den erfaring gav os øjenåbneren, at for at være foreningsaktiv behøver man ikke være idrætsaktiv,” uddyber Ditte Sofie Søndergaard.

Der opstod et ligeværd, når eleverne oplevede sig selv som en reel hjælp.

Et ligeværd, der er dybt forankret i Aarhus 1900’s værdisæt, supplerer bestyrelsesformand Ulla Kolding, der ligesom Ditte Sofie Søndergaard ser et stort potentiale i projektet og i de unge fra STU.

”En del af foreningens dna er, at vi gerne vil være med til at løse samfundsmæssige udfordringer. Når vi gør det, skal vi ikke tale ned til folk. Eleverne fra STU taler vi ikke om som socialt udsatte. Det er STU-elever eller træningsassistenter,” siger hun og peger ud mod idrætshallens ene væg, hvor idrætsforeningens værdier står med store typer: ”Engagement, kvalitet og mangfoldighed”.

”Foreningens værdi om mangfoldighed handler både om at få de første og de sidste med. Værdighed må ikke være knyttet til færdighed. Med STU-eleverne forsøger vi at gøre relationen ligeværdig og ikke have ondt af dem, for de løfter en vigtig opgave. Der er kø for at få en assistent. Det er en reel hjælp, som vi er taknemmelige for.”