I en dystopisk virkelighed føles science fiction som realisme

Lige nu strømmer folk i biografen for at se ”Dune”. Science fiction-genren har appel i en tid, som mange oplever er i opbrud

Frank Herberts ”Dune” fra 1965 har solgt millioner af kopier verden over og anses for at være en af de vigtigste science fiction bøger nogensinde. Bogen har blandt andet været inspirationskilde til værker som filmserien ”Star Wars” og tv-serien ”Game of T
Frank Herberts ”Dune” fra 1965 har solgt millioner af kopier verden over og anses for at være en af de vigtigste science fiction bøger nogensinde. Bogen har blandt andet været inspirationskilde til værker som filmserien ”Star Wars” og tv-serien ”Game of T.

I et goldt ørkenland skal den unge Paul Atreides i kamp. Han er arving til tronen og magten over planeten Arrakis, hvor det mystiske og værdifulde krydderi melange findes. Det er hans opgave at ændre universets forløb, og sammen med planetens oprindelige folk kæmper han mod tyranniserende kolonimagter.

Filmen ”Dune” havde denne uge biografpremiere i USA og for en måned siden i Europa og en række lande i Asien. Det episke drama er baseret på Frank Herberts science fiction-roman med samme titel, på dansk ”Klit”, fra 1965, som behandler konsekvenserne af kolonialisme og økokrise. Efter flere mislykkede forsøg på en filmatisering, fra blandt andre art film-instruktøren David Lynch i 1984, lader det til, at instruktør Denis Villeneuves ”Dune” rammer plet. Allerede på de første to dage blev der solgt biografbilletter til over otte millioner dollars (cirka 51 millioner kroner) til den nye filmatisering, der har skuespillerne Timothée Chalamet og Zendaya i hovedrollerne. Der blev herhjemme i de danske biografer solgt over 55.000 billetter i åbningsweekenden. Filmen gav de russiske og franske biografer årets bedste premieredag. Og til filmens premiere på Filmfestivalen i Venedig fik den syv minutters stående klapsalve.

Og ”Dune”s popularitet er ikke et enkeltstående tilfælde. Både i tv-serier, film og i litteraturen vinder science fiction-genren indpas.

”Science fiction er blevet ekstremt hot,” siger Torsten Bøgh Thomsen, der er litteraturforsker og især har arbejdet med den gren af genren, der beskæftiger sig med klimaforandringer, såkaldt cli-fi, som kommer af det engelske climate fiction.

En respekteret genre

Ser man på dansk litteratur, er der de seneste år sket en bemærkelsesværdig udvikling, forklarer Torsten Bøgh Thomsen.

”Det er en genre, der er gået fra at blive set ned på og opfattet som triviallitteratur eller i hvert fald populærlitteratur til at blive taget meget alvorligt. Der er sket en anerkendelse af science fiction i den etablerede litteraturverden og universitetsverdenen,” siger han og henviser til, at forfatteren Jonas Eika i 2019 modtog Nordisk Råds Litteraturpris for sin novellesamling ”Efter solen”.

Også Niels Dalgaard, der er forfatter til flere bøger om science fiction og redaktør på science fiction-tidsskriftet Proxima, ser en lignende udvikling i den litterære verden.

”Både i Danmark og i andre dele af Europa er der en tendens til, at mainstreamforfattere, som ikke normalt skriver science fiction, begynder at tage greb og motiver ind fra genren,” siger han og peger på blandt andre danske Olga Ravn, der udkom med science fiction-romanen ”De ansatte” i 2018.

Men ligesom med ”Dune”, som i anledning af den nye filmatisering er blev genudgivet i en dansk nyoversættelse på forlaget Urgent.Agency, er der også en tendens til, at folk genopdager ældre science fiction-værker, forklarer Torsten Bøgh Thomsen.

”Der er visse bøger som ’1984’ af George Orwell, som folk altid vender tilbage til. For nogle science fiction-værker har en form for forudsigelse eller spådomskraft, hvilket gør det interessant at genbesøge dem, for at se hvor meget de har haft ret i, og hvordan man forestillede sig, at tingene ville gå galt. Derfor får også den historiske science fiction meget opmærksomhed i øjeblikket, fordi der kan være nogle interessante kommentarer til vores samfund, og hvad der gik galt. En af dem, der oplever en kolossal renæssance lige nu, er Ursula K. Le Guin og hele hendes forfatterskab,” siger Torsten Bøgh Thomsen og peger ligeledes på bogen ”The Handmaid’s Tale” af den canadiske forfatter Margaret Atwood fra 1985, som takket være en filmatisering er blevet meget populær de seneste år.

Den nye realisme

”Det er en mærkelig realisme, men det er også en mærkelig virkelighed,” har netop den amerikanske forfatter Ursula K. Le Guin sagt om science fiction, som hun anså som værende en form for realisme.

Og det vurderer Niels Dalgaard, der ser en fremherskende dystopisk strømning i især ungdomsromaner men også voksenlitteraturen, til at være en af grundene til genrens popularitet.

”Det siges, at science fiction er litteratur, der hører til i en periode, hvor ting forandrer sig meget. For nogle bliver foruroligede af alle forandringerne, og andre er fascinerede ved tanken om, at verden om fem år er anderledes end i dag. Og så tror jeg, at der er mange, der synes, at der er dystopiske træk i deres virkelighed. Man læser jo gerne noget, hvor man kan genkende billeder eller træk, der afspejler de oplevelser, man har i virkeligheden,” siger han.

Og det er Torsten Bøgh Thomsen enig i.

”Der er nogle samfundsmæssige forhold, som gør, at mange oplever science fiction som en ekstremt relevant genre nu. I løbet af de seneste årtier har vi bevæget os fra krise til krise, og der er sket markante brud på den samfundsordning, vi tidligere har haft,” siger han og henviser til en klumme i Politiken fra 2019, hvor litteraturkritiker Mikkel Krause Frantzen argumenterer for, at det litterære miljø skal beskæftige sig mere med science fiction, da denne genre i højere grad afspejler virkeligheden, end den ”køkkenrealisme”, der fokuserer på det enkelte menneske fremfor menneskehedens kollektive eksistens, som han mener, at den litterære offentlighed hænger fast i.

At science fiction-genren kan ses som en ny form for realisme, kan Torsten Bøgh Thomsen nikke genkendende til.

”Science fiction er den mest realistiske genre i øjeblikket. Den realisme, som handler om at beskrive en middelklassehverdag og de problemer og frustrationer, der kan følge med den, virker måske ikke som særlig relevant til at begribe større politiske spørgsmål. Science fiction derimod oplever læsere som en væsentlig genre, der kan hjælpe til at forstå kriserne. Under coronapandemien har folk for eksempel dyrket science fiction-værker, som undersøgte, hvad der ville ske, hvis en pandemi ramte verden. Science fiction kan på den måde forudsige kommende problemer, kritisere aktuelle samfundsmæssige strukturer og forestille sig alternative måder at indrette et samfund på,” siger Torsten Bøgh Thomsen og peger på, at der er en ny strømning indenfor science fiction.

”Den normale bevægelse indenfor science fiction har været at præsentere et andet samfund flere hundrede år ud i fremtiden, men nu er man også begyndt at lave den modsatte bevægelse, hvor man forestiller sig og eksperimenterer med, hvordan det ville være gået, hvis der havde været en markant anden udvikling i verdenshistorien. Den udvikling kommer også af, at der opstår store sociale bevægelser i øjeblikket, som Black Lives Matter og MeToo. Forfattere begynder at lege med spørgsmålet om, hvilket samfund vi havde stået med i dag, hvis disse begivenheder var sket for 70 år siden. Så science fiction ledsages i øjeblikket af en åbenhed og idéen om, at vi har en mulighed for at ændre og påvirke historiens gang og fremtiden,” siger han.