I forrygende 54 år gammel science fiction-klassiker er kønnet flydende

Ursula K. Le Guins science fiction-klassiker “Mørkets venstre hånd” er nyoversat til dansk – og taler lige ind i vor tids diskussioner om køn og normer

"Mørkets venstre hånd" betragtes som en af Ursula K. Le Guins hovedværker.
"Mørkets venstre hånd" betragtes som en af Ursula K. Le Guins hovedværker. Foto: AP/Ritzau Scanpix.

"Jeg hverken forudsiger eller foreskriver. Jeg beskriver visse aspekter af den psykologiske virkelighed, som romanforfattere gør, ved at opfinde udførligt detaljerede løgne.”

Sådan skriver amerikanske Ursula K. Le Guin (1929-2018) i forordet til "Mørkets venstre hånd”, der udkom første gang i 1969 og nu er nyoversat til godt dansk af Siri Ranva Hjelm Jacobsen. Og man forstår Le Guins lyst til at tage afstand fra rollen som seer eller autoritet, for hendes originale science fiction-værker blev, og bliver, gerne læst sådan: som udtryk for hendes tanker om nutiden og fremtiden.

I "Mørkets venstre hånd”, der regnes for et af Le Guins hovedværker, er Genly Ai sendt fra Jorden til planeten Vinter, hvor han skal forsøge at overbevise magthaverne om at indtræde i den interplanetariske union Ekumenet. Men på Vinter er intet som det, Ai kender. Her er altid koldt, skikkene er helt anderledes, og menneskene har ikke noget fast køn, men går hver måned i "kemmer”, hvor de enten bliver mand eller kvinde i seksualakten.

Som det ofte er i Le Guins romaner, så er hovedkarakteren den fremmede i en fjern verden og altså en slags antropolog. Ligesom at læseren bliver det. Og hvor den klassiske science fiction gerne er teknologifikseret og plotstyret, er hendes romaner anderledes undersøgende og kendetegnet ved dét, der på engelsk kaldes worldbuilding – altså etableringen af hele verdener, og i "Mørkets venstre hånd" sker det primært via Genly Ai, der i det første rige på Vinter møder modstand hos kongen, og hvor hans eneste fortrolige, Estraven, bliver forvist for forræderi. I planetens andet rige er der mere venlighed at spore, men Ai ender alligevel i fangelejr og siden på en rejse hen over isen.

Romanen er uendelig meget, men for mig mest interessant, fordi den fremmede planet kaster lys tilbage på os mennesker. Hvordan vi som Ai har svært ved at begribe andre virkeligheder, verdenssyn, sæder og skikke, og hvordan vi som ham ikke uden videre kan opgive den binære kønstænkning: mand eller kvinde. 

I selskab med romanen bliver læseren som Ai og bevæger sig nysgerrigt og lidt forvirret rundt i det fremmede univers, som Le Guin blandt andet opbygger med dét, der i Olga Ravns efterord kaldes "funden tekst” – forskellige opdukkede rapporter og arkiverede sagn, som er lagt ind mellem Ais og Estravens kapitler. 

Det findes alt sammen i den uhyre righoldige roman, der er fuld af det fremmedartede – fra klima over sociale normer til boformer – og som med fordel kan læses i lyset af Le Guins indflydelsesrige tekst "Bæreposeteorien om fiktion” fra 1989, hvor hun beskriver den typiske dramatiske fremadrettede skønlitteratur som spydlignende og maskulin og den mere opsamlende poselignende som feminin. 

Le Guins litteratur har, blandt andet i kraft af sine feministiske pointer, været genstand for fornyet interesse de senere år. Og selvom hun altså ikke ville betragtes som en forfatter, som kunne se ind i fremtiden, så er hendes Genly Ai, der stavrer rundt med sin seksualdrift og konstant træder forkert i en ny og fremmed virkelighed, et ret præcist udtryk for mange mænd i år 2023, ikke mindst boomerne

Sådan kan man vælge at læse "Mørkets venstre hånd” – med fokus på dét, romanen siger om os lige nu. Man kan også bare give sig hen til Le Guins kolossale, fremmedartede univers. Det er svimlende, det er sugende, og det er – i mere end én forstand – langt ude. 

Ursula K. Le Guin: Mørkets venstre hånd. Oversat af Siri Ranva Hjelm Jacobsen. 352 sider. 250 kroner. Gyldendal.