I hælene på en heltinde

Flere end 12.000 mennesker har travet gaderne i Stockholm tynde for at komme tættere på den afdøde succesforfatter Stieg Larsson og personerne i hans Millennium-trilogi

Denne spiseseddel fra avisen Expressen blev brugt i filmen "Pigen der legede med ilden".
Denne spiseseddel fra avisen Expressen blev brugt i filmen "Pigen der legede med ilden".

Hun hælder benzin på sin far og sætter ild til ham. Hun nagler sin bror fast til gulvet med en stor sømpistol. Hun binder sin formynder og tatoverer ham med skældsord over hele hans mave. Og vi elsker hende for det.

Med sin hovedperson Lisbeth Salander har den svenske forfatter og journalist Stieg Larsson skabt en figur, som læsere og biografgængere verden over har taget til sig. I disse uger kan man også på svensk tv med gru følge hendes forfærdelige barndom. Vi bliver fyldt med skræk og rædsel, når hun bliver udsat for overgreb efter overgreb som voksen – og vi fryder os, når hun tager sagen i egen hånd og med selvtægt sætter tingene på plads.

Tallene taler deres eget sprog: På få år er Stieg Larsson blevet en af verdens mest solgte forfattere, og der er i 44 lande solgt 66 millioner eksemplarer af den nu afdøde forfatters tre bøger om Lisbeth Salander. Og overalt sætter biograferne rekord, når filmatiseringen af denne Pippi Langstrømpe for voksne løber over lærredet.

Det meste af den hæslige og hæsblæsende handling i bøgerne foregår i Stockholm. Men når man en tidlig forårsdag går rundt i hovedstadens smukke, gamle gader og indimellem får et blik ned mod det blanke vand i Riddarfjärden, så er det slet ikke til at forstå, at der lurer så mange farer bag facaderne her.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men det gør der.

Her foregår ubeskrivelig vold mod kvinder. Her bedrager storkapitalen på allerværste vis. Her opruster nynazisterne. Her er både regeringen og efterretningstjenesten Säpo infiltreret af de ondeste mænd. I hvert fald når man spørger Stieg Larsson og læser hans bøger.

Og på denne tidlige og kolde forårsdag er 12 mennesker fra fem forskellige lande parate til at lade grænserne mellem fiktion og fakta blive flydende. De har meldt sig til en såkaldt Millennium-vandring, som bymuseet i Stockholm arrangerer rundt til de centrale steder i Stieg Larssons bøger. Siden sommeren 2008 har omkring 12.500 mennesker deltaget i disse ofte helt udsolgte vandringer, som finder sted både på svensk og på engelsk.

I dag er det den internationale udgave, det gælder, og blandt dem, som står klar, er to unge studerende fra Spanien, den 19-årige Mariana Bloomfield og den 20-årige Mara Martínez Allegue.

– Jeg har læst krimier, siden jeg var helt lille og begyndte med Agatha Christies bøger. Interessen for krimier har jeg arvet fra min far, der ligesom jeg holder allermest af de skandinaviske krimier, fordi de er så realistiske, fortæller Mara og fortsætter:

– Det var min far, som gav mig Stieg Larssons bøger, og jeg blev straks helt vild med dem. Så da min veninde og jeg fandt nogle billige flybilletter her til Stockholm, var vi ikke i tvivl om, at vi ville med på Millennium-vandringen.

Turen med deltagere fra Spanien, Tyskland, Canada, USA og Danmark begynder i Bellmansgatan i et gammelt arbejderkvarter, hvor den mandlige hovedperson i Stieg Larssons bøger, journalisten Mikael Blomkvist, bor. Vores guide peger på et navneskilt i opgangen med navnet "Göran Blomkvist" og fortæller, at måske fik Stieg Larsson inspiration til både navn og bopæl til bøgernes mandlige helt lige præcis her.

Flokken bevæger sig op ad en smal gade og kommer til et betagende smukt udsigtspunkt, hvor man kan se rundt på mange af de øer, som udgør svenskernes hovedstad. Her fortæller guiden, at dele af handlingen i den fjerde bog, som Stieg Larsson var i færd med at skrive, da han døde som 50-årig, skulle have foregået i Canada. Det får canadieren Richard til at spidse ører. Han er i Stockholm i forbindelse med sit arbejde og har forlænget opholdet for at kunne komme med på denne rundvisning.

– Jeg var slet ikke klar over, at Canada skulle komme ind i Millennium-bøgerne. Så bliver det da pludselig endnu mere ærgerligt, at Stieg Larsson ikke fik mulighed for at skrive sine spændende bøger færdig, siger han.

Senere kommer den internationale skare af Millennium-fans hen til Mellqvist Kaffebar, som lægger rum til flere centrale scener i bøgerne. Her fortæller guiden, at journalisten Stieg Larsson oprindelig var ansat på telegrambureauet TT, som er Sveriges svar på Ritzaus Bureau. Under nedskæringer blev han fritstillet med to års løn, og han kunne derfor arbejde uden løn for tidsskriftet Expo. Her skrev han afslørende artikler om racister og nynazister i Sverige og fik idéen til Millennium-serien.

– Oprindelig var det tanken, at han ville skrive de første tre bøger og håbede på at tjene tre millioner kroner på dem. Med den kapital ville han kunne klare sig økonomisk fremover, og overskuddet fra de kommende bøger skulle så gå til humanitære organisationer, fortæller guiden.

Her ved Mellqvist Kaffebar fortæller vandringens alderspræsident, den 75-årige Avis Garrett-Baptist fra Kansas i USA, at det var hendes datter, som er svensk gift og bor i Sverige, der sendte bøgerne til hende.

– De her bøger er helt anderledes end alt andet, jeg har læst. Der er spænding og drama, som er helt usædvanligt, siger hun.

Dermed sætter Avis Garrett-Baptist ord på det, som blandt andre også den danske forsker i skandinaviske krimier professor Gunhild Agger fra Aalborg Universitet fremhæver som det særlige ved Stieg Larsson, nemlig at han i højere grad end "almindelige" krimiforfattere har skrevet en spændingsroman, en thriller.

Også et andet element betyder noget for Avis Garrett-Baptist, der hele sit liv har arbejdet som psykoterapeut.

– Som terapeut er jeg vant til at møde mennesker, som har været udsat for det, som Lisbeth Salander har været udsat for: vold, undertrykkelse og seksuelle overgreb. Og jeg må bare sige, at beskrivelsen af Lisbeth Salander og af de reaktioner, hun har efter sin forfærdelige barndom, er meget, meget rammende.

Avis Garrett-Baptist er i øvrigt sikker på, at Stieg Larssons død slet ikke er så naturlig, som den officielle version lyder, nemlig at han døde af et hjertetilfælde, blandt andet som følge af at ryge 60 cigaretter om dagen.

– Jeg er sikker på, at han blev myrdet. Han havde allerede afsløret for meget, og gad vide, hvad der mon gemmer sig i den fjerde bog, som ligger på hans computer? Jeg tror, at højrekræfter i Sverige satte en stopper for hans forfatterskab.

Vi er nu kommet til Mariatorget. Her fejrer man hvert år den svenske nationaldag den 6. juni, og flere gange har nynazister blandt sig i markeringen.

– Stieg Larsson mødte ofte op her alene for at komme i snak med nogle af nynazisterne, invitere dem på en kop kaffe og måske få chancen for at "omvende" dem fra nazismen. I det hele taget opholdt han sig meget her, så man kan sige, at Mariatorget havde en stor plads i Stieg Larssons liv, siger guiden og tager derefter flokken videre ad stejle, brostensbelagte gader mod Fiskargatan.

I bøgerne narrer Lisbeth Salander erhversmanden Wennerström for mange millioner kroner, og for nogle af pengene køber hun en kæmpe lejlighed med 21 værelser for enden af Fiskargatan med den smukkest tænkelige udsigt ud over Gamla Stan og resten af Stockholm.

Rundvisningen slutter med et besøg på en Millennium-udstilling på Bymuseet. Her fortæller den 19-årige Mariana Bloomfield fra Spanien, at hun faktisk ikke har læst Stieg Larssons bøger endnu, men det skal der laves om på nu.

Hendes veninde, den 20-årige Mara Martínez Allegue, fortæller, at rundvisningen for hende har været en lidt blandet oplevelse.

– Det har været fantastisk nærmest at gå rundt i Millennium-bøgerne. Jeg især blevet overrasket over, hvor tæt stederne ligger på hinanden. Det overblik får man ikke, når man læser bøgerne.

– Samtidig blev jeg lidt skuffet over, at filmene har brugt andre lokaliteter end dem, som Stieg Larsson brugte i bøgerne. Én ting er, at man ikke har optaget filmen i Lisbeth Salanders lejlighed, fordi man ikke kunne få lov af dem, som bor der. Man når man pludselig har filmet en helt anden restaurant til en central scene end den, som Stieg Larsson har valgt, og som har inspireret ham, så bliver jeg skuffet.

Men forrest i erindringen sidder dog billedet af Lisbeth Salander og nu også de steder i Stockholm, hun færdedes:

– Det er fantastisk at se og læse om, hvad hun har været igennem, og hvordan hun klarer sig. Hun er en virkelig sej pige. En rigtig overlever, siger Mara.

kiil@kristeligt-dagblad.dk