Prøv avisen
Bog

Jacob Skyggebjergs smukke version af en moderne syndefaldsmyte

5 stjerner
Jacob Skyggebjerg skriver overlegent i sine romaner, også i den seneste ”Jalousi”.

Jacob Skyggebjergs ”Jalousi” er som en romantisk version af Jakob Ejersbos ”Nordkraft”

Happy rave kan fungere som et kodeord til Jacob Skyggebjergs nye kærlighedsroman. Her forenes en søgen efter ubekymrede tilstande med hård druk, hårde stoffer og et hårdt liv.

Personerne Samsine og HP møder hinanden på en druktur. Deres kærlighed udvikler sig på en række eskapader, og den inficeres efterhånden mere og mere af deres fælles misbrug, så den til sidst bliver voldelig og syg. Det lyder måske som moralsk socialrealisme, men det er alt andet end det.

Som bagsideteksten på ”Jalousi” fortæller læseren: Det her er en kærlighedshistorie. Og det er en moderne syndefaldsmyte, hvor syndefaldet allerede er ispundet. Samsine og HP er aldrig uskyldige som i Edens have, men deres kærlighed er langt hen ad vejen stadig uplettet. Deres ugelange fester er for det meste en jagt efter at forblive i et ansvarsløst limbo frem for behov for vedholdende promiller, og også som en beskrivelse af alkoholismens muligheder for eskapisme er ”Jalousi” overordentligt velskrevet.

Det er i virkeligheden det enkle liv, som den 20-årige Samsine og 29-årige HP leder efter. De søger en tilstand af ansvarsfrihed, hvor eufori og samhørighed boltrer sig i et uskyldigt carpe diem-legeland. De gør det bare primært via en konstant rus, og det er til sidst også der, filmen knækker for det unge ”Bonnie and Clyde”-par.

Jacob Skyggebjergs ”Jalousi” er som en romantisk version af Jakob Ejersbos ”Nordkraft”. Et misbrugsmiljøs alment menneskelige kvaliteter fremstilles på rørende vis, og både hos Ejersbo og Skyggebjerg foregår handlingen langt fra Edens have.

Hos Jakob Ejersbo var det Aalborg, hos Jacob Skyggebjerg er det især området omkring Domus Portus ved Nordhavn Station i København, der lægger kulisse til. Her står Østerbros Domus Portus-højhus’ socialt udsatte beboere i skærende kontrast til de pompøse ambassadeboliger og strandvejspalæer, som HP møder på sine mange natlige gåture. Hans egen elendighed er også for ham selv pinligt indlysende, og kun rusen synes at gøre ham så ligeglad, at det ikke rør ham.

Jacob Skyggebjerg skriver overlegent. Det gjorde han i debuten, ”Vor tids helt” (2013), og det gjorde han i ”Hvad mener du med vi” (2015), der teknisk set var gennemført, men manglede strammere komposition og et decideret plot. Det mangler ”Jalousi” ikke.

Tværtimod er den korte romans kærlighedsfortælling utroligt rørende, og det er imponerende, hvordan fortællerstemmens ”vi” uproblematisk glider over i HP’s synsvinkel, der til sidst ender med at præge selve bogens struktur. Her inficeres kompositionen med HP’s paranoide cirkulering om Samsines mulige utroskab, så den samme scene udspiller sig tre gange med forskellige slutninger – uden at bogen reflekterer over det.

Det er gennemført og velskrevet, og ”Jalousi” kunne meget vel blive Jacob Skyggebjergs gennembrud i den bredere offentlighed.