Hvad er din seneste store læseoplevelse?
Jeg har lige læst den tyske forfatter W.G. Sebalds roman ”Austerlitz”, og den har efterladt et dybt indtryk. Hovedpersonen er en jødisk dreng, der under Anden Verdenskrig bliver reddet ud af Tjekkiet, opfostres hos fremmede forskellige steder i Europa og som voksen vender tilbage til Prag for at finde sine rødder. Bogen er uhyggeligt velskrevet, og så gør den indtryk, fordi den så indgående beskæftiger sig med krigens effekt på ét enkelt menneske, og det dermed går op for en, hvad det er for en kolossal mængde af menneskelig lidelse, krig fører med sig. Vold har en umådelig destruktiv kraft.
Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig nogensinde?
Jo yngre og blødere sjælen er, jo større indtryk gør litteraturen. For mig vil Astrid Lindgren altid være den forfatter, der har betydet mest. Jeg kan ikke udvælge en enkelt bog, for jeg har læst dem alle sammen, og de har alle betydet noget særligt for mig på det tidspunkt, hvor jeg lærte dem hver især at kende. Mine forældre læste højt af ”Børnene fra Bulderby”, og fra jeg selv kunne begynde at læse, ønskede jeg mig altid Astrid Lindgren-bøger. Jeg husker blandt andet en juleaften, hvor jeg var helt opslugt af ”Ronja Røverdatter”. Astrid Lindgren kunne det med at italesætte livets store spørgsmål på en måde, så de var til at have med at gøre. Der er død, krig og konflikter i hendes bøger, men hun kunne med sin humor og skægge karakterer fremmale et univers, hvor man kunne holde ud at føle og tænke på alt det alvorlige. Hun var en fortæller af Guds nåde, og det er en skandale, at hun aldrig fik Nobelprisen.
Hvad vil du anbefale fra kulturtilbuddet lige nu?
Den irske kunstner Richard Mosses videoværk ”The Enclave” på Louisiana. Jeg har ikke selv set den endnu, men den trækker i mig med sin særlige fremstilling af borgerkrigen i Den Demokratiske Republik Congo. Jeg er generelt optaget af, hvad kunstens rolle er i et samfund, der bliver mere og mere voldeligt, og hvor radikaliseringen er nået til Europa. Jeg tilhører en generation, som er vokset op i en historisk unik tryg tid, og jeg er slet ikke sikker på, at min datter kommer til at vokse op med den samme tryghed. Et samfund skal vedligeholdes på mange måder, og kunsten må være en væsentlig del af debatten og samtalen. Kunsten har den force, at den kan tale generelt oplysende og filosoferende i et eksperimentelt rum, hvor tanker kan tænkes og undersøges. I modsætning til den politiske debat giver kunsten plads til usikkerhed, tvivl og tøven.
Er der en kulturoplevelse, der har været med til at forme dig som menneske?
De frit tilgængelige danske folkebiblioteker, hvor jeg har tilbragt rigtig megen tid. Jeg er stolt af at bo i et land, der holder oplysningens fane højt ved at have gratis biblioteker. Litteraturen er min dannelse, for i den er der stemmer, der sætter sig spor. Det har altid været min store fornøjelse at pille en bog ned fra hylden, blot fordi den havde en spændende titel, og derfor har jeg læst alt muligt forskelligt. Jeg har dermed kigget ind i mange verdener, og det har været befordrende for min nysgerrighed og umiddelbare trang til nye oplevelser. Med alderen er jeg blevet mere selektiv med, hvad jeg læser, men det er udelukkende af tidsnød, for jeg er stadig lige nysgerrig.
Hvem har du senest været til koncert med?
Jeg har ikke været til en koncert i 100 år. Tiden og pengene er ikke til det.
Er der områder af kulturlivet, som efter din opfattelse fortjener mere opmærksomhed?
Der bliver jeg nødt til at pege på litteraturen igen. Det at lære at læse er andet end at lære at sætte bogstaver sammen til ord, og jeg oplever, at mange unge ikke har lært at læse bøger. Jeg arbejder som huskunstner på HF, og der møder jeg unge, der allerhøjst har læst Harry Potter. De føler sig fuldstændig fremmedgjort over for det at læse bøger og har en hel malplaceret ærefrygt over for litteratur. Hvis bøger bliver et lukket land for mange, så taber vi en stor kulturskat på gulvet, derfor må vi arbejde mere målrettet med læsekampagner og andre former for formidling af litteraturen.
Er der aspekter af kulturlivet, der ikke siger dig noget?
I princippet synes jeg, al kultur er interessant, men noget, jeg godt kan undvære, er den berømmelseskultur, der er vokset frem. Jeg bryder mig ikke om, at tv lokker folk til at stille op til konkurrencer på et meget spinkelt grundlag. De får typisk tre minutter til at bevise deres værd og gør ofte sig selv til grin i håb om berømmelse. Dermed er vi med til at fremme en kultur, hvor det er godt, hvis bare der er nogen, der kigger. Dermed mister vi hele kunstens pointe af syne. Det bliver kulturjunk i stedet for nænsomhed og eftertænksomhed.