Det er to meget forskellige bøger. Den ene rummer gedigen kristendomsforkyndelse inden for traditionens rammer: "Otteogtres. En række prædikener og lejlighedstaler af teologer fra Rønde Kursus' årgang '68". Og den anden er et svensk forsøg på at forny en kristen tradition i form af en alternaiv andagtsbog: "Ett liv i din dag. Ett år. 366 reflektioner" af Maria Küchen, digter og kulturskribent med mere.
Af de 17, der i 1968 tog klassisk-sproglig studentereksamen fra Rønde Kursus, blev de 11 teologer fra Aarhus Universitet. De ti fik præsteembeder, mens en enkelt, Hans Raun Iversen, blev lektor ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet. Ved et jubilæum besluttede de forhenværende klassekammerater, der alle både er jyder og mænd, at udgive den nu foreliggende prædikensamling, redigeret af Niels E. Svendsen og Uffe Espelund Klausen. Deltagerne er, bortset fra en enkelt, repræsenteret med en påskeprædiken over samme tekst (Markus 16, 1-8). Desuden med to prædikener efter eget valg samt en lejlighedstale.
Det store oprørsår, 1968, mærker man intet til. Registrerer blot lige dets tilstedeværelse på omslaget –hvor det virker lidt ensomt – mens bidragyderne taler om noget andet: Alt det, som et oprør ikke kan vælte, selvom det måske gerne ville. Prædikenerne er med deres indbyrdes forskelle dog fælles om en hverdagsnærhed. At læse dem er som at besøge de respektive kirker en ganske almindelig søndag. En daglig søndag så at sige. Bogen, der enkelt og direkte, uden prangende omsvøb, taler ind i tiden og livet i den, afspejler den folkekirkelige virkelighed i en nærværende og levende udgave.
Forkyndelsen, der gives, omfatter også hverdagen, når den bryder sammen. Som når Harald Nielsen prædiker på baggrund af terrorangrebet den 11. september 2001. Eller som når Hans Vestergaard Jensen taler ved en mindehøjtidelighed i Phuket i forbindelse med tsunamien i 2005 og sætter ord på det, som mange tænker: Hvordan tro på Guds kærlighed midt i en verden af død og ødelæggelse? Vestergård Jensen sætter ord på, hvordan man alligevel – og trods alt – kan tro: Mennesker, der hjælper i nøden, formidler Guds kærlighed.
Man behøver ikke have et nært forhold til kirke og kristendom for at have udbytte af "Ett liv i din dag", der rummer bibelsk inspirerede overvejelser til hele året. Maria Küchen formulerer sig langt fra det indforståede. Næppe fordi hun bevidst har bestræbt sig på det. Bogen virker, som om det udtryk, hun betjener sig af, er det eneste naturlige for hende. Til de enkelte bibeltekster kan hun forholde sig meget frit. Hendes indfaldsvinker er skæve og helt hendes egne, almene i deres sigte, men uden at slippe den kristne forankring. Det er underfundige og kloge tekster, undertiden også poetiske. Dagens tekst kan være som et digt.
Et eksempel på hendes stil: En passage fra Johannes 12, 12-13 om Jesus på vej til Jerusalem får Maria Küchen til at tænke på et digt af Lars Norén. Nogle linjer, hvor han skriver om en vej, der ingen steder fører hen. Og om mennesker, der ikke desto mindre kommer fra den vej. Hun gribes af det gådefulde ved teksten. Hvad mener digteren mon? Måske ved han det slet ikke. For, som hun tilføjer, digtere ved ikke altid, hvad de mener med det, de skriver. Et digt, understreger hun, bliver i dybeste forstand først til, når det møder en læser. Når Küchen mediterer over vejen, der ingen steder fører hen, ser hun Jesus komme gående ad den. Så er den vejen mod korset. At tolkningen sandynligvis er fremmed for Norén, anfægter hende ikke. Hvorfor skulle den det? Digtet er jo ikke kun hans. Det er også hendes. Hun har "skrevet" det færdigt. På sin måde.
Uffe Espelund Klausen og Niels E. Svendsen (red.): Otteogtres. 225 sider. 198 kroner. Forlaget Årgang 68.
Maria Küchen: Ett liv i din dag. 405 sider. 234 svenske kroner. Libris Förlag.