Prøv avisen
Bog

Nyoversættelse af Salmernes Bog lykkedes med at følge i Luthers spor

4 stjerner

Bibelselskabets udmærkede nudanske oversættelser af Det Gamle Testamente er nået til den essentielle Salmernes Bog, der endnu en gang har fået nyt liv

Den seneste autoriserede danske udgave af Bibelen udkom i 1992. Det er 25 år siden, og Bibelselskabet ruster sig tydeligvis til en ny udgave ved successivt at oversætte dele af Det Gamle Testamente til nudansk. Når det forehavende er tilendebragt, kan tiden jo komme til Det Nye Testamente, og når det er sket – vi taler formentlig om en tidshorisont på 15-20 år – vil tiden også være moden til en ny autoriseret oversættelse af hele Bibelen.

Her ved reformationsjubilæet i 2017 er det Salmernes Bog, der udgives i nyoversættelse. Det er der god ræson i. Salmernes Bog hørte til Martin Luthers foretrukne bibelske skrifter, som han dels selv oversatte, og hvis tekster og fyndige enkeltlinjer han skrev en række af sine bedste salmer på baggrund af. Tænk på ”Vor Gud han er så fast en borg”. Luther fandt, at de bibelske tekster skulle tale direkte og mundret ind i tiden, og med sin forudsætning som teolog havde han, som Bo Kristian Holm skriver i efterskriftet, en udvidet forståelse både for tekstens udsagn og dens sprog. Det højeste skulle vise sig i det laveste, præcis som Jesus Kristus var det almindelige menneske, som Gud viste sig i.

Er det lykkedes at følge i Luthers spor i den nye oversættelse til nudansk? I det store hele ja. Det afgjort bedste greb ligger i selve layoutet, hvor de normalt komprimerede salmer – og der er 150 af dem i Salmernes Bog – er sat op i klare adskilte strofiske forløb.

Det giver et fint aflæseligt satsbillede, hvor hver enkelt salme tillige forsynes med en titel; eksempelvis salme 39, der med Søren Ulrik Thomsen’sk efterklang har fået titlen ”Gør mig levende igen” i stedet for den autoriserede versions ”så jeg kvæges”. Det giver god mening, og det gør i sig selv teksten levende som nudansk udsagn.

Generelt er der knald på oversættelsen i overensstemmelse med de ofte bombastiske udsagn i Salmernes Bog, og en række nye ord og vendinger er fløjet ind i teksterne, hvor Guds troløse kaldes for ”Gudsglemmerne”, fjender skal knuses med en ”jernstang”, den fortvivledes seng ”svømmer i tårer”, ligesom ”pralhoveder”, at ”blære sig” og ”arrogante” er nye vendinger. De samlede lyriske udsagn er klare og konsekvente og til at forstå. Og derfor overbevisende.

Nogle få oversættelser virker imidlertid forkerte, som salme 60’s ”Landet Moab er min vasketøjskurv”. Den autoriserede oversættelse har ”vaskeskål”; jeg er ikke klassisk filolog, men ud fra sammenhængen virker det mere præcist. Andre steder som i salme 139 afsvækkes det poetiske udtryk fra den autoriserede oversættelse ”natten er klar som dagen, mørket er som lyset” i den nudanske oversættelse ”natten er som den lyse dag for dig, nat og dag det samme”. Og dårligt sprog er der også, som i Salme 82’s ”jorden vakler i sit fundament”, hvor metaforen kæntrer.

Salmernes Bog med de såkaldte ”Davids salmer” er, som Elof Westergaard skriver i forordet, en af de mest centrale bøger blandt de bibelske skrifter. Utroligt mange vendinger er gledet ind i de kristne bønner og i den kirkelige liturgi, og som andagts- og bønnebog er der virkelig slidstyrke i enkelte digte og strofer i Salmernes Bog. Nu kan man som kritiker ikke anmelde Bibelen, lige så lidt som det giver mening at anmelde andre af vor kulturs digteriske grundtekster, eksempelvis Homers. Men tillad mig alligevel nogle forbehold:

Læst i sammenhæng bliver Salmernes Bog noget monoton i de ideligt gentagne anråbelser af Gud, og i kravet om, at denne straffende gammeltestamentelige Jahve skal tilintetgøre fjender og vantro. Salmernes Bog lever i kraft af de enkelte strofers poetiske og visuelle styrke, som det ofte gentagne udtryk, at mennesket kan søge ly i skyggen af Guds vinger. Her rummer Salmernes Bog fjerprydet poesi, i lighed med salme 41’s fine nudanske gendigtning ”du lader mig se lyset fra dit ansigt”. Her som så mange andre steder peger Salmernes Bog frem mod evangelierne og Paulus’ breve.

Som også Luther var klar over, er det ikke alene i oversættelsen, men også i gendigtningen at Salmernes Bog får et lyt og videre liv. Derfor skrev Luther selv salmer med afsæt i Salmernes Bog, og derfor har Salmernes Bog sidenhen også fået stærke løft ind i et visionært lyrisk og kristent rum i eksempelvis N. F. S. Grundtvigs nydigtning af salme 42 og 43 ”Som tørstige hjort monne skrige” eller B. S. Ingemanns suveræne nydigtning af salme 36 ”Til himlene rækker din miskundhed, Gud”.

Som lyrisk og kristen grundfond er der således noget at hente i Salmernes bog. Bibelselskabet har måske af samme grund noget kælent kaldt den aktuelle udgave for ”Tak”. Selv tak, i lige måde, det er næsten alt for meget.