Prøv avisen
Udstilling

I skyggerne fra Anden Verdenskrigs rædsler

Udstillingen kommer godt rundt i Baselitz’ oeuvre fra de seneste årtier. Her ses ”Blaues Mädchen” fra 1986, udstillingens ældste værk, der er doneret til Museum Jorn i forbindelse med udstillingen af Ny Carlsbergfondet og Merla Art Foundation. – Foto: fra udstillingen

Næsten 70 værker af den tyske malerkonge Georg Baselitz, hvoraf mange kommer direkte fra hans eget lager, kan nu opleves på pragtudstilling i Silkeborgs Museum Jorn

Siden 2005 har den tyske maler Georg Baselitz (født 1938) genskabt sine tidligere kontroversielle motiver i en mere abstrakt og lettere udgave. En del af disse ”Re-mixed billeder” kan nu opleves på Museum Jorns omfattende udstilling med den tyske maler sammen med andre værker – heraf fire skulpturer – fra de seneste 30 år.

Det er en rigt orkestreret udstilling, næsten lige så stor som den, kunstmuseet Louisiana viste for 10 år siden. Dog koncentrerer Museum Jorns udstilling sig ikke om Baselitz’ radikale malerier fra 1960’erne, dér hvor det hele begyndte, som det var tilfældet på Louisiana. I stedet møder vi den modne maler, som har arbejdet sig frem mod en stadig stigende enkelhed og lethed.

Baselitz er en genuin ”maler-maler”, en modig maler, der arbejder med en utrolig rig stoflighed – som man kender det fra blandt andre Jean Dubuffet, som han også beundrer. Ofte ødelægger han sine malerier formelt for at nå nye steder hen. Han maler ”jernholdige, kampvognsstore og kirsebærrøde malerier som blide forførende kys, der i næste nu ligner blodig alvor og germansk fortid” med professor og billedkunstner Erik Steffensens ord fra hans på én gang poetiske og analytiske artikel i kataloget til udstillingen.

Baselitz er også en af de dyreste nulevende malere. Der er noget storladent ved denne kunstner, som fylder så mange vægmeter i alverdens kunstmuseer, og som er blevet hædret og æret for sine civilisationskritiske og kraftfulde værker, skønt det i begyndelsen var noget op ad bakke for ham. I 1969 begyndte han at vende motiverne på hovedet, angiveligt for at løsrive dem fra vores vante forestillingsverden og henlede opmærksomheden på, at det er maleri. Herudover forholder det sig sådan, at vi mennesker i begyndelsen ser alt på hovedet, men udviklingen af vores rationelle hjerner korrigerer efterhånden dette og vender verden retvendt. Som Baselitz er citeret for i kataloget handler det også om at ”organisere billedet metodisk gennem en aggressiv, disharmonisk venden op og ned på de dekorative virkemidler”.

Baselitz henter sit ”krudt” fra en opvækst og ungdom, hvor Anden Verdenskrigs rædsler kaster lange skygger ind over Europa. Sine første år henlever han under nazismen som søn af en landsbylærer. Efter 1945 ser han det østtyske samfund vokse op omkring sig.

Han bliver optaget på kunstakademiet i Østberlin i 1956, men efter to semestre bliver han bortvist på grund af ”politisk umodenhed”, hvorefter han søger ind på kunstakademiet i Vestberlin. I årene før Murens opførelse er der endnu mobilitet mellem de to Tysklande. I 1961 tager han kunstnernavnet Baselitz efter sin fødeby, Deutschbaselitz i Sachsen.

Motivisk har Baselitz især behandlet nederlagets Tyskland, men lige så ofte tager han afsæt i sit helt personlige erfaringsunivers fra natursansninger, kropsoplevelser, sko, fødder – mange fødder – og hunde til kunstnere, der har inspireret ham fra Edvard Munch og Otto Dix over Andy Warhol til vennen, den nu afdøde Sigmar Polke.

Georg Baselitz og hans hustru, Elke Kern, var i Silkeborg i forbindelse med åbningen af udstillingen. Museets kunstfaglige personale var forud for deres ankomst meget spændte på hans reaktion på ophængningen, som han ikke selv har været involveret i. Det viste sig, at han var yderst tilfreds, til museumsdirektør Jacob Thage og udstillings-kuratoren, den tyskfødte Lucas Haberkorns, store lettelse. Det er ikke hver dag, at en sværvægter som Baselitz lægger vejen forbi Silkeborg. Faktisk har han aldrig tidligere besøgt museet. Skønt han ikke har et erklæret kunstnerisk mellemværende med Jorn, så deler han den inderlige eksperimenteren med denne Cobra-maler.

”De to kunstnere svømmer ikke i det samme vand to gange,” som Jacob Thage udtrykte det i sin åbningstale.

Udstillingen er langtfra mainstream, da Baselitz bevidst opsøger grimheden. Værkerne, hvoraf mange har kryptiske titler, er generelt anti-æstetiske. I den første sal, som er ”clouet” på hele udstillingen, og som rummer de seneste værker, møder vi et af Baselitz’ genkommende motiver: den forkrøblede lille onanerende dreng med dameskoene og en blottet kæmpepenis. Han ligner til forveksling Adolf Hitler. Ved siden af ham synes en lignende skikkelse at have været skildret, men denne er udvisket. Maleriet har titlen ”Erased De Kooning” med en henvisning til Robert Rauschenbergs neo-dadaistiske intervention fra 1953, hvor han udviskede en tegning af Willem De Kooning.

I samme sal hænger, ud over to magtfulde nonfigurative røde malerier, tre fantastiske gråtonede malerier med den hovedvendte, selvudleverende og nøgne Baselitz’ underkrop, som synes at flyde rundt i et indefinit univers – måske en stjernetåge? De to af billederne viser ham frontalt, mens det tredje viser ham bagfra spadserende ind i billedrummet eller himmelrummet. I samme sal hænger et maleri, som er en direkte replik til Asger Jorns monumentale ”Stalingrad”. Det er nonfigurativt og er et væld af hvide og grålige former, der går i alle retninger som et kaos i den grå sne. Man aner dog her og der et motiv nedenunder, som de yderste lag ikke dækker helt. Maleriet har titlen ”Bianco Stanco – Passatismo – Niemandsland” og er malet i 2013. Det italienske ord passatismo betyder – i modsætning til futurismo – en nostalgisk trang til at vende sig mod fortiden.

I midten står den høje vertikale skulptur ”Zero Dom” fra 2015. Det er fem af disse ben med damesko, som vi netop har noteret os i omtalte maleri af den onanerende Hitler. Her har Baselitz i første omgang savet dem ud af træstammer med sin berømte motorsav. Dernæst er de blevet støbt i bronze og sortpatineret. De ligner brændt, sodet træ og fremstår med en grov og sort aura, der trækker veksler på såkaldt primitiv kunst, men samtidig kan de minde om en kultegning i tre dimensioner. Værkerne i denne sal viser, at Baselitz trods sine snart 80 år stadig har magt over virkemidlerne og til stadighed kigger sig selv og sin værkproduktion over skulderen.

I de øvrige sale møder publikum en række forskellige serier af Baselitz, herunder selvportrætter, Munch-allusioner med mere. Her springer blandt andet maleriet ”Die rechte Seite vom Sowjetstern” fra 1998-2001 i øjnene. Det er fire fødder, der tilsammen danner et hagekors. En håndfast kommentar til to lige forkrøblende diktaturformer.

Flertallet af værkerne har i øvrigt forladt Baselitz’ atelier direkte og har aldrig været udstillet. Så faktisk var kunstneren en smule nervøs for, hvordan de ville klare sig. Han har holdt dem tilbage i mange år, fordi han ikke var helt sikker på dem. Heldigvis for Baselitz selv og for publikum viser de sig at være yderst interessante – og repræsenterer et meget vidt spektrum af den modne Baselitz’ motiver og arbejdsmetoder.

Udstillingen i Silkeborg er et must for alle, som ønsker at lære nye facetter af Baselitz’ kunst at kende.

Georg Baselitz. Eksperiment og fornyelse. Museum Jorn. Til den 4. december 2016.
 

Den 78-årige kunstner Georg Baselitz. – Foto: Martin Müller

Andre læser lige nu