Der er folk, skæve eksistenser, som ikke kunne leve andre steder. Folk, som ville leve en tilværelse som udstødte og på gaden. I Thylejren har de et rimeligt liv og er del af et fællesskab.

Sådan lyder en af konklusionerne af den første kulturhistoriske undersøgelse af Thylejren, som Museet for Thy og Vester Hanherred har gennemført. Etnograf Mie Buus forestod undersøgelsen og boede derfor i en periode i lejren.

Thylejren: Et socialt eksperiment

Den begyndte som en udløber af ungdomsoprøret sidst i 1960erne og et politisk opgør med det bestående samfunds materialisme og forbrugerisme, men i dag vil hun snarere betegne Thylejren som et socialt eksperiment.

Thylejren leverer et socialt fællesskab med meget vide rammer. For nogle er lejren deres familie, der, hvor de bor, og der, hvor de har deres sociale netværk.

Samtidig finder man dog også her nogle stærke modsætninger mellem generationer, konstaterer hun:

I nogen grad lever de unge deres liv, og de gamle hippier deres med forskellige værdier og regler. De problemer, som relaterer sig til salg af hash ud af lejren, ligger som en potentiel konflikt, ingen i dag tør gøre noget ved. Dette problem er en af de store svagheder, som mange snakker om, men få tør tage op til åben diskussion.

Desuden, tilføjer Mie Buus, kommer man ikke uden om alkoholproblemet, som hun mener er et større og i hvert fald mere synligt problem end hashrygningen i lejren, og som også skaber konflikter.

Påvirkning mellem Thylejren og samfundet

Formålet med undersøgelsen var blandt andet også at sætte fokus på den gensidige påvirkning og udveksling mellem Thylejren og det omgivende samfund.

Hippierne fra storbyen kom til en egn med en dengang forholdsvis homogen befolkning, hvor en religiøs tilgang til tilværelsen prægede dagligdagen hos mange. I den første tid blev de mødt med en positiv holdning, men besættelsen af Hjardemål Kirke i august 1970 blev her et vendepunkt, selvom lejren forsøgte at lægge afstand til de 15 besættere.

Gennem årene er mange flyttet ud fra lejren og har bosat sig andre steder i Thy. Samtidig har lejren skabt forbindelse til en række nye sociale, energimæssige og økologiske initiativer i landsdelen, viser undersøgelsen, som ligger til grund for bogen Thylejren (Forlaget Knakken Lokalhistorisk Arkiv/Thisted Museum).