I virkeligheden er vi heldige

Vi er heldige, at vi har et Bibelselskab, som udgiver bibeler. Ikke bare den autoriserede fra 1992, men også andre udgaver med nyoversættelser, genfortællinger og smukke bibelillustrationer.

Og nu har vi så fået ”Bibelen 2020”. En ny oversættelse, hvor der – med generalsekretær Birgitte Stoklund Larsens ord – er fokus på ”flow og forståelse”, hvor sproget er nudansk, og hvor det er tekstens mening, der er i højsædet.

Det understreges, at oversættelsen er foretaget på basis af videnskabelige udgaver af teksterne på hebraisk og græsk, og at der derudover er gjort brug af almindelige læsere. Oversættelsen er nemlig forinden sendt ud til 70 læsegrupper, som hver har haft mulighed for at læse med og derefter indsende kommentarer og forslag til ændringer til redaktionen.

En sådan læsegruppe har denne anmelder været en del af. Sammen med en god ven og præstekollega gennemgik vi sidste år Daniels Bog. Vi benyttede os af diverse oversættelser og kommentarer og havde nogle fornøjelige og opbyggelige aftener, hvor vi fik stor respekt for oversættelsesarbejdet. For hvor er der dog mange måder at oversætte ord og begreber på. Det var derfor særligt interessant at læse Daniels Bog, for mon nogle af vore cirka 30 indvendinger overhovedet var blevet hørt? Svaret er ja – over 10 af dem var blevet taget til efterretning.

Så hvor er vi heldige at have haft en lydhør oversættergruppe, der er åben over for forslag. Og hvor er vi heldige, at vi har en bibel, som vi har lov til at oversætte, og som giver os lov til at smage på ordene, diskutere og tænke over nye formuleringer.

Lad os da prøve at gå til bibelens allerførste blad: ”I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Dengang var alt rungende tomt, og der var buldrende mørkt over dybet.” Man standser op og studser. ”Buldrende mørkt” – jo, det kender vi godt. Men ”rungende tomt” … lyder det ikke lidt mærkeligt? Nej – og hvorfor ikke? Et tomt rum runger jo.

Men så hedder det videre, at ”Gud lod sit åndedræt blæse over vandet”. Hvorfor dog være så bange for ånd? Hvorfor denne omskrivning af ånd til åndedræt og åndedrag? På samme måde omskrives ordet ”nåde”. Det betyder, at Paulus’ nådeshilsen (1. Kor 1, 3: ”Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus”) oversættes med: ”Gid Jesus Kristus, vores herre, og Gud, vores far, vil beskytte jer og sørge godt for jer.” Det varer nok lidt, inden ordene kan indgå i liturgien. ”At sørge godt for jer” lyder mere i retning af daglige fornødenheder, frem for nåde og fred. Men hvem ved? Måske vil nogle af disse nye formuleringer ende med at blive anvendt og accepteret også i liturgisk brug.

I 1977, da Paul og Anna Sophie Seidelin udgav Det Nye Testamente, fortalte Anna Sophie Seidelin om oversættelsesarbejdet og vanskeligheden ved at skulle sige farvel til nogle af de gamle, kendte og trygge formuleringer. I deres nye oversættelse savnede hun for eksempel ordene fra Juleevangeliet, hun havde hørt som barn: ”Men det begav sig i de dage.”

Ordene var så smukke og fine, men hun måtte indrømme, at de ikke længere kunne bruges. Så nu havde de valgt at oversætte Juleevangeliet med: ”På den tid…” De ord findes nu i ”Bibelen 2020” – ligesom de også blev også brugt i ”Den nye aftale”. Hvem ved? Måske kommer de til at blive en del af en ny autoriseret oversættelse.

Det måtte nu gerne ske for salme 34. Her står der i vers 17 i den autoriserede oversættelse: ”Herrens ansigt er vendt mod dem, der øver ondt.” I denne nye 2020-bibel oversættes det med: ”Gud holder øje med dem, der er onde ved andre.” Det er da til at forstå og langt mere klart og enklere end den nuværende oversættelse.

Tilbage til ordene om, at vi i virkeligheden er heldige. De er fra Jesu kendte ord fra Bjergprædikenen: ”Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres”. Det er oversat til: ”I virkeligheden er I heldige, hvis I er fattige og har fået Helligånden, for I hører til hos Gud. I er heldige, hvis I sørger, for I vil blive trøstet.”

Der er meget, der kan tale for en sådan oversættelse. At have mødt Jesus, at være i hans varetægt, det er da i virkeligheden heldigt. Det er alt i alt en veloplagt, kreativ og indimellem også modig oversættelse. I Davids Salme 1 er spottere oversat til: gudshånere – og syndere med: gudsglemmere. Det er ikke nudansk – det er snarere ny-dansk.

Hvor er vi dog heldige, at vi har fået en bibel, som tør være kreativ, bruge nye ord og skubbe til gamle ord og forestillinger. Tak for det!8