Efter lang pause er forfatteren Vita Andersen på banen igen med et nyt studie i en piges kærlighedsløse opvækst og efterfølgende mangel på selvværd.
Hovedpersonen i »Get a Life« er således typisk for Vita Andersen. Vi får et smerteportræt af pigen Amanda, der er udsat for en skamløst urimelig behandling og derfor aldrig får udviklet et tillidsfuldt forhold til andre mennesker eller en tro på sin egen eksistensberettigelse. »Get a life« bliver der flere gange sagt til den voksne Amanda; men det er lige netop det, barndommen aldrig giver baggrund for at få.
Romanen er bygget op som klip imellem barnets oplevelser på børnehjem og i familiepleje og den voksnes forgæves forsøg på at etablere et lykkeligt familieliv. Vi lades aldrig i tvivl om, at barndomstraumerne forfølger den voksne; ja, går i arv fra generation til generation: fra Amandas ulykkelige mor, der ikke evnede sit liv, over Amanda til hendes datter, som på sidste side i romanen efter forældrenes skilsmisse sidder uden for morens gadedør og banker på. En ny Amanda med et rodløst indre og et uopfyldeligt kærlighedsbehov!
Som cirka 10-årig kommer Amanda efter et par år på børnehjem i familiepleje på en gård i Jylland. Forældrene er blevet skilt, og ingen af dem evner at tage sig af barnet; moren er depressiv og selvmordstruet, faren optaget af kunstnerisk karriere og nye kvinder. Familieplejen er et endnu større mareridt end børnehjemmet, her er børn indtægtskilde eller behovstilfredsstillelse for de voksne. Ingen kerer sig om at forstå Amanda, og hun oplever hverdagen som ét langt overgreb. Familien er tilsyneladende småt begavet, lever uhumsk og optræder grænseoverskridende i forhold til hinanden. Hverken de tilsynsførende, der kommer på besøg, eller forældrene, når de en sjælden gang giver lyd fra sig, ser bag facaden. Amanda udvikler spiseforstyrrelser og tvangstanker, og hendes indre er ét kaos af selvhad og længsel efter kærlighed.
Som voksen forsøger Amanda at få opfyldt sin længsel om et familieliv, men kommer til at opleve endnu et nederlag som mor, fordi hun med sin usikkerhed skubber barnet væk. Datteren reagerer instinktivt imod at skulle opfylde tomheden i sin mors identitet.
En af Vita Andersens helt store forcer er at kunne komme i øjenhøjde med det truede barn. Amandas opfattelse af omverdenen bliver både som barn og voksen idiosynkratisk, netop fordi hendes identitet er så skrøbelig. Som barn oplever hun ting og mennesker omkring sig som hæslige og truende; næser bliver store og mareridtsagtige, øreflipper vokser og bliver som dyr. I sit voksenliv er Amanda fokuseret på smukke ting og mennesker, hun er misundelig på de unge, rige og smukke og forsøger at blive lukket ind i deres eventyrunivers. Barnets magiske oplevelse af omverdenen er fastholdt og forhindrer den voksne i at opleve realistisk og fornuftigt.
Amandas svage selvværd afspejles eminent i sproget. Vi kommer tæt på, men samtidig får vi distancens overblik og forståelse, bl.a. gennem forfatterens lette ironi over for den voksne Amanda og hendes miljø.
Romanen bringer ikke meget nyt i forhold til tidligere værker; men Vita Andersens uovertrufne indlevelse i barnets smerte griber hver gang, også her. »Get a Life« er en moden og konsekvent fortsættelse af sædvanlige spor!
Vita Andersen: Get a Life. 266 sider. 248 kr. Samleren.