Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom, skrev Peter Høeg i sin seneste roman med et citat fra C.G. Jung.
Sætningen kunne stå som overskrift for hans eget genudsprungne forfatterskab. En ny, legende lethed spankulerer over siderne. Hov, hvad sker der? Manden er over 50!
Bortset fra humoren, der nok kræver et større farvel til sig selv, er det den samme drengeflirt med tid og sted, stof og energi, leg og alvor, der er på spil i Ib Michaels seneste roman, "Orbit". Men det er til gengæld ikke helt nyt. Sådan har det været siden debuten i 1970. Og nu kan han fejre sit 40-års jubilæum. Stadig lykkeligt ung.
Der har været afstikkere. Tre store, lidt omstændelige bind om forfatterens eget liv – der nu kommer i en ny og samlet gennemskrivning – er udgivet i løbet af de sidste fem år. Og den samfundsrevsende "Grill" fra 2005 med skarp adresse til krigen i Irak. Og "Vanillepigen" fra 1991 var også et led i en selvbiografisk trilogi – men i en helt anden forunderlig (kærligheds)kategori!
Alligevel og allermest er det den frie, fremmedklingende fabuleren mellem det realistiske og det magiske, der har kendetegnet dette fyrreårige forfatterskab. Ib Michael er en ballonskipper med egen luft under vingerne. En opdagelsesrejsende i det geografiske og det psykedeliske.
Indimellem er ballonen spændt til bristepunktet, og indimellem farer den lukt til himmels. Men der er altid bevægelse. "Jeg rejser for at opdage de hvide pletter i bevidstheden", har han selv sagt i et interview.
"Orbit" er sådan en Ib Michael med dobbelt skrue. Her er geografiske lokaliteter blandet med mytologiske, her er realplan og alle mulige andre planer, her er virtuel og faktuel virkelighed, tider og verdener og væsener fra de levende og dødes rækker, her er ægte kærlighed og dødeligt fjendskab.
Her er lig i lasten, syn for sagn og hemmeligheder dybe som brønde. "Orbit" er med andre ord en rigtig jubilæumsudgivelse med masser af genkendeligt stof og referencer til alverdens bøger – ikke mindst Ib Michaels egne. Dyrkere af forfatterskabet vil finde et utal af krydshenvisninger fra tvillingemotivet til Krageslottet og de hemmelige kort.
Som man kan forstå, er der mange strenge og superstrenge at holde fast i. Den kryptiske titel er, så vidt jeg kan google, hentet fra en teknologisk database. Og der er flere faktuelle henvisninger. Undervejs støder vi således ind i en nutidig dansk forsker fra Harvard, der har arbejdet med at gemme lysets information i stof og dermed introducere en helt ny tilstand mellem fast og flydende. Og det er ganske vist! Men i Ib Michaels univers handler ?orbit? mest om rejsen gennem parallelle liv og dimensioner, inspireret af den tibetanske dødebog.
Det lyder lærd. Men bliv ikke forskrækket! Der er mere fantasy og drengerøv end vismand og magisk realisme i denne gigantiske rundrejse i universet. Mere spredehagl og stjernekaster end filosofi og logistik. "Less is more" har aldrig været Ib Michaels motto. Så det er svært at referere handlingen. Og i korthed: umuligt! Men forestil jer en krydsning mellem græsk mytologi og et computerspil. Tilsæt kvantefysik, krigen i Afghanistan, en rocker, en polarforsker og en skibsreder, der ender som universets hersker. Og byg derefter historien op i ni kredse som i Dantes guddommelige komedie.
Det hele begynder ved jorden. Ronnie, en tidligere soldat fra Helmand med civile drab på samvittigheden, driver med sin kajak i land ved det forladte sommerhus "Panhuset". Her har den berømte polarforsker Fjeldbo engang levet med sin datter Madiken, der døde af tuberkulose kun 13 år gammel. Men hendes grav er tom, og der snakkes om, at hun går igen. I årevis har huset derfor stået forladt og er nu groet helt til. Mens Ronnie søger tilflugt i det, kommer den asiatisk udseende drageflyver Christina bogstaveligt dumpende ned fra himlen. Hun er den retmæssige arving til huset, efter at begge hendes forældre er døde. At hun også har kendt Ronnie i et tidligere liv, er en anden historie?
De to unge søger hinanden i et stadigt stærkere kærlighedsforhold. Og da de i huset finder et gammelt skrin med navigationsudstyr og skrifttegn, samt magiske spatler og fløjter, er de snart i stand til at gennemrejse tiden, døden og elementerne. Vi bevæger os fra Halsnæs til det lykkelige Arabien, fra dampmaskiner til et oversvømmet fremtidsragnarok i New Orleans. Og det er nødvendigt, når man har både fortidens traumer og nutidens rockere efter sig. Samt pengemænd og opfindere i alle inkarnationer.
Men som i myten sker det værste. De to elskende bliver væk fra hinanden i rumtiden. Nu fortsætter rejsen – fra orbit til orbit. Og på dét tidspunkt i romanen er læseren på nippet til at miste fodfæstet. Må vi overhovedet være med? Heldigvis ender vi igen i "Panhuset" og får endda opklaret mysteriet om den døde pige. Mere skal naturligvis ikke røbes.
Her mod slutningen nærmer vi os en ægte menneskelig historie om to, der hører sammen, fortabes og først kan få hinanden, når de har set dæmonerne i øjnene. Det kunne være udfoldet langt større og dybere, dette flerdimensionelle kærlighedsbud, hvis Ib Michael i sit runde år havde valgt en modnere, mere afklaret form for mystik. Men sådan skulle det ikke være.
I stedet får vi sproglig virtuositet og hæsblæsende adventure games på hele tastaturet. Måske er det også for tidligt at få en lykkelig alderdom!
Ib Michael: Orbit. 392 sider. 299 kroner. Gyldendal. Udkommer i dag