Idéen om Prins Joachim-dokumentar er god, men udførelsen mangler det vigtigste

Man får hverken greb om prinsen eller kongeriget i den velmenende dokumentar ”Prins Joachim fortæller...”, der farer land og rige rundt

”Prins Joachim fortæller” er sympatisk, når det kommer til prinsen, men når det handler om kongeriget, det Danmark, han og vi er rundet af, bliver portrættet mere banalt. På trods af at første afsnit handler om tro, kan man stadig kun gisne om, hvad kristendommen betyder for prins Joachim. –
”Prins Joachim fortæller” er sympatisk, når det kommer til prinsen, men når det handler om kongeriget, det Danmark, han og vi er rundet af, bliver portrættet mere banalt. På trods af at første afsnit handler om tro, kan man stadig kun gisne om, hvad kristendommen betyder for prins Joachim. – . Foto: DR.

Det er store ord, der indleder prins Joachims lille programrække på DR K: ”Dette er mit bud på, hvordan vores fælles historie har skabt Danmark.” Og også større end i hvert fald første program med overskriften ”Tro” kan bære.

For hvorfor tager prinsen os med til konfirmation i Grenaa, til Jellingstenene, til Esrum Kloster og på jagt efter fortiden i den sorte muld på Bornholm? Hvorfor har han valgt netop disse nedslag, hvilke tanker eller længsler vækker stederne, personerne, minderne i ham – som bærer af den kongelige pligt og som dannet menneske? Det fortoner sig i den halve times forjagede montage af indtryk.

Der er egentlig mere vidtløftighed og indsigt i den artikel, vi bragte her i avisen for et par uger siden, hvor Morten Teilmann-Jørgensen fra Kongernes Jelling fortæller om prinsens store historiske vid, og en af søstrene fra det katolske kloster i Holte fortæller om prinsens overvejelser omkring at lade sine børn gå på katolsk privatskole.

”Prins Joachim fortæller” overskrider nemlig nærmest fjernsynets vigtigste bud om at vise det vigtigste og klippe det overflødige væk. Her føles det mere, som om det kødfulde bliver asketisk skubbet til side, mens vi får det overskydende.

Idéen bag ”Prins Joachim fortæller” er ganske god: at lade prinsen gøre nedslag i danmarkshistorien, perspektivere den til sin slægt, til hvad det vil sige at være dansker. Prinsen fortæller sandelig meget om, hvor interesseret han er, og det virker oprigtigt, men det mærkes ikke rigtig i en søgende klippen mellem hovedperson og begivenhed. En bornholmsk amatørarkæolog er skøn, men folkelighed kan som bekendt ikke smitte. Og det er egentlig også uinteressant at måle prinsens optræden op mod det medieskabte stivstikkerbillede.

For, jo, Joachim taler et smukt dansk, er beleven og tydeligvis vidende, men hvis man ikke får refleksionerne med, bliver vi ikke klogere.

Forrige års ”Historien om Danmark” gav os historien, så denne tju bang-version har vi ikke brug for. Det er prinsens fortolkning, der kunne være scoopet. Hans baggrund for at synes, at tro er mere end et trinbræt på rejsen gennem Danmark. At det er, fordi mennesket altid har haft brug for noget at tro på, er et fladt udsagn.

Og hvad kristendommen betyder for prins Joachim, kan man stadig kun gisne om. Bortset fra at han ikke er så kristen, at det gør noget. Her er han som de fleste, jo jo, tror da, men går ikke så tit i kirke. Og der skal være plads til alle, det er ikke det, siger han.

At prinsen gerne vil iscenesætte sig selv som historisk kyndig, som et kristent menneske, som moderne oplysningsmand og oprigtig interesseret i fædrelandet, er fuldt forståeligt. Og at DR har stillet sig til rådighed, kan man heller ikke fortænke, det er ikke propaganda. Men når prinsen ikke træder i karakter, er det som at se et almindeligt menneske besøge andre almindelige mennesker på en række ret almindelige steder i Danmark.

”Der er noget, der er større end os. Noget klogere end os, uanset hvad vi kan google os frem til.”

Det kan vi så også være enige i. Men den længsel, som søsteren på klosteret så fint siger, hun er en levende påmindelse om, mærker man hverken hos prinsen eller i programmet. Det er måske også for meget at forlange. Det halve havde sådan set også været nok.

”Men når prinsen ikke træder i karakter, er det som at se et almindeligt menneske besøge andre almindelige mennesker på en række ret almindelige steder i Danmark.

”Hvad kristendommen betyder for prins Joachim, kan man stadig kun gisne om.