”Denne roman er en historisk fiktion”. Sådan indleder Paula MacLean sin bog om Beryl Markham, Karen Blixen og Denys Finch Hatton. For alle os i Danmark, der år efter år gennemvader Blixens biografi i bog efter bog, er der ikke meget nyt i forsøget på at digte sig ind i denne trekant af personer i Kenya ca. 1920-1930.
Forfatteren har researchet grundigt i Blixens breve (1978) og ”Den afrikanske farm” samt hestetræneren og flyverpioneren Beryl Markhams bog ”Med natten mod vest” om hendes bedrift som den første kvindelige pilot at flyve over Atlanterhavet 1936. Andre bøger om Kenya og det europæiske miljø dér i tyverne har også dannet baggrund for hendes fiktion om trekanten. Og de ydre fakta er da også flot overholdt gennem bogen, som især amerikanske anmeldere har lovprist for forfatterens evne til at ”levendegøre sine personer”.
Men det er nu mest de keyanske omgivelser, der fremtræder med et nyt blik i forhold til Blixens. Den unge pige Beryls (1902-1986) opvækst i det vilde frontier-land, hendes samkvem med de indfødte og hendes langsomme uddannelse til træner af væddeløbsheste er godt fortalt. Hun er den stærke landpige, smuk uden at vide det, som efterhånden trækkes ind i kønnenes cirkus i overklassemiljøet i Kenya. Her møder hun den forholdsløse Denys Finch Hatton (1887-1931), der samtidig har en relation til Blixen.
Han bliver begge kvinders egentlige kærlighed (”solen” i bogens titel som man kommer for tæt på), og det er selvfølgelig spændende at følge, hvordan Paula MacLean digter over disse relationer, som der imidlertid vides meget lidt reelt om.
Mange andre har før spekuleret over dem for at danne sig en forestilling om Karen Blixens egentlige liv i Kenya. Ikke overraskende er det den gude-dejlige Denys i forhold til den intellektuelle Karen og naturbarnet Beryl som er MacLeans grundmodel for relationerne.
Hun får belyst trekanten og Beryls andre erotiske relationer ud fra en specifik kvindelig vinkel, hvor mænds lidenskaber er den genstridige natur, som kvinder må bane sig vej igennem for at blive stærke og selvstændige karakterer.
Her er vi ved mytens grundstof, som har optaget så mange i forhold til Karen Blixens liv i Afrika: De første kvindelige pionerer på vej mod nutidens enestående kvinde! Og her får så Beryl Markhan tillige sin plads gennem romanen. Kenyas ry i 1920’erne som seksuel legeplads for engelsk overklasse gør jo også historierne relevante i dag.
Beryls vej fra hestetræner til pilot går over Denys Finch Hattons interesse for flyvningen, som blev hans død. Men hun overlevede længe sit flyverliv og kunne skrive en bog om det, som Hemingway beundrede.
Det er så igen via Hemingway, som MacLean tidligere har skrevet om i ”Madame Hemingway”, at interessen for Beryl Markham og Kenya som den moderne selvstændige kvindes første markante slagmark har rejst sig.
Og selv om meget af fiktionen om Beryl, Denys og Karen har ugebladsniveau, så er omverdensbeskrivelsen af natur, indfødte, heste og personer i Kenya i romanen virkelig betagende. Sådan kunne Karen Blixens omverden i Kenya også være fortalt! Denne vilde verden, som Karen Blixen vendte op og ned på, næsten til ukendelighed, med sine 100 år gamle fortællinger.