Prøv avisen
Bog

Inde i menneskeslægtens maskinrum

5 stjerner

”Genet” giver historisk og naturvidenskabelig indsigt i vores forhistorie, muligheder og risici

Efter de 645 sider lægger læseren Siddhartha Mukherjees bog ”Genet” til side og føler sig velinformeret på en både klog og kritisk måde. Bogen begynder med genetikkens første spæde skridt. Den tjekkiske munk Gregor Mendels forsøg med ærteplanter, som viste, hvordan egenskaber nedarves, og Darwins teori for de bedst egnede individers større chancer for overlevelse og formering. Darwins teori forudsætter variation mellem individer, men Darwin kendte ikke Mendels arbejde. Det ville have udfyldt et hul i teorien, som Darwin selv var opmærksom på.

Darwins teori inspirerede nogle til at ville forbedre menneskeslægten ved at udvælge de bedste. I USA var der ikke kun konkurrencer mellem de smukkeste kvinder, men også mellem de bedste babyer, Bette Babies-konkurrencer, og de små børn blev endda i nogle tilfælde udstyret med mærkater, der oplyste deres intelligenskvotient. Gad vide, hvordan man målte den på små børn. Det ville nok være nemmere på de smukke kvinder, men det har vist ingen givet sig i kast med.

Endnu mindre uskyldige var nazisternes forsøg på forbedringer i Tyskland. Fra 1934 tillod de næsten 5000 sterilisationer hver måned af voksne, hvis afkom man ikke troede på, og frem til 1941 var 250.000 ”defekte” børn blevet dræbt. En lignende aktivitet fortsætter i Indien og Kina i dag, hvor pigebørn ”forsvinder”. Nu er der i de lande 0,8 kvinder for hver mand. Det er socialt og demografisk helt galt.

Efter denne del om ”den gammeldags genetik” følger beretningen om definitionen på et gen. Den stammer fra danskeren Wilhelm Johannsen, og Watson og Cricks opdagelse af dna-molekylets dobbeltspiral på University of Cambridge i 1953. De mente selv, at den var ”for smuk til ikke at være sand”, og sand var den.

Bogen gennemgår herefter grundigt den videre udvikling af genteknologien, der gav indsigt og teknikker, så man i 1980’erne kunne lave de første enklere manipulationer af gener og celler.

Bogen fortsætter frem til 2001, hvor det menneskelige genom blev kortlagt endeligt. Genetikken lader os nu vide, at vi opstår for 200.000 år siden i Afrika syd for Sahara, hvor en gruppe mennesker, eller hvad de nu var, begyndte kun at formere sig isoleret med hinanden og ikke med andre (abelignende?) individer. Dele af vores celler stammer altid fra vores mor, og derfor er forskellige kvinders gener i disse celledele forsvundet lidt efter lidt, hver gang en kvinde ikke har fået børn. Resultatet er her 200.000 år senere, at disse celledele hos alle mennesker stammer fra den samme kvinde, vores alle sammens ur-Eva-moder. En svimlende tanke.

Den moderne genetik har genoplivet det 20. århundredes tanker om at ”forbedre” mennesket. Når nu sygdomme som cystisk fibrose eller mongolisme kan lokaliseres i et enkelt gen eller kromosom, bør vi så ikke gribe gen-værktøjskassen og fjerne sygdomme? Faktisk gør vi det jo allerede på den primitive måde ved at fjerne fostre, der er under mistanke for at have genfejl.

Men det er kun nogle få sygdomme, der kan lokaliseres på enkelte gener, og i virkeligheden er sammenhængen mellem generne og et menneskes sind og krop en mere kompliceret affære, end de fleste forestiller sig. I nogle af bogens bedste afsnit forklarer Mukherjee de to typer vanskeligheder.

For det første er mange gener involveret i mange sygdomme som kræft, forhøjet blodtryk eller skizofreni og maniodepressivitet. Hvis man skal finde dem, er det ikke som at lede efter en nål i en høstak, men som efter en klump hø i en høstak. Og det er svært. For det andet er vores gener ikke en arkitekttegning af mennesket, men en opskrift. Gener sætter processer i gang, stopper dem, blander dem og så videre. I dette forløb kan ting gå skævt og påvirkninger udefra spille ind.

Et godt eksempel er dette spørgsmål: Er homoseksualitet genetisk bestemt eller en social konstruktion, altså skabt af miljøpåvirkninger og samfundets opfattelse? Et bestemt gen, sry-genet, bestemmer klart kroppens køn. Og kroppens køn er samtidig den enkeltfaktor, der påvirker seksual-identiteten mest. Men seksual-identiteten, seksuelle præferencer og valg af kønsrolle påvirkes dog også af miljøet, vores historie og kultur. Så ja, stor indflydelse til generne, men også et klart bidrag fra kulturen og opvæksten.

Dette komplekse system gør sagen svær, når vi vil forudsige sygdomme. Dels er forudsigelserne kun en prognose, ikke en sikker viden, og de etiske problemer bliver hurtigt talrige. Man kan finde den klump hø, der er en prognose om alvorlige sygdomme som brystkræft. Det har skabt fænomenet ”forud-levere”. Vi kendte ”over-levere”, altså dem, der har klaret en alvorlig sygdom. ”Forud-levere” er dem, der lever i forventningen om, at de måske får en alvorlig sygdom. De kan måske redde deres liv ved at være opmærksom på sygdommen. Men hvordan bliver livskvaliteten inden da?

Man kan også undersøge, hvilke unge mænd der højst sandsynligt bliver bløde i en krig. Men skal vi kun lade de mest voldsomme mænd deltage i krig? Når man læser beretninger om krige, er det netop de bløde typer, der rækker hånden ud til en døende fjende på lazarettet, som skaber et glimt af menneskelighed i krigens ondskab.

Nu eller inden længe kan man modificere befrugtede æg, så kun de ”bedste” egenskaber udvikler sig. Bortset fra at teknikken kan være usikker, må man også stille spørgsmål om, hvilke egenskaber der er de bedste. Ved vi overhovedet det? Hvis vi fjerner anlæg for også bare lettere psykiske problemer, vil vi også komme til at fjerne talent og genialitet. Og meget tankevækkende forklarer bogen, at nogle unge, som genetisk var udsatte for at komme ud i kriminalitet, samtidig var de unge, som kærlig opmærksomhed og sociale hjælpeforanstaltninger påvirkede mest. Det er vel ikke overraskende, at de samme mennesker let påvirkes af både det slette og det gode.

Heidegger påpegede, at jo mere vi mennesker fylder verden med vores egne opfindelser, desto mere ser vi i verden kun vores eget fattige bras i stedet for naturens eller skaberværkets storhed. Det gælder også her. Vi har en genetisk kode, som er alsidig, og som fleksibelt lader sig påvirke af miljøet. Det har gjort os til skabelsens mest succesfulde væsen. Vi kan kun forringe denne kode og os selv, hvis vi for alvor griber ind i den.

Bogen kunne have været kortere, og når forfatteren skriver, hvad ord betyder eller kommer af, bør læseren hver gang konsultere en ordbog for ikke at blive vildledt. Men ellers er det en virkelig god bog om et af vor tids væsentligste teknologiske og etiske problemer.