Tidens puls
5 stjerner
Makaya McCraven. In These Times. International Anthem / Nonesuch / XL
Pulsen ændres hele tiden i den franske jazztrommeslager og producer Makaya McCravens nye opus. Et forunderligt album, hvor man både kan sidde og tælle slagene, prøve at fatte – eller bare flyde med: nyde en pludselig guitarsolo, en lystig harpe, en trist violin, hiphoptrommer og strygerensemble i forening.
I titelnummeret taler musikeren og aktivisten Harry Belafonte med sin behagelige stemme. Behagelig er musikken, men ikke ren zen, nej, snarere kompliceret flow.
Man behøver ikke forstå, hvordan musik er konstrueret. Eller hvornår improvisation og komposition skaber en smuk helhed.
McCravens “In These Times” er et album, som føles helt rigtigt.
Forunderlig Björk
5 stjerner
Björk. Fossora. One Little Independent.
Uanset hvad tidens modeluner har dikteret, har islandske Björk altid betrådt sine egne stier. Teknologiske ja, men ligeså meget styret af naturens akustiske kræfter. På “Fossora” – “graver” på latin – forener hun igen det tilsyneladende uforenelige: såsom tudende basklarinetter, elektroniske clubbeats, moderne kammermusik og kor, der stritter i øst og vest.
Den islandske lydkunstner behandler svampeliv, sorg, genfødsler og moderskab: “In a woman’s life she gets 400 eggs but only two or three nests,” synger 54-årige Björk på sit 10. album, hvor hendes afdøde mor udgør et tema i flere sange. Ligesom sønnen og datteren medvirker på kor. Nu har jeg brugt en hel weekend med dette fantastiske album… skrabet i overfladen. Jeg har tænkt mig at grave videre.
Tak til Jarrett
5 stjerner
Keith Jarrett. Bordeaux Concert (Live). ECM.
Sygdomsramte Keith Jarrett anser sig ikke længere som pianist. Ældre optagelser vil sikkert blive udgivet i fremtiden. Men denne solokoncert fra 2016 er speciel, for året efter stoppede Jarrett med at optræde.
Lyriske lege, blues, groove, Bartók-inspirationer og Jarretts livlige nynnen – alt det, som i årevis har udgjort ingredienserne i hans totalimproviserede koncerter – er intakt. Overskud strømmer fra manden ved flygelet. Det er meget taktilt. Han er på.
Selv betragter Jarrett “Vienna Concert” (1992) som et mirakel. Han fandt ingen steder, hvor der manglede noget (hvilket han ofte gør). Lad os kalde Bordeaux-koncerten en fornem gave, der fanger Jarrett i et magisk, inspireret øjeblik (det varer 71 minutter) i Frankrig.
Lydmor unplugged
4 stjerner
Lydmor. Nymue. Mermaid Records.
Hele salen holdt vejret, da Lydmor på Spot Festival i Aarhus tidligere på året første gang præsenterede hittet “LSD Heart” i en akustisk version. Nummeret er med på hendes nye klaverbårne album. Savner man hendes bredryggede mur af elektronik? Ikke rigtig. Jenny Rossander unplugged kan noget andet, og det nedbarberede lydbillede giver plads til andre nuancer og indrammer flot hendes stemme, så sangene – de fleste i hvert fald – fremstår lyrisk nuancerede.
Det er ikke fordi, lydbilledet er helt uden strøm. Synthesizerne ånder bare anderledes. Også lejrbålsguitaren i sidste nummer markerer den danske kunstners modige eksperiment, som altså resulterer i en musik fyldt med varme og komfort. Jo, Lydmors nye kurs er vellykket.
Blå som himlen
5 stjerner
Beth Orton. Weather Alive. Partisan.
Inde i engelske Beth Ortons sange finder man linjer som “Who do you cry to?” (Hvem græder du til?) og “There’s always a beautiful sky” (Der er altid en smuk himmel) – eksistentielle og ganske dagligdags spørgsmål og observationer af tiden, der jo konstant går ved siden af os.
Inde mellem ordene og tonerne bor både tågerne og håbet.
Pladeselskabet droppede hende, så Beth Orton måtte tage et lån og selv lære at producere. Sygdom tvang hende til at flytte fra Amerika tilbage til England. “Weather Alive” – første album i seks år – er ni private meditationer om evnen til at gøre tingene bedre. Eller leve med fortrydelserne. Vers og omkvæd er ikke altid opdelt. Holdet af dygtige jazzmusikere gør musikken meget flydende. Og Orton trækker i ordene og gentager lonely, lonely, lonely (ensom, ensom, ensom), indtil den følelse er etableret. Og det er blot én af de livserfaringer, Orton præcist og fantastisk giver videre i sine fine sange.