Prøv avisen
5 stjerner

Sjældne fotografier: Indiske hemmeligheder midt i København

5 stjerner
Fotografierne på udstillingen er taget i perioden fra 1850-1920, primært af englændere, motivet er Indien, og fotografierne dokumenterer livet i det fremmede, fra landskaber til bygningsværker til de indfødte og deres livsførelse. Her er det et billede af Taj Mahal i Agra, set nordfra, fra 1870’erne. – Foto: Ukendt fotograf/Davids Samling

Davids Samling er et skatkammer uden lige. Netop nu kan man ud over den faste samling se en udstilling af sjældne fotografier fra Indien

Der er halvmørkt i de grønmalede udstillingssale på Davids Samling. Det plejer ikke at være nødvendigt, når det er fotoudstillinger, men fotografierne på udstillingen ”Under Indiens himmel” er dels gamle og originale, dels er de unikaværker – der findes ikke negativer til dem.

Fotografierne tilhører en engelsk samler, der vil være anonym, men som kontaktede museet og stillede sin samling af mere end 5000 fotografier fra kolonitidens Indien til rådighed. Dem dykkede udstillingens kuratorer, Joachim Meyer og Peter Wandel, ned i, og på udstillingen kan man se de omkring 80 værker, de endte med at vælge ud.

Når Davids Samling viser denne udstilling, er det, fordi man for tre år siden besluttede at give museet et ekstra fotografisk ben. Museets samling af islamisk kunst slutter omkring 1850. Det er også den tid, hvor fotografiet bliver født. Derfor besluttede man at lave skiftende fotoudstillinger, med fokus på islamisk kultur, hvilket også bibringer museets faste samling en mulighed for at blive spejlet i den nyere tid.

Fotografierne på udstillingen er taget i perioden fra 1850 til 1920, primært af englændere, og motivet er Indien. Fotograferne har været en skønsom blanding af amatører og professionelle, som på hver deres måde har arbejdet med at dokumentere livet i det fremmede, fra landskaber til bygningsværker til de indfødte og deres livsførelse. Nogle af dem har både tjent til dagen og vejen ved at fotografere mænd fra den indiske overklasse – fyrster, der troner i stiveste puds med sabler og smykker og utrolig blanke laksko, i fotografens ateliers iscenesættelse af en sær overlæsset dagligstue med duge, forhæng og potteplanter – og bagefter har de formodentligt også solgt disse billeder til hjemlandet som en form for eksotiske vidnesbyrd derudefra.

Andre var mere optagede af landskaber, andre igen af at dokumentere, hvordan befolkningen levede, og i næsten videnskabelig grad at redegøre for måden, hvorpå de indfødte praktiserede forskellige fag og håndværk. Overalt har disse fotografer slæbt deres enorme kameraer, store glasplader og andet udstyr med sig. Det har været lidt af en opgave, og formodentligt har de selv følt deres arbejde som en form for indsats i fastholdelsen af det udvidede britiske imperium.

Fra 1750’erne havde englænderne været særdeles aktive i Indien, og efter Sepoyoprøret 1857-1858 (et nordindisk oprør mod briterne, der bliver blodigt slået ned) overtager den britiske krone styret fra East India Company. Fotografen Felice Beato (1832-1909) ville dokumentere oprøret, men kom først frem et halvt år efter, det havde fundet sted. Blandt andet fotograferede han pladsen ved Sikandar Bagh i Lucknow, hvor op mod 2000 indiske oprørere mistede livet i november 1857. For at dokumentere de menneskelige rædsler, og ikke bare vise ruinerne, fik han simpelthen hentet nogle af de ret opløste lig og spredt dem rundt på pladsen. Det gør det næsten dobbelt grusomt, først massakren, dernæst de sagesløse knogler og kropsdele spredt på pladsen, som var det et stik af Goya. På det tidspunkt i fotografiets udvikling havde det i øvrigt ikke været muligt fotografisk at gengive kamphandlinger, det ville gå alt for hurtigt.

De færreste danskere vil vide specielt meget om den engelske kolonihistorie i Indien, ligesom alle de fotografer, der fotograferer fra landet, vil være en ukendt. Men det er ikke en forudsætning for at få en stor oplevelse på udstillingen, som på mange måder også er kurateret ud fra et æstetisk perspektiv; altså ud fra, hvilke fotografier der fanger os som visuelle udsagn i dag.

Udstillingen er tematisk inddelt, et rum er viet dokumentation af arkitektur, hvor besøgende, der har været i Indien, kan konstatere, at meget stadig findes, et andet portrætter, og et tredje folkeliv.

Fotograferne har især haft en dokumentarisk interesse. De har villet skildre dette fremmede land og dets indbyggere sådan, at det kunne formidles til folk hjemme i England. Men når man fotograferer, overfører man jo ikke bare virkeligheden til billedet, uden at man også selv er medskaber af det billede, der kommer frem, fordi man vinkler og i forskellig grad iscenesætter sit motiv.

Dengang, i fotografiets barndom, var det helt nødvendigt at iscenesætte, hvis man skulle skildre mennesker. Fordi der var så lang eksponeringstid, at folk simpelthen skulle sidde stille i lang tid, hvilket har som effekt, at flere portrætterede synes at se ud mod fremtiden med vildt opspilede øjne (de har gjort sig umage for ikke at blinke). Men det er også tydeligt, når man ser på billederne af det indiske landskab eller nogle af bygningsværkerne, at fotograferne har haft deres kunsthistoriske billeder med sig i bevidstheden. De har fotograferet det romantiske landskab, den engelske have, de kendte hjemmefra. Og selvom de skulle dokumentere, er det tydeligt, at nogle af dem har fortabt sig i bløde skygger, i stofligheder og den måde, lyset falder ind ad et vindue på.

Der er fotografier af meget stor skønhed. Man overraskes over, hvor skarpt det tidlige fotografi var, hvordan de mindste stoflige detaljer er fastholdt. I forbindelse med udstillingen er der udgivet et udstillingskatalog på Strandberg Publishing skrevet af den britiske fotohistoriker John Falconer, tidligere ansvarlig for fotosamlingerne i British Librarys indiske og orientalske afdelinger, hvor man dels kan blive meget klogere på de enkelte billeder, dels på fotografernes historie og udviklingen af de fotografiske teknikker. Kataloget kan købes på museet og koster 200 kroner.

Portræt af en ung fyrste, cirka 1900. – Foto: Johnston og Hoffmann/Davids Samling
Gruppe af fyrstelige, sandsynligvis fra Bikaner, cirka 1900. – Foto: R.K. Brothers/Davids Samling
Portræt af en ung, indisk kvinde, 1870’erne. – Foto: ukendt fotograf/Davids Samling