Prøv avisen

Indsigt i kriser og selvmordstanker

Soldaten og Jenny sætter fokus på en hjemvendt soldats traumer på realistisk vis.

Peter Bredahl skriver realistisk og uden sentimentalitet om hjemvendte soldaters traumer

Danmark ligger højt på listen, når det gælder raten for selvmord og selvmordsforsøg. Det vidner blandt andet Livslinjen om, hvor frivillige lægger øre til mennesker med selvmordstanker og nogle gange kan forhindre dem i deres forehavende.

Peter W. Bredahl er tidligere frivillig på Livslinjen, og det har inspireret ham til Soldaten og Jenny. Her krydser mange menneskers skæbne hinanden, de fleste i krise og med selvmordstanker. Det er et stort og følelsesladet stof, og det er både romanens styrke og svaghed.

LÆS OGSÅ: Med Tafdrup og Juul i bagagen

Der er to hovedpersoner, som vi følger på skift: Jenny, ung psykologistuderende, frivillig på Livslinjen og i gang med at etablere sig i København efter at have forladt sin hjemstavn i Vendsyssel. Og Robert, soldat og netop hjemkommet fra Afghanistan, hvor hans kammerat er blevet dræbt af en vejsidebombe. Robert skal forsøge at bruge sin orlov til at komme sig over chokket.

Også Jenny har noget uforløst i sin fortid. Som treårig døde hendes storesøster, der var alvorligt syg. Forældrene har gennem Jennys barndom været tavse om forløbet og undveget hendes spørgsmål om søsteren. Det har fået hende til at kredse om søsterens skæbne, og nu i København får hun nye spor at gå efter. Hun møder en lektor på psykologistudiet, der har kendt søsteren, men også hun er undvigende og bliver mere og mere fjendtlig over Jennys udspørgen.

Jenny er ligeledes optaget af oprør med fortiden på andre områder. Hun er ved at frigøre sig fra forældrenes stærke religiøsitet og hele den lokale menigheds forsøg på at definere hendes liv. Og hun har netop sagt fra over for den meget selvbevidste Gustav, som hun kastede sig i armene på, da hun kom til København, og som også vil bestemme over hende, omend ud fra andre motiver. Jennys samtaler med selvmordstruede på Livslinjen skal ses i lyset af denne udviklingsproces. Hun er en reel støtte for dem, men samtalerne fungerer også som en øjenåbner for hemmeligheder og problemer i hendes eget liv.

En af dem, hun snakker med, er Robert, som er i dyb krise efter at have siddet med sin døende ven i armene. Han har en følelse af skyld og altings meningsløshed, og den forsøger han at drukne i alkohol og narko. Han isolerer sig i forhold til andre soldaterkammerater på orlov og over for sin egen familie og har en ladt pistol liggende i skrivebordsskuffen som en sidste mulighed.

De to hovedspor i romanen glider sammen til sidst i en åben slutning, men ikke alle parallelhandlinger bliver forløst. Måske har Bredahl villet for meget. Der er noget tungt og konstrueret over nogle af sidehistorierne, ikke mindst over mysteriet om storesøsterens død og lektorens andel i det.

Romanens titel er direkte overtaget fra en dansk film fra 1947 med Poul Reichardt og Bodil Kjer, hvis hovedtema er fortidens skygger over et ungt pars kærlighed. Referencen er ret indforstået, men idéen er vel at lege med tanken om, at de to unge hovepersoner i romanen kan finde hinanden, hvis de får gjort op med fortiden. Det er bare ikke særlig interessant.

Til gengæld bør Bredahls roman læses for sin indsigt i menneskers krise: her er megen viden at hente om hjemvendte soldaters traumer og stor troværdighed i skildringen af de mange fortvivlede mennesker, der ringer til Livslinjen. Her skrives realistisk og uden sentimentalitet.

kultur@k.dk