Prøv avisen

Ingen frivillige ingen udkantskultur

Tusindvis af frivillige hænder sørger hver dag for, at provinsen har et rigt kulturliv. Foto: .

Tusindvis af frivillige sørger hver dag for, at provinsen har et rigt kulturliv. Men frivillighed er under kraftig forandring, og det truer den høje kvalitet. Det blev slået fast på to konferencer om det frivillige arbejdes betydning for kulturlivet i udkantsområderne

350.000 billetter bliver hvert år formidlet og solgt af danskere, der ikke får en krone for det. Og det er bare til teaterforestillinger. Frivilligt arbejde i foreninger, på museer og spillesteder er afgørende for, at danskere især i provinsen er i berøring med et højt niveau af kunst og kultur.

LÆS OGSÅ: Pensionister lærer unge indvandrere dansk

Det blev understreget på to konferencer i denne måned om det frivillige arbejdes betydning for kulturlivet i de geografiske udkantsområder i anledning af det officielle europæiske frivillighedsår i 2011. På de to konferencer i Thisted tidligere på måneden og på Vartov i København i mandags kunne kulturfolk fra hele landet møde en række eksempler på frivillighedsarbejde og blandt andre høre Johannes Nørregaard Frandsen, institutleder ved Litteratur, Kultur og Medier på Syddansk Universitet, fortælle om foreningslivets historiske udvikling. Bag de to konferencer stod Danmarks Teaterforeninger, hvis 65 medlemsforeninger er særligt afhængige af frivilligt arbejde.

Frivillighed betyder uendeligt meget for dansk kultur og vores medlemsforeninger, der bygger på frivillig arbejdskraft. De står for at arrangere professionelle teaterforestillinger rundtom i landet og sikrer, at Det Kongelige Teater og Folketeatret kommer ud i de yderste hjørner af landet, siger Lars Salling, landsformand i Danmarks Teaterforeninger, hvis medlemmer står for de omtalte 350.000 teaterbilletter.

Mens det officielle frivillighedsår hidtil stort set har handlet om socialt frivilligt arbejde, synes Lars Salling, at det er på tide, at kulturen nævnes i den sammenhæng. Derfor søgte han og modtog midler fra EUs frivillighedspulje til de to konferencer.

I Thisted var blandt andre folkene bag Hjørring-revyens arbejdsgruppe, som har regnet ud, at den frivillige arbejdskraft i kroner og øre svarer til mindst 2,1 millioner kroner penge, revyen aldrig selv ville kunne skaffe.

Et andet eksempel fra det frivillige kulturlandskab er kulturhuset Klaverfabrikken i Hillerød. Her deltager 125 lokale borgere aktivt med mange timers arbejde minimum en gang om ugen, enten ved at passe receptionen, skaffe publikum, deltage i et kor eller stå for arrangementer.

Cand.mag. i dansk og filosofi Tina Thor Jørgensen har skrevet speciale på Københavns Universitet om kulturlivet i Udkantsdanmark og var en af oplægsholderne ved konferencerne. Hun har blandt andet været i kontakt med festivalen Lys over Lolland, som bruger mange frivillige. Og uden dem ingen festival, siger hun.

Og sådan er billedet mange steder i udkantsområderne, hvor frivillige sørger for, at der kommer professionel kunst og kultur ud til danskerne, fortæller hun.

Et professionelt kulturtilbud er enormt vigtigt for lokalsamfundet. Det er god reklame, sikrer den lokale konkurrenceevne og tiltrækker ressourcestærke borgere, siger Tina Thor Jørgensen.

Men fremtiden for den høje kvalitet på festivaler, forestillinger og udstillinger rundtomkring i Danmark er i fare. Frivillige i Danmark er nemlig en uddøende race, for at bruge en konferencedeltageres ord. De fleste frivillige i Kulturdanmark er nemlig fra generationer, der er vokset op med et andet syn på foreningsarbejde, fortæller Johannes Nørregaard Frandsen.

Engang var frivillighed eller foreningsarbejde noget, man bare gjorde som en del af det lokale socialliv især i landområderne. I dag er det snarere noget særligt, man vælger. Det har enten noget med økonomi at gøre eller profilering af identitet. Man dyrker frivilligt arbejde, og man taler om ildsjæle. Men det var vi alle til hobe for 50 år siden. Det er en afgørende forskel, siger kulturforskeren.

Årsagen til tendensen hænger ifølge ham sammen med relationerne danskerne imellem og vores livsstil. Med opløsningen af landbrugssamfundet samt kommune- og sognegrænserne blev ansvaret for lokalt arbejde flyttet geografisk. Også ungdomsoprøret ændrede synet på, hvem vi er, fordi det var et opgør med det traditionsbunde Danmark og autoriteter.

Den sidste årsag til forandringen af frivillighedsbegrebet er ifølge Johannes Nørregaard Frandsen måden, hvorpå vi oplever verden især igennem medierne. I dag er borgeren en del af et større spil og en større virkelighed. Men håbet er ikke ude:

Frivillighed er under kraftig opløsning. Spørgsmålet er så, hvad man så skal gøre. Det er der mange svar på. Men der er i hvert fald interesse blandt tilflyttere til provinsen for at være aktiv. Det er faktisk undersøgt. Der er en drøm om det sociale liv derude. Paradoksalt nok bliver disse folk mødt med en stivnet foreningsstruktur, der ikke bare sådan lader fremmede komme ind, fortæller Johannes Nørregaard Frandsen, der har interviewet danskere om netop dette spørgsmål.