Umulighedsportal i ubestemt engangslys lyder den pragtfulde titel på Marianne Larsens nye digtsamling, og vi har i formuleringen i en nøddeskal denne digters unikke måde at udtrykke sig på om det utopisk-vidunderlige, som vi alle har en anelse om findes, uden at vi som regel ved hvor og i hvilken form.
Men én ting er under alle omstændigheder klart i Marianne Larsens poesi, der nu har stået centralt i over 40 år i den litterære offentlighed, nemlig at der ingen lette veje går til lykke, harmoni og fuldbragthed. Kun i det ekstatiske øjebliks ubestemte engangslys kan vi øjne et eller andet gennem umulighedsportalen.
LÆS OGSÅ: Et charmerende krigsbillede
Hos Marianne Larsen er de destruktive kræfter i livet oftest forbundet med voksenverdenens og samfundets ensretning, sterilisering og rationalisering af vort liv, og de kreative og utopiske potentialer tilsvarende knyttet til barndommens umiddelbarhed, leg og fantasi.
En herlig tekst indledes på følgende måde: De myldrer frem på hendes barndoms gårdsplads. Videre hen over marker og grusveje. Ind gennem naboens have. Ud over klinter og solnedgange og tilbage igen. De fortæller historier og synger og danser og hopper og springer og græder og hviner og griner og tumler tiden væk imellem sig.
Man bemærker her Larsens evne til at tage udgangspunkt i en vanlig formulering om en almindelig situation for så at lade syntaksen og billeddannelsen løbe løbsk i en arabesk-agtig eller surreel stil. En tekst, der på samme vis priser barnets mirakuløse uskyld og dagdrømmeri, lyder:
Et sankthansbarn så en af dagsmånens stråler række ud efter en kirsebærstilk der havde hele sit sortrøde bær og sin dag og sit træ fæstnet til sig og til resten af stjernehimlen hvor verden boede.
En anden side ved Marianne Larsens poetiske tekster er, at de ubesværet inddrager elementer fra alle mulige andre genrer, således at digtene for eksempel opsuger fantasifulde episk-mytiske koncepter. En hovedaktør i bogen hedder Caja, og denne unge pige bevæger sig igennem de mest eventyrlige universer, som den følgende tekst er et eksempel på:
Skipper Verdensskræk med besætning var omgivet af en hel masse folk. Folkene var stolte i deres fremtoninger og bevægelser. Nogle af dem var fra fortiden. Andre fra den ferskeste fremtid. Nutiden manglede. Atmosfæren af rum og luft og stjerner var god. Det stod Caja klart at man havde fået nys om at Skipper Verdensskræk med besætning faktisk kunne synges, at det var deres egentlige seksualitet. Så er det sagt!