Den netop overståede påske handler om, at i kristendommen kædes døden sammen med opstandelse. Det er ikke budskabet i antologien "Om døden".
Her konstateres det blot, at "døden er en gåde". Bogen er redigeret af professor i retsmedicin på Syddansk Universitet Jørgen L. Thomsen. Foruden at være en markant skikkelse i en dansk sammenhæng, har Thomsen også været meget aktiv internationalt. Han var med til at åbne massegrave på Balkan i 1990'erne, og han var med til at identificere tusindvis af døde i forbindelse med tsunamien i Asien. Så Thomsen har erfaringer med døden som kun få andre. Thomsens intention med bogen er ikke at løse gåden, men i et alment tilgængeligt sprog at oplyse om alle de praktiske forhold, som knytter sig til døden. Og de er mange, for til døden hører altid et forudgående forløb, en begivenhed og en virkningshistorie. Og som oftest et enormt emotionelt engagement fra de pårørendes side.
LÆS OGSÅ: Forsoning med døden
Bogen beskæftiger sig med dødsprocesser, begravelseskulturer, sorgbearbejdning, arveretlige forhold, bedemandens funktion, ligsyn og dødsattest, livstestamenter, forsikringsvilkår omkring dødsfald, procedurer for dødsfald i udlandet og for dødsfald på skibe, udlændinges død i Danmark, døden på sygehuset eller andre steder, samtale med de pårørende, sorgens psykologi og så videre. Og gennem ramte mødres smertelige erfaringer fortæller bogen også om, at samfundets hjælp til de mennesker, som oplever det værst tænkelige, nemlig dét pludseligt at mister et barn, ikke er som den burde være. Det skal vi have gjort noget ved, jo før jo bedre.
Det hele er lødigt, bortset fra to ting. For det første er der en friskfyragtig bemærkning om en læge, der med en skruetrækker tager livet af et barn født uden hjerne – "... et eksempel på aktiv dødshjælp, som mange vel nok ville synes er i orden". Jeg er ikke blandt de mange, det må kunne gøres på en anden måde. For det andet er der et forkyndende indlæg om Martinus, som er helt malplaceret i sammenhængen.
Men bogen mangler en væsentlig vinkel, nemlig en beskrivelse af præstens funktion i forbindelse med dødsfald. I Danmark bruger vi cirka seks milliarder skattekroner årligt på folkekirken. Det er altså en offentlig institution ganske som et universitet eller et sygehus. Og det er en af folkekirkens væsentligste funktioner at hjælpe borgerne med at leve med tabet af dem, som de ikke kan leve foruden. Det er præstens opgave for omkring 90 procent af borgerne i dette land, og det finansieres derfor statsligt, men det beskrives mærkværdigvis ikke i bogen. Det er en fejl, som der bør rettes op på, hvis den ellers glimrende og oplysende bog skal bruges som lærebog på sundhedsuddannelserne.
Jørgen L. Thomsen (red.): Om døden. 340 sider. 349,99 kroner. FADL's forlag.