Hvad er din seneste store læseoplevelse?
Det er Ingmar Bergmans erindringer Laterna Magica, som er rigtig god. Jeg kan godt lide at læse biografier, og Ingmar Bergman er befriende usentimental i sin beskrivelse af sig selv. Han arbejdede meget med sit sind og med sine dæmoner, og det beskrives på en usentimental og pragmatisk måde. Han prøver ikke på at ophøje sig selv, men han finder en skønhed i det, der nu engang er i ham.
Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig nogensinde?
Jeg havde en underlig oplevelse, da jeg var 18 år. En dag var jeg på Esbjerg Bibliotek, og der så jeg en bog, som nærmest faldt ud i hånden på mig. Det var En skuespillers arbejde med sig selv af Konstantin Stanislavskij. Jeg havde aldrig gået og tænkt på, at jeg skulle være skuespiller, men jeg læste bogen, og så vakte den nogle nye ting i mig. Retrospektivt kan jeg godt se, at jeg var glad for at spille skolekomedie, og jeg lavede også andre ting i skolen, der havde med teater at gøre, men jeg havde aldrig tænkt på, at det var noget, jeg kunne komme til at leve af.
LÆS OGSÅ: Mennesker med stiladser på sjælen har gjort mig til den forfatter, jeg er i dag
Hvad vil du anbefale fra kulturudbuddet i Danmark lige nu?
Jeg vil gerne anbefale den forestilling, som jeg selv spiller med i. Den hedder Hun, han og høn og har premiere på Teater Nordkraft i Aalborg den 8. februar, og den handler om køn. Forestillingen er lavet ud fra det princip, der hedder devising, hvor der i modsætning til de fleste andre teaterstykker ikke er noget manuskript fra begyndelsen. Instruktøren kommer med et emne og et oplæg, og ud fra det oplæg kommer skuespillerne med en masse input. Vi tager materiale fra vores eget liv og henter inspiration i artikler og film. Det er en heftig proces, og man skal være meget udholdende og arbejdsom for at være med, men vi helmer ikke, før der er en forestilling.Er der en kulturoplevelse, der har været med til at forme dig som menneske?
Efter at jeg havde beslut-tet mig for at blive skue-spiller, gik jeg på dramalederlinjen på Herning Høj-skole. Mens jeg gik på højskolen, var vi i Herning-hallerne og se forestillingen Le Bal, som foregår på en danserestaurant, hvor mennesker kommer for at danse og møde kærligheden. Man følger stedet op gennem hele det 20. århundrede og ser, hvordan der ser ud for eksempel under Anden Verdenskrig. Det hele foregår uden, at nogen siger et ord. Da jeg så forestillingen, vidste jeg, at det her var det rigtige, og at det var det, jeg ville. Nu bliver jeg lykkelig, tænkte jeg.
Hvem har du senest været til koncert med?
Jeg går ikke så ofte til koncert, men sidste sommer hørte jeg jazzmusikeren Søren Siegumfeldt og Swing String på Jazzhouse i København. Det var en rigtig god koncert.
Er der områder af kulturlivet, som efter din opfattelse fortjener mere opmærksomhed?
De uafhængige teater-grupper trænger til at få en åben scene i København, hvor de kan spille. Jeg er tilknyttet grupperne Rio Rose og Rejsescenen, og når vi laver forestillinger, søger vi penge fra projekt til projekt, og vi skal også altid søge efter scener, hvor vi kan vise forestillingerne. Derfor ville det være fantastisk, hvis der var en åben scene til rådighed, det ville også være godt for en storby som København at have sådan en scene.
Er der aspekter af kulturlivet, som ikke siger dignoget?
Et tv-program som Paradise Hotel siger mig absolut ikke noget. Jeg kan ikke lide, når folk bevidst er onde mod hinanden.