Mogens Mogensen (født i 1950) er et kendt ansigt og en flittig skribent, når det drejer sig om mission og religionsmøde. Han har i mange år drevet religionsdialog på alle niveauer, og blandt mange hverv er han formand for Folkekirkens mellemkirkelige Råd. Han driver konsulentfirmaet Intercultural.dk, som løser interreligiøse opgaver. Han er cand.mag. i historie og kristendom, master i missiologi og har en ph.d. i interkulturelle studier.
I denne udgivelse tager han fat på spørgsmålet om, hvordan vi kan blive bedre i stand til at forstå og tale om mis- sion i folkekirken. Hans inspiration er hentet i en bog fra 1980: ”Metaphors We Live by” af Georg Lakoff og Mark Johnson.
Bogen og forfatterne præsenteres ikke nærmere, men vi får at vide, at der her fremlægges en berømt ”metafor-tese”. Den går ud på, at metaforer gennemsyrer hele vort daglige liv, ikke blot med hensyn til sprog, men også med hensyn til tanker og handling.
”Vort almindelige begrebsmæssige system, som vi tænker og handler ud fra, er dybest set metaforisk i sit væsen … Vores begreber strukturerer både, hvordan vi tænker og handler, og hvordan vi bevæger os rundt i verden, og hvordan vi forholder os til andre mennesker.”
Metaforer fungerer på den måde som brilleglas, hvorigennem vi ser verden og mennesker omkring os. Det er derfor vigtigt, hvilke metaforer der præger vores måde at se den verden og de mennesker, som Gud sender os til i mission.
Med udgangspunkt i Lukasevangeliet kapitel 10, hvor vi hører om Jesu udsendelse af de 72 disciple, har Mogensen fundet frem til ni forskellige missionsmetaforer, som kan hjælpe til at tale om mission i en folkekirkelig sammenhæng. Det drejer sig om følgende ord, som alle er at finde i udsendelsesberetningen:
At se – at bede – at lytte – at gæste – at dele – at fortælle historier – at hele – at invitere – at synge.
I ni forskellige kapitler gennemgår Mogens Mogensen hver enkelt metafor, og her er der masser af inspiration at hente:
Rowan Williams citeres for at have sagt, at ”mission er at se, hvad Gud gør, og så engagere sig i det”.
C.S. Lewis: ”Jeg tror på kristendommen på samme måde, som jeg tror, at solen er stået op: ikke kun, fordi jeg ser den, men fordi jeg på grund af den kan se alt andet”.
Missionslederen Max Warren har sagt følgende om mødet med mennesker af anden tro:
”Vor første opgave, når vi nærmer os et andet folk, en anden kultur eller en anden religion, er at tage vores sko af, for det sted, vi nærmer os, er hellig grund. Ellers risikerer vi at ende med at træde på menneskers drømme. Eller endnu værre, så risikerer vi at glemme, at Gud var her, før vi kom.”
Selv skriver Mogens Mogensen om det vigtige ved at lytte:
”Det er ikke alle mennesker, der bryder sig om at blive prædiket for, men alle elsker at blive lyttet til og dermed blive taget alvorligt … Når vi på denne måde – uden bagtanker – lytter intenst til den andens perspektiver og erfaringer, får den anden måske også lyst til at lytte til, hvad der giver vores liv mening.”
Det er et gennemgående tema for Mogens Mogensen, at autentisk mission altid er mission fra neden, mission i sårbarhed, hvor evangeliet deles uden nogen form for pres eller tvang, så evangeliet kan modtages eller afvises i frihed.
Bogen er både sympatisk, inspirerende, nem at forstå og hurtigt læst. Man savner dog lidt mere konkrete forslag, både til hvordan man i praksis for eksempel i en menighed kan arbejde med bogen, og til hvordan man kan gribe den konkrete missionsopgave an. Selvom hvert kapitel ud over afsnit med bibelsteder, refleksion og salmevers også har et afsnit, som taler om praksis, så er det især praksisafsnittet, hvor man savner lidt mere inspiration. Særligt når det gælder om ”at dele” og ”at hele”, kniber det med konkrete forslag. Her henvises vi til ordene om at dele vort liv og ”de gode nyheder i ord og handling”.
Bogen er med andre ord stærkest og mest inspirerende, når den taler om mission – og svagere, når det kommer til, hvad det i praksis vil sige at være i mission. Men da bogen heller ikke lægger op til andet end at tale om mission, fortjener den fem stjerner.
For det gør den godt.