27 inspirerende taler viser dåbens rigdom

Vigtig udgivelse tager med blik for både folkelig fejring og traditionel dåbsteologi relevante skridt for at kvalificere den ellers alt for kvantitative drøftelse om folkekirkens dåb

Dåben som indgang i den kristne menighed bliver for nogle familier ikke mindre, men mere anskuelig ved velvilligt at blive hjulpet over tærsklen uden højmessens tunge bagage, skriver Kristeligt Dagblads anmelder.
Dåben som indgang i den kristne menighed bliver for nogle familier ikke mindre, men mere anskuelig ved velvilligt at blive hjulpet over tærsklen uden højmessens tunge bagage, skriver Kristeligt Dagblads anmelder. Foto: Malene Korsgaard Lauritsen.

Man kan undre sig over, at der stadig er præster, der forsøger at undgå lørdagsdåb. Af to grunde. Folk har ret til det, så hvis en familie klager, får de medhold. Det er med andre ord med risiko for tab af værdighed at nægte, hvad folk har ret til. For det andet er lørdagsdåb en mulighed for at gøre dåben til anledning for målrettet kristen forkyndelse. Dåben som indgang i den kristne menighed bliver for nogle familier ikke mindre, men mere anskuelig ved velvilligt at blive hjulpet over tærsklen uden højmessens tunge bagage.

Det har en redaktionsgruppe bestående af Mads Davidsen, Arne Mårup og Kjeld Slot Nielsen taget konsekvensen af med en vigtig bog. Hovedparten af ”Dåbstaler til trinitatis” består af 27 taler, der tilsammen viser, hvor rig en facet dåbens teologi er, og hvor meget kristendom der kan formidles i sådanne relativt korte taler. Bogens smukke forside giver lyst til at dykke ned i det krystalklare vand og kan i symbolsk transparens stå som billede på, hvor meget der er at hente i talernes forskellighed. Prædikenerne knytter dåben sammen med 27 søndages obligatoriske tekster og kan for manges vedkommende i sig selv være prædikeninspiration til præsters forberedelse. Hver bidragyder giver prædikenvejledning i nogle tekstovervejelser, tre indgange til livsemner for derefter at vælge én og udfolde den som dåbstale.

Bogen indledes med tre mere teoretiske og gode artikler. Anders-Christian Jacobsen beskriver afstanden mellem traditionens dåbsteologi om synd og nåde, som vi finder i den lutherske bekendelse, og den folkelige fejring af livets begyndelse. Det er et markant skift af stemning fra frelse til tryghed, men ses som en perspektivrig mulighed.

Birgitte Graakjær Hjort leverer den bedste kortfattede gennemgang og fortolkning af dåbsstatistik, jeg indtil nu har set. Grundig og perspektivrig anvendelse af tørt stof med mange nødvendige forbehold viser, at det ligger i tiden at betone valget på bekostning af dåbens gavekarakter. Det munder ud i en stribe gode spørgsmål til folkekirkens dåbsteologi, som for eksempel:

”Hvordan undgår vi, at det lutherske i dåbssynet svækkes, hvis kirken gøres til en bekendelseskirke, og hvis det evangeliske, som ligger gemt i dåben, at mennesker her ikke skal gøre noget for at få noget, svækkes og erstattes af en optagethed af personlig tilslutning ud fra overbevisning?”.

Kjeld Slot Nielsens bidrag beskriver dåbstalen og dåbsritualet som kontekst for hinanden gennem en scenisk udlægning af kirkens forskellige rum. Det kobles temmelig elegant til dobbeltheden af ”den skjulte Gud”, som den gudserfaring af skabthed, familien sidder med i kirkeskibet, og ”den åbenbarede Guds” kristologiske tale ved alter og døbefont. Fin udgivelse.