Intellekt og erindring forenes på smukkeste vis i Lilian Munk Rösings essay

I essayet ”Kaplevej 97” skriver Lilian Munk Rösing præcist og ubesværet om familien, tingene og den tabte tid

"At læse ”Kaplevej 97” er som at få en gave, man ikke vidste, man ønskede sig," skriver anmelderen af Lilian Munk Rösings erindringsessay.
"At læse ”Kaplevej 97” er som at få en gave, man ikke vidste, man ønskede sig," skriver anmelderen af Lilian Munk Rösings erindringsessay. Foto: Erik Molberg Hansen

Det kan godt undre, at essayistik ikke læses af flere. At den åbne form, hvor et emne eller en tilstand undersøges på en personlig måde og med brug af skønlitterære virkemidler, ikke er lige så populær som eksempelvis romanen, der i det her årtusinde ellers har succes med noget nær det samme, og Karl Ove Knausgårds voldsomt populære romanværk ”Min kamp” er faktisk i lange passager ren essayistik.

Artiklen fortsætter under annoncen