3 stjerner
Tyske Judith Hermann er især kendt for sine fortællinger. Hendes gennembrud skete med den fremragende novellesamling ”Sommerhus, senere” fra 1998, der gav udtryk for en hel generations venten på livet efter alle utopiers sammenbrud.
Og flere af forfatterens senere novellesamlinger er ligeledes imponerende. Ikke mindst ”Alice” fra 2009 er stærk læsning: Gang på gang viser Hermann i denne bogs noveller dødens nærvær, dens pludselige indtrængen i dagligdagen, dens rystelser og forskydninger.
Hendes første roman, ”Al kærligheds begyndelse”, der nu foreligger på dansk, følger på sin vis det samme skema.
Også her har vi at gøre med en traditionel dagligdag, der forstyrres og udfordres på uventet vis. I centrum for romanen står Stella, der er gift med Jason, som hun også har en lille datter sammen med. Efter at de sammen er flyttet ind i et hus i udkanten af byen, forstyrres dagligdagen pludseligt ved, at en af naboerne begynder at opsøge Stella, uforvaret ringe på hendes dør, når Jason er bortrejst på grund af arbejde, og løbende lægge breve og beskeder til Stella. Situationen forværres til, at naboens adfærd for alvor tager form af stalking, af at overskride grænserne til sit offer og nærme sig på truende vis.
Man fornemmer, hvordan situationen spidses mere og mere til og kommer ud af kontrol, og Stellas følelse af afmagt er skildret på overbevisende vis.
Samtidig kobles fortællingen på en interessant måde til generelle overvejelser om livets anonymitet, om længslen efter kontakt og efter adgang til den andens indres univers. Den stalkende nabo bliver således til sidst til selve symbolet for den uforløste længsel efter nærhed, der ligger til grund for ethvert kærlighedsforhold.
Og det er derfor heller ikke overraskende, at Stella også er tiltrukket af situationen, selvom hun væmmes ved naboen og frygter hans grænseoverskridende adfærd: Al kærlighed, antydes i titlen, begynder med denne ligeså produktive som destruktive længsel efter nærhed.
Hermanns roman ligger derfor i fin forlængelse af forfatterens tidligere værker, der ligeledes mellem linjerne giver udtryk for en melankoli og ensomhed, der kun i korte og ustabile øjeblikke kan overvindes.
Problemet med romanen er imidlertid, at den ikke formår at løfte emnet op til de eksistentielle dimensioner, som nogle af forfatterens bedste noveller er præget af. Netop i dem lykkedes det ofte at koge melankoli, ensomhed og søgen efter lykke sammen i stærkt fortættede tekster, der nærmest vibrerer af små antydninger.
”Al kærligheds begyndelse” virker i modsætning hertil for lang og måske også for langsom. Den har svært ved at komme i gang, og hele dens emne kunne med fordel være blevet komprimeret ned til en kortere fortælling – en genre, som Hermann så mesterligt behersker, men som romanen her ikke rigtigt formår at videreudvikle.
kultur@k.dk