Prøv avisen

Internettet er fremtidens trykpresse

0Med internettet kom også de digitale nyheder. De løbende og konstant opdaterede nyheder stiller nye og store krav til den moderne mediebruger og skaber en polarisering i samfundet, mener medieforskere. Men selvom det traditionelle mediebillede er under store forandringer, bliver befolkningen som helhed ikke mindre oplyst, vurderer eksperter. –

Respekten for nyheder er forsvundet, i takt med at de er blevet flere, især i digital form. Det rokker ved idéen om den oplyste borger og gør, at folk ikke længere deler en fælles viden om samfundet. Men det berettiger ikke dødsdomme over hverken demokratiet eller avisen som kilde til viden, mener medieforskere

Siden internettets fødsel har det ikke skortet på dødsdomme over de traditionelle medier: Avisen dør, og folk gider ikke længere følge med i verdens begivenheder.

Internettets hurtige tempo og den enorme mængde nyheder, der hver dag oversvømmer mediebilledet, har undergravet artiklernes værdi og svækket journalistiske grundbegreber som grundighed, originalitet og troværdighed. Det er blevet ligegyldigt eller måske endda umuligt for den enkelte borger at holde sig reelt oplyst. For hvor skal man begynde? Hvilke nyheder er af betydning?

LÆS OGSÅ:Nyheder på internettet svigter som fornyer

Alt dette kan lyde som en gravskrift for journalistik og demokratiets ideal om den oplyste borger, men medieforskere mener ikke, at den moderne virkelighed ser helt så grel ud. Der er dog ingen tvivl om, at internettet har ændret og vil ændre nyheds- og vidensformidling og det i endnu højere grad, end de seneste 10 års udvikling har kunnet spå om.

For G.W.F. Hegel (1770-1831), der var filosof og avismand, var der en nøje sammenhæng mellem medborgerskab og de oplysninger, folk fik ved at holde sig orienterede gennem avisen.

Morgenens avislæsning er realistens form for morgenbøn. Man får sin holdning til verden enten gennem troen på Gud eller ved at søge oplysninger om, hvordan verden er. Begge dele giver samme form for sikkerhed i forhold til at vide, hvor man står, sagde han.

Og det syn på nyheder får Anker Brink Lund, professor og dr.phil. ved CBS, Handelshøjskolen i København, til at mene, at nutidens skepsis over for de mange nyhedshistorier måske i højere grad er udtryk for en oplyst borger end fortidens autoritetstro og faste overbevisning om nyhedens absolutte samfundsrelevans.

Jeg er ikke selv den meget flittige nyhedsbruger, men jeg skal nok få de oplysninger, jeg har brug for alligevel. Vi har været tilbøjelige til at hæve nyheder op til et sakramentalt niveau, men nutidens mediebrugere ved, at hvis en tsunami rammer, skal de nok få det at vide også uden at holde avis eller se tv-nyhederne, siger han.

Og det er et nybrud i forhold til tidligere tiders normer for at være en oplyst borger:

Nyheder var en del af det at være et dannet menneske. For at være en ordentlig borger skulle man følge med både lokalt, nationalt og globalt. Men nye mediebrugere skammer sig ikke over ikke at følge nyhedsstrømmen, siger han.

Men den manglende respekt for det journalistisk fastsatte nyhedsbegreb stiller nye og store krav til den moderne mediebruger og skaber en polarisering i samfundet. Både mellem den ældre og den yngre generation og mellem veluddannede og ikke-uddannede mennesker. For det er ikke let at finde rundt i internettets jungle og selv vurdere troværdigheden af den kæmpe mængde information, man kan hente.

Det mener Jannie Møller Hartley, der lige har forsvaret sin ph.d.-afhandling i internetnyheder:

Digitale nyheder kræver mere af en. De skifter konstant, en vinkel om morgenen, en ny om aftenen. Det kræver meget af brugere at navigere i så meget information og materiale. Så der sker en stor opdeling af nyhedsbrugere. Der er dem, der er på nettet konstant, nyhedsjunkies, der får et kick af at tjekke nyheder hele tiden. Så er der andre, der må stå helt af. Derfor vil mange stadig holde fast i avisen eller de daglige nyheder på tv for at få det hele produkt, den afrundede og fuldstændige historie om noget dagsaktuelt, mener hun.

Rasmus Kleis Nielsen, der ved Oxford Universitet i England forsker i nyhedsmediernes håndtering af udfordringerne fra internettet, ser også det voksende skel mellem mediebrugere:

Sagt lidt groft har de velstillede, veluddannede og internationalt orienterede brugere aldrig før haft et så stort medieudbud som i dag. Man får godt nok lidt mindre lokal dækning, men med et klik kan man læse om hele verden gratis eller meget billigt, siger han, men peger samtidig på, at folk på samme måde har mulighed for helt at vælge vigtige samfundsoplysninger fra og kun læse sensationsnyheder.

Og netop muligheden for fravalg af det nyhedsstof, der mangler sensationsværdi, har fået flere til at betegne internettet som rent pøbelvælde. Det, der får flest klik med musen, er historier om nuttede dyr eller sex, og dermed henvender selv seriøse bladhuse sig pludselig til den laveste fællesnævner. Et evigt demokratisk dilemma, hvor man er lige så fri til at bruge sin stemme og sit klik på det gode som det dårlige.

Det nye er, at journalisterne ikke længere fungerer som slusevogtere for nyhedsstrømmen. Alle kan bidrage med nyheder på internettet gennem blogs eller sociale netværkssteder også uden at leve op til et journalistisk kodeks om at tjekke sine faktuelle oplysninger, før man bringer det videre.

Det har både ført til negative eksempler som fejlagtige rygter om politikeres privatliv, der har spredt sig over verden som en løbeild, men også overvældende positive udviklinger, som at de undertrykte folk i Mellemøsten og Nordafrika har kunnet bruge de digitale medier til at vælte deres diktatoriske magthavere.

Klaus Bruhn Jensen, professor og dr.phil. ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet, mener dog ikke, at udviklingen tyder på, at vi bevæger os i retning af et nyhedsbillede, hvor amatører, hvad enten de er talentfulde eller ej, overskygger de gamle mediehuse.

Der er principielt mulighed for, at alle får deres egen presse, men man må understrege, at der let går romantik i sagerne. Ja, alle kan komme til orde, men der er ikke meget, der tyder på, at det rent faktisk sker. De fleste mennesker har ikke de nødvendige ressourcer inden for viden om politik og økonomi, færdigheder i hvordan man bedst udtrykker sig og så videre. Så de etablerede medier har stadig fat i den lange ende, siger han.

Og den vurdering bliver understøttet af en dansk undersøgelse fra 2009, der viser, at dagbladene, herunder Kristeligt Dagblad, står for 71 procent af de originale nyheder, der leveres til nyhedsstrømmen.

Den nye teknologi giver altså mediebrugerne større indflydelse på avisernes valg af netnyheder. Og det påvirker journalistikken, men ikke nødvendigvis demokratiet og det oplyste samfund. For selvom folk vælger deres nyheder ud fra interesse med den indbyggede risiko for, at man overser vigtige emner i mediebilledet, er det ikke voldsomt anderledes end før omnibus-avisenes indtog. Deres rolle med at sætte en dagsorden for samfundet er den mediehistorisk unormale, forklarer professor Anker Brink Lund.

Førhen havde vi partipressen, hvor man jo også fik en socialdemokratisk, en konservativ og så videre vinkel på sine nyheder. Og før monopolbruddet sad hele Danmark med den samme kilde til deres oplysninger og forholdt sig til de samme nyheder i fjernsynet. Det nye mediebillede fungerer faktisk mere nuanceret, men det ændrer også opfattelsen af, hvornår man er velinformeret som forudsætning for det repræsentative folkestyre, siger han og peger på, at internettet med sine muligheder kan sammenlignes med papir. Det kan blive alt fra bølgepap til en bibel, eller i internettets tilfælde alt fra store baggrundskomplekser med masser af supplerende oplysninger til lette kalorier uden ægte indhold.

Så selvom nichenyhederne og det fragmenterede mediebillede er på fremmarch, bliver befolkningen som helhed ikke mindre oplyst. Man interesserer sig for forskellige ting, ved forskellige ting og opsøger nyheder om sine in-teresseområder. Det betyder højst sandsynligt, at løssalgsaviserne med deres tabloide vinkler og de store omnibus-aviser vil få det svært i fremtiden, fordi de ikke tilbyder noget, som nettet ikke kan gøre bedre.

Men den velredigerede og relevante avis, som retter sig mod en niche, skal nok overleve. I det hele taget er der kun én medieform, der er uddød, nemlig analogt tv, og det var en politisk beslutning. Alle medier fortsætter mere eller mindre ydmygt. Selv bogen overlever fysisk. Medierne finder simpelthen deres plads i fødekæden, og den plads forandrer sig gennem tiden, siger Anker Brink Lund.

Klaus Bruhn Jensen tegner samme historiske streg gennem medieudviklingen og ser i dag en virkelighed, hvor der er alle muligheder for, at verden, som vi kender den, bliver en helt anden. Ændret på en måde, vi ikke har en chance for at forudse nu:

Jeg vil vove den lidt store påstand, at vi i dag er i en situation, der svarer til omkring 1511, efter at trykpressen havde sit indtog. Vi er i en tidlig fase af et helt nyt mediebillede med internettet som omdrejningspunkt. Det her er rigtig stort, og vi ved faktisk ikke, hvad det er endnu.

Danskernes kilder til nyheder
Danskerne får stadig primært deres nyheder fra dansk tv, 88 procent. 78 procent finder dem på danske internetsider, 70 procent i radioen, 60 procent på tekst-tv, 49 procent fra landsdækkende morgenaviser, 27 procent fra formiddagsaviser og 7 procent på mobiltelefonen.

Kilde: Schrøder 2009 Danskernes brug af nyhedsmedier