Prøv avisen
Opera

”Intet” blev til meget for Den Jyske Operas talenter

5 stjerner
Forestillingen holder sig langt hen ad vejen til romanen, men der er nødvendigvis en række betydningsfulde forskelle, ikke mindst fordi nogle af Tellers underfundigheder går tabt, når den store, velsmurte operamaskine begynder at køre. Her ses Pierre (Mathias Hedegaard) i blommetræet og Agnes (Sofie Elkjær Jensen). Foto: Kåre Viemose/Den Jyske Opera

Janne Tellers ungdomsroman ”Intet” i imponerende iscenesættelse i Musikhuset i Aarhus

Det er ikke hverdagskost, at der bliver skrevet en opera over en dansk ungdomsroman – og at den oven i købet bliver uropført i det navnkundige Glyndebourne Opera House i Sydengland. Men det skete for et års tid siden med Janne Tellers ”Intet”, og i lørdags kunne man i Musikhuset i Aarhus så opleve en dansk version af David Bruces på én gang lærde og lettilgængelige musik til den prisbelønnede roman. Sunget på dansk og endda med danske overtekster.

Forestillingen holder sig langt hen ad vejen til romanen, men der er nødvendigvis en række betydningsfulde forskelle, ikke mindst fordi nogle af Tellers underfundigheder går tabt, når den store, velsmurte operamaskine begynder at køre.

Historien begynder på en dansk skole i august. En syvendeklasse møder op til et nyt skoleår. Men meget bliver anderledes, da en af drengene, Pierre, erklærer, at ”intet betyder noget”.

Han sætter handling bag sine ord. Uden for skolen klatrer han op i et blommetræ og erklærer, at der har han tænkt sig at blive. Klassekammeraterne forsøger at overtale ham til at komme ned, men intet bider på ham. Heller ikke da de for at overbevise ham begynder at indsamle små og store ting, der er vigtige for dem, og efterfølgende gemme dem i nedlagt savværk.

Det bliver først til en ”dynge mening”, senere til et granvoksent juletræ af forskellige effekter, der betyder noget personligt for hver især. Men Pierre (navnet er jo fransk for ”sten”) synes uberørt helt frem til den højdramatiske afslutning i den lille by, han selv har navngivet Meningsløse.

”Hvor var de voksne?”, synger klassekammeraterne i 7.D til sidst. Et tankevækkende spørgsmål, også om forestillingen som helhed. Lærere og forældre brillerer ved deres fravær. I stedet vrimler det på scenen med elever, der alle er klædt i gråt; et valg, der i første omgang kan lede tanken hen på engelske skoleuniformer, men snarere har noget med en mental ensretning, en ubehagelig og farlig massepsykologi, at gøre. ”Os fra savværket,” synger de unge flere gange. Alle skal være med i ofringerne, afvigere tolereres ikke blandt de grå elever.

I rollen som Agnes, den kvindelige modspiller til Pierre, der fascineres så meget af ham, at hun flere gange cykler alene hen til blommetræet, har den lyriske sopran Sofie Elkjær Jensen en sødmefuld udstråling, der endda ikke er helt uden virkning på ”Intet-Pierre”.

Han fremstilles med en fin blanding af flegma og pondus af tenoren Mathias Hedegaard, mens den fremragende kontratenor Daniel Carlsson har en væsentlig rolle som den (forgæves) demokratisk indstillede Johan.

I to andre centrale roller gør Jakob Vad og Johanne Højlund det glimrende.

Forestillingen har fra første færd en forbløffende intensitet og sammenhængskraft og er en stor triumf for Den Jyske Opera og dens talentudvikling. Det er et sundhedstegn for denne utroligt driftige institution i dansk kulturliv at have fødekæden i orden, og de unge sangere – for ikke at tale om de 20 musikere fra Det Jyske Musikkonservatoriums Orkesterskole, der i orkestergraven bistod Aarhus Symfoniorkester – har ikke alene lært noget af at medvirke i dette forløb, de har også givet os, publikum, en fin oplevelse på en lørdag aften, hvor ”Intet” viste sig at være meget.