Prøv avisen
Bog

Digter-debutant gør stort indtryk med værk om krig og kærlighed

Shadi Angelina Bahzeghis debutværk "Vingeslag" handler om krig og kærlighed, og er ifølge Peter Stein Larsen en stilistisk raffineret digtsamling.

Iranskfødte Shadi Angelina Bahzeghi debuterer med en flot, nødvendig og effektfuld digtsamling

Shadi Angelina Bahzeghi er en iranskfødt dansk digter, hvis debutværk, ”Vingeslag”, i høj grad gør indtryk. Titlen henviser dels til krigens gru, når et luftangreb rammer, dels til kærlighedens kraft, når den kan løfte én ud af den største lidelse.

Bahzeghi har haft begge dele inde på livet, og man fornemmer, at hver eneste skildring i samlingen har en selvoplevet, ofte dybt smertelig baggrund.

Det kan være på sin plads at nævne, at megen lyrik har et næsten rituelt og abstrakt forhold til et begreb som døden, som det kendes fra digtere som Søren Ulrik Thomsen og Henrik Nordbrandt. Hos Bahzeghi møder vi, ligesom i et berømt katalogdigt af Thomsen fra ”City Slang” (1980), en række sætninger, der indledes med ”døden” og lyder:

”Døden er teflongryder, ekstra rationeringsmærker/ splinternye samtalekøkkener.”

Men her hører ligheden op, for der er ingen æstetisering i denne opremsning. En sætning af Bahzeghi sætter med et hårdt slag tingene på plads for læseren: ”Døden er lig med nye hårde hvidevarer/ som den efterladte familie får i erstatning.”

I det hele taget er værkets beskrivelser af en krig, som for længst er glemt i Vesten, hvor millioner af iranere og irakere mistede livet, utrolig suggestive i deres illusionsløse og hårde realisme. Det er den slags lyrik, som undervisningssystemet skriger på.

Her er ingen løftede pegefingre, ingen følelsesretorik og ingen politiske udmeldinger. Og netop derfor er digtene så stærke. En passage lyder:

”Jeg øver mig på at dø hver nat/ stillet over for lydmuren/ mellem bomberne og antiluftskyts/ mellem landminerne hvor unge kroppe springer i luften.”

Imellem disse krigsscenarier snor sig beskrivelserne af ”Vingeslag”s andet hoved-tema, kærligheden. Og hvilke beskrivelser! Som i krigsscenarierne befinder vi os i en alarmtilstand, hvor følelserne svinger fra ømhed, hengivenhed og forbundethed til afmagt, fortvivlelse og konflikt.

I værket skiftes der ustandselig stil, og disse ændringer fra høj patos til rå vulgærslang er i udpræget grad med til at fastholde intensiteten i værket. Bahzeghi er kort og godt en fremragende stilist, der økonomiserer med sine virkemidler og ustandselig skifter gear i løbet af værket.

I passager benytter digteren, ligesom den meget omtalte, svensk-iranske digter Athena Farrokhzad gjorde i ”Vitsvit” (2014), en dialogisk form, hvor kvinden og manden taler intenst sammen. Der er i visse tekster, hvor kriser i forholdet udfolder sig, en særdeles rå og hårdtslående diktion som i det følgende ordskifte:

”- Jeg ved ikke. Hvad der kommer til at ske, jeg er udmattet/ og hader, når du ingenting siger “ jeg ville ønske, jeg havde været dig utro/ - Hold nu kæft, for helvede, eller skrid et andet sted hen og leg luder.”

Som kontrast til dette finder man nogle usædvanlig smukke passager, hvor bevægelsen gennem landskabet og naturen sprænger tiden og rummet i en ekstatisk vision, og hvor kærligheden, glæden og omsorgen klinger helt igennem: ”Vi kører den 500 kilometer lange snoede strækning/ gennem bjergene og skyerne og dalene/ ned til Det Kaspiske Hav og diskuterer det meste af vejen/ om du skal have lov til at kalde mig honeypie.”

”Vingeslag” er en vigtig, effektfuld og stilistisk raffineret digtsamling. En fornem debut.

kultur@k.dk